Tilbage Kina forside

Shanghai

Den 12. august 2013.

Aftensmaden var ikke den bedste fly mad, vi har prøvet, vi kunne vælge mellem kylling og en vegetarret.

   

Det var svært at få sovet noget på flyet. Dels stillede vi jo vores ure 6 timer frem, så det var først i slutningen af vores flyvetid, at det var blevet ”normal” sengetid for os, og dels var der en del turbulens, og hver gang blev skiltet for sikkerhedsbæltet tændt, en høj dong lyd samt efterfølgende tale i højtalerne vækkede mange en del gange.

   

   

   

Ca. kl. 700 landede vi i Shanghai. Klokken var da 100 nat derhjemme.
Også landingen kunne vi se på den lille skærm, jeg forsøgte at tage en lille video af landingen på skærmen.

Da vi havde fået fast grund under fødderne, skulle vi først igennem paskontrollen.
Gislev Rejser havde søgt gruppevisum til os, og for at gøre det lidt nemmere for kontrolløren stillede vi op på en lang række, i den rækkefølge vi stod nævnt på listen.

Derefter skulle vi finde vores kufferter, og så var vi vel ankommet til Kina.
Da vi kom ud fra ankomstområdet stod der en lokalgiude og ventede på os.

   

Hun viste os vej ned til en bus, vi senere skulle køre med på rundtur. Vores kufferter blev læsset i bussen, og vi gik igen ind i terminalen, og op til stationen til Maglev toget. Så snart klokken havde passeret 900 skulle vi nemlig med toget de 27 km det kører. Men før dette tidspunkt kommer toget ikke op på max. hastigheden, så derfor ventede vi ca. ½ time, før vi tog toget ind til byen.

   

   

   

Farten kom helt op på 431 km. timen. Men før vi kom helt op i fart, ved ca. 345 km./timen mødte vi det modgående tog, og det så vi nærmest ikke. Thorkild tog en lille video af det.

   

   

Ved endestationen holdt vores bus og ventede på os, vi skulle på en lille rundtur i byen.
Da vi fløj ind over Shanghai kunne vi få en lille fornemmelse af hvor stor byen er. Der er enormt mange højhuse i byen, og der bliver stadig revet gamle boligområder ned, for at erstatte dem med højhuse.
Man regner med der bor ca. 23 millioner mennesker i Shanghai.

Vi så mange tiggere på vores tur. Såfremt du er født handicappet, eller bliver handicappet og ikke har været i arbejde, får du i Kina ikke nogen form for hjælp, men må klare dig for det du kan tigge dig til eller får fra familien.

   

   

   

Vi stod på et tidspunkt af bussen for at gå en lille tur.
Vi startede i området ved Folkets Plads, der er blevet det kulturelle centrum i byen.
Området var oprindelig en hestevæddeløbsbane opført af briterne i 1862. Hestevædeløbsbanen er blevet fjernet, og Mao lavede et område han navngav Folkets Plads. Området har dog siden Mao gennemgået en stor forandring.

   

   

   

   

   

   

       

Den mørke bygning er Park Hotel, hvor Mao havde en suite, hvorfra han kunne se ned på Folkets Plads.

Vi fortsatte, ind på Shanghais strøg der hedder Nanjing, hvor der ligger masser af dyre forretninger. I hele Kina er det meget prestigefyldt at handle på Nanjing i Shanghai.

   

   

       

Vi endte nede i den ende af gaden, hvor butikkerne blev lidt billigere. Der holdt bussen og ventede på os, og vi blev kørt ud til den restaurant, hvor vi skulle have vores frokost.

   

Frokosten bestod af en masse små retter, serveret på en rundt bord. Der var lidt underholdning imens vi spiste, men vi var vist alle så trætte, at underholdningen ikke fængede os.

   

   

   

   

   

Efter frokosten kørte vi ind i centrum igen til hotellet, der lå nær ved Nanjing og The Bund. Heldigvis kunne vi få vores værelser med det samme, det havde været træls, såfremt vi havde skullet vente til kl. 1600.

Herefter brændte jeg vores logger af under opladning, så for resten af turen har vi benyttet os af log fra Thorkilds kamera.

Hotellet var et gammelt hotel med masser af charme, vi boede i en fløj af hotellet, hvor der ikke var elevator. Men da vi ikke selv skulle bære vores kufferterne op var det ikke det store problem. Der var trægulve på værelserne, og der var nok ca. 4 m. til loftet.

   

   

   

Første prioritet var et velfortjent hvil, vi sov ca. 1½ time, det var tiltrængt, så vi kunne klare resten af dagen med øjnene åbne. Derefter fik vi os et bad, vi var lige ved at tro, at der var videoovervågning på hotellet, for da Lønne stod uden tøj på, bankede det på døren – det var en fra personalet med en morgenkåbe til os.

Vi gik ned i en lille tebutik nær hotellet og købte noget vand og en kinesisk øl, så kunne Lønne få en kop te, og Thorkild en øl.

   

Da vi nød vores drikke bankede det på døren, det var en housekeeper med en vejrudsigt for næste dag til os. Der var også lidt hjælp til transport, så man kunne pege på det sted man skulle hen, såfremt man skulle med taxa. Thorkild mente han kunne begynde at lære skrifttegn ud fra dette J

   

Aftensmaden fik vi kl. 1800 på hotellet, det var igen det store runde tag selv bord.

 

Vi fik bl.a. Vandmand.

  

Kl. 1900 samledes vi i bussen. Vi skulle på en lille sejltur på floden, for at se Shanghai i aftenbelysning. Fra kl. 1900 til 2300 hver aften, er mange af bygningerne langs floden oplyst.

   

   

   

   

   

   

   

 

Derefter kørte vi tilbage til hotellet. Inden vi gik op for at lade op til næste dag, gik vi lige en tur hen på kajen, det var bestemt lige så stor en oplevelse, som at se det hele ude fra vandet.