Heldagsudflugt til det interessante Polynesiske Kulturcenter

Til morgenmaden fik vi bl.a. denne taro-bolle med et eller andet sødt i midten.

Efter morgenmaden gik Thorkild en lille strandtur, han så en masse fisk i vandet.

Hawaiis nationalfisk: Humuhumunukunukuãpua’a.

Dagens udflugt startede først kl. 10.30, hvor vi samledes i bussen. Vi skulle over på øens østside til det Polynesiske kulturcenter, der drives af mormoner.

Denne chauffør var frisk og serviceminded, så vi fik lige en lille ekstra tur, forbi hospitalet hvor Obama blev født, derefter den skole, hvor Obama havde gået.

Så forbi det hus, hvor han havde boet hos sin bedstemor. Vi ved ikke hvilken etage de boede på.

Og til slut den butik, hvor han havde haft fritidsjob og havde spist is.

Ved Stairway to Heaven holdt chaufføren lige stille lidt i nødsporet på motorvejen, så vi kunne tage lidt billeder. Trapperne op til toppen blev bygget til den amerikanske Coast Guard, så de kunne få adgang til en antenne på toppen. Antennen benyttes ikke mere, derfor bliver stien, hvor trinene er lavet af jern, ikke vedligeholdt, og det er forbudt at benytte den. Mange benytter alligevel stien, og nogle kæmper for at få stien åbnet. Der er 3.992 trin op.

På et tidspunkt kom vi gennem en by der hedder Ka’a’a’wa – det er lidt svært at udtale.

Ja, det var jo ikke så lang tid siden, at det var jul.

Vores chauffør.

Vi havde fået ”ambassador” billetter. Vi fik vores egen guide, som skulle følge os rundt i parken. Han startede med at give os alle en blomsterkrans på, så skulle vi fotograferes til et gruppebillede, som vi så for øvrigt ikke så mere til.

Første punkt derefter var frokost.

Vi fik alle en krans af kukui nødder. Vi måtte ikke selv tage kæden på, men skulle give en man holdt af en krans på, det skulle betyde held.

Vi så så lige på et træ med kukui nødder, så vi kunne se, hvorledes de så ud, når de ikke var bearbejdet.

I den Elvis film der hedder Paradais Hawaiin Stail, sejler Elvis i en af slutscenerne under dette palmetræ.

I det Polynesiske Center, er der små områder dedikeret til de forskellige øer. De personer der arbejder og viser os noget fra kulturen derfra, kommer også fra de øer de oplyser om.

Vi startede med at se på Samoa. Der var lidt underholdning, hvor vi fik demonstreret hvorledes man laver ild, ved at gnide to stykker træ mod hinanden. Det træ han brugte var vild Hibiscus, men han sagde, at det vigtigste er, at de to stykker træ, er af samme sort.

Han demonstrerede også, hvorledes man, med en lille sten, slår hul på en kokosnød, og presser kokossen til kokosmælk.

Til slut var der en der viste os, hvor nemt man kan komme op i toppen af et palmetræ, når man skal plukke kokosnødder.

Efter underholdningen kunne man selv prøve om man kunne lave ild. Det var ikke særligt nemt.

Spisekammeret.

På Samoa er tagene meget runde, det er for at få regnen væk hurtigt, det regner nemlig meget på øerne.

Derefter var der underholdning på vandet. Kanoer med personer fra de enkelte øer lavede forskellige former for underholdning, imens de sejlede lidt frem og tilbage.

Hawaii.

Det Polynesiske Center bliver drevet af mormoner. Vi mener helt klart, at de lange skørter og benklæderne/mamelukkerne under skørterne er en tildragelse fra mormonernes side.

Mange af dem der arbejder i Det Polynesiske Center, er studerende fra Brigham Young University-Hawaii, et privat universitet der ligger i lige ved siden af centeret. Universitetet er billigere end andre tilsvarende universiteter, da en stor del af undervisningen er finansieret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne). Der er ca. 2.800 studerende, ca. 97 % af dem tilhører mormonkirken. Omkring 1/3 af de studerende arbejder i Det Polynesiske Center.

Tonga.

Tahiti.

Aotearoa.

Samoa.

Fiji.

Nã Ali’i O Hawaii.

Så skulle vi selv ud på en lille sejltur, hvor vi kunne se de forskellige områder fra vandet.

Fiji tempel.

Hawaii:

Taro planter, af dem laver man poi.

Ved Tonga så vi noget underholdning omhandlende deres trommespil.

Til slut besøgte vi underholdningen fra Aotearoa.

Efter aftensmaden overværede vi et stort show: HA Breath of Life. Det var en opførelse om livsbetingelserne. En historie om passion tændt af ild. En saga om fødsel, død, kærlighed, familie, triumf og tragedie. Flot opsat med masser af medvirkende, specielle effekter, animation og flot lyd. Vi måtte ikke fotografere, derfor er der ingen billeder fra forestillingen.