Tilbage Kina forside

Beijing

Onsdag den 21. august 2013.

   

   

Saltede andeæg.

   

   

Kl. 800 kørte vi fra hotellet, vi skulle lidt rundt i Beijing denne dag, og startede med at køre til Den Himmelske freds Plads. Pladsen er så stor, at den kan rumme 1.000.000 mennesker.

   

  

Den store bygning er Maos mausoleum, der kan man næsten hver dag få lov at komme ind og se ham, men kun meget kort, man defilerer langsomt forbi, og må ikke stå stille.

   

Denne obelisk er for alle, der er døde i Kinas tjeneste.

       

Folk står i kø for at komme ind og se Mao.

   

   

Det vrimlede med fotografer der ville tage billeder og sælge dem til folk, lidt utroligt at der er kunder til det, i disse tider, hvor der fotograferes både med IPad, Smartphone og digitale kameraer.

   

   

Vi gik videre ind i Den forbudte By.

   

   

  

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Vi var stadig ofte fotoobjekter.

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

I dette område boede konkubinerne.

   

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

       

   

   

Det var blevet frokosttid, så bussen hentede os, for at køre os til en restaurant, hvor vi skulle spise frokost. Det var ved at blive lidt ensformigt med den kinesiske mad, der var ikke de store variationer fra gang til gang og vi fik det jo to gange om dagen.

   

       

       

   

   

   

Efter frokost skulle vi atter i bussen for at køre til en østersfabrik/perlefabrik. Chaufføren kørte os helt til døren.

   

Alle perlerne vi så kommer fra ferskvandsøsters, dyrket i ferskvand i Kina – muligvis i søen ved sommerpaladset, hvor der dyrkes mange østers.

   

Man kan se på en ferskvandsøsters hvor gammel den er, den danner ringe ligesom et træ. Denne østers er 6 år gammel. For at man kan bruge perlerne til smykkesten, skal en østers være mindst 6 år.

 

   

Der findes 4 forskellige farver ferskvandsøstersperler: hvid, pink, sort og purple. Bundforholdene bestemmer hvilken farve perlen får.

   

Der er mange perler i en østers, de bliver podet med små stumper fra en død østers. Ikke alle perler fra en østes kan bruges til smykker. De der ikke kan bruges til smykker bliver knust og brugt til perlemorscreme.

   

Efter demonstrationen var der mulighed for at købe smykker med perler.

Bemærk Thorkild er kommet med i spejlet på dette billede.

Da der var handlet færdig, tog vi atter med bussen en lille tur. Vi kørte til Himlens Tempel.

Himlens Tempel er Templet for Bøn om God Høst.

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

Vi får ladet op ved Nidragetræet. Da det blev sået, blev der kastet 9 kerner. Træerne har så snoet sig ind i hinanden til et træ.

   

Tom står på bedestenen og beder om godt vejr dagen efter, hvor vi skulle en tur ud på Den store Mur. Der skulle være en bestemt rumklang/ekko, når man råber fra denne plads.

   

   

Så kørte vi atter lidt med bussen, vi kørte hen til Perlemarkedet. Et marked over 5 etager, hvor der på hver etage er mange små boder, alle med kopivarer. Man skal bestemt ikke betale den pris de starter med at forlange dette sted.

   

Man kunne købe en lille buste af sig selv, den blev lavet på stedet. Dem vi så lignede meget godt.

   

Efter 1½ time i markedet kørte vi til den restaurant, hvor vi skulle have vores aftensmad. Udenfor stod der nogle og sparkede en fjerboldt til hinanden, de var ret dygtige til det.

   

   

   

   

   

   

   

Så var dagens fastlagte program forbi, og vi kørte tilbage til hotellet.

Efter lige at have været oppe på værelset med dagens handel, gik vi en lille tur i området ved hotellet.

   

   

   

Vi sluttede med at gå gennem den Hutong, der lå lige ved hotellet. Desværre var det blevet ret mørkt, og næsten ikke til at fotografere.