Stor byrundtur Honolulu, Waikiki Beach
|
Dette hotels morgenbord, det var mere specielt end
det var godt. |
På værelset stor der en lille køletaske pr. person.
Den tager man med ned til baren ved poolen. Der er morgenmaden linet op, så man
kan finde det man vil have og pakke det ned, og tage den med op på værelset. Det
havde vi ikke lige fanget den første dag, så vi kom ned uden taske, og spiste så
maden nede i pool-området, som også en del andre gjorde. Det var en anderledes
morgenmad, men næsten kun søde ting, så det var lige med at finde ud af, hvad vi
syntes der passede os bedst. Nok den dårligste morgenmad vi til dato har prøvet.
Vi kunne købe vafler og æggekage for 3 & 5 $, men lidt optrækkeri, når
morgenmaden én gang er betalt, og der ikke var ret meget andet uden det var
tilsat meget sukker. |
Dagen var, hvad amerikanerne kalder en Bank Holiday,
Martin Luther Kings dag. På grund af dette, var der ikke så meget trafik i byen,
og en del steder var lukket (også toiletterne). |
Kl. 9.00 var vi samlet i bussen til en byrundtur, hovedsalig i den gamle del af Honolulu. Vores første stop var ved Capitol. Udenfor bygningen på den ene side står der en statue af Father Damien, vi skrev lidt om ham i dagbogen for den 20. januar. Selve bygningen er bygget som Hawaii. Søjlerne skal forstille palmer. Der er vand rundt om bygningen, så det er en ø. I midten af bygningen er der et hul op til himlen, det skal illustrere en vulkan. |
En kopi af Frihedsklokken. |
På den anden side af bygningen står en statue af Lili
Uokaiani. Hun var den sidste regent under kongedømmet på Hawaii. |
Denne bygning skulle have været et nyt kongeslot. Det
blev den aldrig taget i brug til. Der er nu Højesteret og et museum. Statuen er
Kamehamehai, der i 1810 samlede øerne der blev til staten Hawaii. |
Kongeslottet – det er det eneste kongeslot i hele
USA, idet Hawaii er den eneste stat, der har haft kongedømme. |
Find fuglen på billedet til venstre.
Det var blevet frokosttid, og vi kørte tilbage til
Waikiki til restaurant Duke’s for at få vores frokost. Restauranten er opkaldt
efter og hædrer Duke Kahanamoku (1890-1968). Duke gjorde surfing kendt i verden.
Han var endvidere en dygtig svømmer, og vandt 6 olympiske medaljer i svømning og
vandpolo. Duke er nu en helt og ikon for det hawaiianske folk. |
Efter frokosten kørte vi på en udflugt på den sydlige
del af øen. Vi holdt en del fotostop, den første var ved Diamond Head Beach
Park, pladsen vi holdt ved, er tilegnet Amelia Earhart. Hun var i 1935 den
første person, der fløj alene fra Hawaii til Nordamerika. |
Der var nogle surfere på vandet, men da det var en
ret vindstille dag, lå de mest og ventede på, at der skulle komme en lille
bølge. |
Næste fotostop var med udsigt til stranden ved
Hanauma Bay. Det så ud, som om det var et rigtigt godt snorklested, desværre var
der ikke plads i vores program til en tur i vandet der. |
Desmerdyr. |
Turist-ananas. |
Lidt senere holdt vi ved Halona Blowhole Lookout.
Under de rigtige vejrforhold står der vand op af huller nogle meter fra
vandkanten, som når en hval puster vand op. Denne dag blæste det godt nok, men
der var for lavvandet, til at vi kunne få lov til at opleve det. |
Ved Waimãnalo holdt vi en kaffe/is/tissepause, eller
hvad nu vi valgte at benytte den til. |
Vi kørte videre til Nu’uanu Pali Lookout. Der er for
det meste så blæsende, at der eksisterer flere vandrehistorier om børn og hunde
der er blæst ud over kanten. Det var ved Nu’uanu Pali Lookout det sidste slag
stod, da Kamehamehai samlede øerne. Hans modstandere blev skubbet ud over kanten
og ned af den stejle skrænt. |
Det var sidste stop på vores udflugt, og vi kørte
tilbage til Waikiki. |
Aftensmaden denne aften fik vi i hotellets
restaurant. |
|
|
|