Dette hotels morgenbord, det var mere specielt end det var godt.

På værelset stor der en lille køletaske pr. person. Den tager man med ned til baren ved poolen. Der er morgenmaden linet op, så man kan finde det man vil have og pakke det ned, og tage den med op på værelset. Det havde vi ikke lige fanget den første dag, så vi kom ned uden taske, og spiste så maden nede i pool-området, som også en del andre gjorde. Det var en anderledes morgenmad, men næsten kun søde ting, så det var lige med at finde ud af, hvad vi syntes der passede os bedst. Nok den dårligste morgenmad vi til dato har prøvet. Vi kunne købe vafler og æggekage for 3 & 5 $, men lidt optrækkeri, når morgenmaden én gang er betalt, og der ikke var ret meget andet uden det var tilsat meget sukker.

Dagen var, hvad amerikanerne kalder en Bank Holiday, Martin Luther Kings dag. På grund af dette, var der ikke så meget trafik i byen, og en del steder var lukket (også toiletterne).

Kl. 9.00 var vi samlet i bussen til en byrundtur, hovedsalig i den gamle del af Honolulu. Vores første stop var ved Capitol. Udenfor bygningen på den ene side står der en statue af Father Damien, vi skrev lidt om ham i dagbogen for den 20. januar. Selve bygningen er bygget som Hawaii. Søjlerne skal forstille palmer. Der er vand rundt om bygningen, så det er en ø. I midten af bygningen er der et hul op til himlen, det skal illustrere en vulkan.

En kopi af Frihedsklokken.

På den anden side af bygningen står en statue af Lili Uokaiani. Hun var den sidste regent under kongedømmet på Hawaii.

Denne bygning skulle have været et nyt kongeslot. Det blev den aldrig taget i brug til. Der er nu Højesteret og et museum. Statuen er Kamehamehai, der i 1810 samlede øerne der blev til staten Hawaii.

Kongeslottet – det er det eneste kongeslot i hele USA, idet Hawaii er den eneste stat, der har haft kongedømme.

Det var blevet frokosttid, og vi kørte tilbage til Waikiki til restaurant Duke’s for at få vores frokost. Restauranten er opkaldt efter og hædrer Duke Kahanamoku (1890-1968). Duke gjorde surfing kendt i verden. Han var endvidere en dygtig svømmer, og vandt 6 olympiske medaljer i svømning og vandpolo. Duke er nu en helt og ikon for det hawaiianske folk.

Efter frokosten kørte vi på en udflugt på den sydlige del af øen. Vi holdt en del fotostop, den første var ved Diamond Head Beach Park, pladsen vi holdt ved, er tilegnet Amelia Earhart. Hun var i 1935 den første person, der fløj alene fra Hawaii til Nordamerika.

Der var nogle surfere på vandet, men da det var en ret vindstille dag, lå de mest og ventede på, at der skulle komme en lille bølge.

Næste fotostop var med udsigt til stranden ved Hanauma Bay. Det så ud, som om det var et rigtigt godt snorklested, desværre var der ikke plads i vores program til en tur i vandet der.

Desmerdyr.

Turist-ananas.

Lidt senere holdt vi ved Halona Blowhole Lookout. Under de rigtige vejrforhold står der vand op af huller nogle meter fra vandkanten, som når en hval puster vand op. Denne dag blæste det godt nok, men der var for lavvandet, til at vi kunne få lov til at opleve det.

Ved Waimãnalo holdt vi en kaffe/is/tissepause, eller hvad nu vi valgte at benytte den til.

Vi kørte videre til Nu’uanu Pali Lookout. Der er for det meste så blæsende, at der eksisterer flere vandrehistorier om børn og hunde der er blæst ud over kanten. Det var ved Nu’uanu Pali Lookout det sidste slag stod, da Kamehamehai samlede øerne. Hans modstandere blev skubbet ud over kanten og ned af den stejle skrænt.

Det var sidste stop på vores udflugt, og vi kørte tilbage til Waikiki.

Aftensmaden denne aften fik vi i hotellets restaurant.