Tilbage til Pragforsiden

Torsdag den 17. marts 2005

Den dag, ølpriserne hæves,
bryder revolutionen løs.

   
                               Gl. tjekkisk mundheld.

 Kvoten med ”uheld” først på dagen var åbenbart opbrugt,
vi startede dagen uden problemer og kørte op til Prags Borg. 
Vi startede vores tur udenfor selve Borgområdet.

   

Her i denne bygning var der en ølstue, og medens vi var der kom der nye forsyninger.
 

Ølkælderen.

 

I baggrunden Vitus-katedralen.


Sgraffiti, en teknik fra Italien, der er to lag mørtel i forskellig farve,
derefter skrabes det yderste lag af, så der dannes et mønster.

 

Indgangen til borgområdet.


I den tredje borggård holdt vi en pause. 

Her mødtes vi igen efter ½ time.

 


Sct. Vitus katedralen,
grundstenen blev lagt i 1344 og katedralen stod færdig i 1929,
den er 124 m. lang, 60 m. bred og 34 m. høj. 

Det knap 100 m. høje hovedtårn blev påbegyndt i gotisk stil, viderebygget i renæssance og afsluttet i barok.  

 
Det gamle Kongeslot.

 

I et hjørne af pladsen holdt denne gamle Tatra.

 

Skt. Georg-kirken, tårnene bærer navnene Adam og Eva. Kirken er en del af et klosterkompleks,
grundlagt i 974 og det ældste i Tjekkiet.


Her besluttede vi at fortsætte på egen hånd,
vi startede med at købe billetter til en tur i Guldmagernes gade,
Zlatá ulička.
Gaden består af 16 små huse. 

Gaden har fået sit navn fordi overleveringen siger, at det var i denne gade de berømte alkymister, som Rudolf 2. havde ansat, forsøgte at finde hemmeligheden om det evige liv, og hvordan man laver guld. Men – alkymisternes laboratorier lå i virkeligheden i Vikářská, gyden mellem Skt. Vitus-katedralen og Krudttårnet.
Oprindelig lå der småhuse på begge sider af passagen.
Den yderste række, der er bevaret, opstod ved, at man lukkede fæstningsmurens buer til.
Husene er bygget til småhåndværkere i middelalderen. Under Rudolf 2. omkring 1600 blev husene overgivet til de 24 kongelige skytter, som skulle holde vagt på borgen og tilse fangerne, der sad i tårnet for enden af gyden.
De boede der til 1784.
Helt frem til 1947 har der været beboelse i de små huse,
nu er der indrettet små butikker i de fleste af dem,
f.eks. er der i nr. 22, (hvor Franz Kafka en kort tid boede hos sin søster) indrettet et lille bogsalg.

 

Vi blev sluset ind i gaden, de fleste gik videre mod højre og udgangen af gaden,
vi gik derimod til venstre, her var det næsten mennesketomt.

Et par steder var der mulighed for at komme ind og komme op i vægtergangen som går over de små huse. Deroppe var der udstillinger af meget fantasifulde kombinationsvåben, gamle dragter, rustninger og meget andet.

             
Skydeskår.

 
Kombinationsvåben.

 
Stridsøkse kombineret med hjul-lås-pistol fra 1520.

   
Venstrehåndsdolk kombineret med hjul-lås-pistol.

   

Udsigt ud i Den kongelige Have.


Rustning til et barn.  

Der var kun en meget smal udgang fra gaden, det forklarede hvorfor vi var nødt til at blive sluset ind.

Folk kommer ud fra Guldmagernes gade.

 
Lige udenfor er Daliborka-tårnet, der bygget omkring 1500.  

   
Ifølge sagnet skal Dalibor fra Kozojedy have været den første fange.
Fra nabogodset var der kommet oprørske livegne til ham,
og han havde begået den forbrydelse af byde dem velkommen, det kostede ham livet. I 1498 blev han halshugget.

Dalibor havde nogle penge på sig, da han blev fængslet, dem brugte han på en violin, som fængselsmesteren købte til ham. Ved at øve sig lærte han at spille og blev så dygtig, at store dele af Prag kom for at lytte til hans spil. Som tak for hans vidunderlige musik hejsede kvinderne mad ned til ham.

Deraf stammer det tjekkiske ordsprog: ”Nød lærte Dalibor at spille violin”.

Sagnet skulle være opstået fordi pinebænken i en forskønnende omskrivning kaldes violin.

Videre til resten af dagen