Tilbage til Mexico forside

Hotel Gran Oasis Tulum, Akumal

   

 

Vi fik ikke de værelser, vi var blevet lovet dagen før. Efter lang tids diskussion, blev vi indkvarteret i nogle bygninger langt fra havet…

   

Vores værelse lugtede noget da vi kom ind i det, men vi installerede os. Det viste sig dog hurtigt, at det var ret nymalet, det var det, der lugtede af. Malingen var endnu ikke hærdet ordentligt, så vi fik maling på et par tasker, og alt klæbede sig fast til bordoverfladen og hylderne.

   

Udendørs var der et par stole, hvor vi kunne slappe af.

   

   

På grund af malelugten fik vi byttet værelset til et i en anden bygning, standarten var der lidt lavere, men der var ikke nymalet. :-)

   

   

   

Der var en lille altan, den vendte ud mod et lille vandhul, hvor vi erfarede, at der var myg.

   

   

Udsigt fra altanen mod venstre og højre.

Efter at have sovet der to nætter pakkede vi vores værelse ned, idet vi skulle tjekke ud af værelset kl. 12.00, vores forlængelse var nemlig købt med havudsigt, det værelse kunne vi få kl. 15.00.

   

Vi fik vores nye værelse - nærmest en balsal. Det var vidunderligt, vi ville godt have haft betalt ekstra, for at have haft det værelse alle dagene på hotellet.

   

   

   

Selv når vi var i brusebad, kunne vi se ud på havet.

Et stort skønt panoramavindue med udsigt til havet.

   

   

Udsigt fra bagsiden af bygningen.