Tilbage til Rumænien forside

Lutsk/Ukraine - Suceava/Rumænien

Dag 4 - 05.09.2009
Kl. 8.00 er der afgang mod den rumænske grænse. Vi kører til byen Suceava,
hvor vi skal overnatte på Hotel Bucovina i Rumænien. Vi forventer at være på hotellet sidst på eftermiddagen.

Det havde tordnet og regnet om natten, og der var stadig lidt overskyet, da vi stod op.


Nøgenbillede af Thorkild!

"Vores" brusekabine var forsynet med store knopper i bunden,
de var ret ubehagelige at stå på.

     
Celosia argentea var. cristata.
Fjederklædte hanekam.

Imens bussen blev pakket, havde vi vagt på,
(det havde vi også da vi tømte bussen ved ankomst til hotellet).

Puslespillet gik op, og der blev plads til alt bagagen.

Vi kørte kl. 8.00.
Der var da ca. 460 km. til Suceava, hvoraf ca. 350 km. var i Ukraine,
på ikke særlig god vej.

   

Vi holdt en kort pause, bl.a. for at bruge de sidste ukrainske penge.
men det gav en lang kø i den lille butik, så det blev en længere pause end først planlagt.

   

Der kom en bil der skulle tanke benzin,
de skulle til bryllup og havde bryllupskager med.

   

Meget kort efter pausen blev vi standset af politiet.
Vi (Arpi) havde kørt for stærkt.
Bartlomiej måtte igen træde til som tolk.
Det var meningen Arpi skulle have en ret stor bøde,
men for 20 Euro kunne vi få lov at køre videre uden den lange ventetid,
det ville have givet, såfremt der skulle laves papirarbejde...
Arpis ukrainske penge ville han ikke have.
De 20 Euro var efter sigende ca. halvdelen af den bøde,
han skulle have haft, såfremt han havde valgt bøden!

Vi holdt på et tidspunkt en lille pause,
Carmen skulle forberede vores frokost, vi skulle have pølser.

Thorkild og jeg havde ikke brugt alle vores ukrainske penge,
så vi gik op i butikken og så på vareudvalget.
Det endte med at vi lånte nogle penge ud til andre, der gerne ville købe noget champagne.
Og vi købte også en flaske champagne til Lønnes mor.

Ved Zalischyky holdt vi frokostpause ved et kulturhus,
hvor der var nogle bænke udenfor.

 
   

   

   

   

Under vores videre kørsel, tæt ved Chernivtsi, kørte vi lidt forkert,
vi tog en rundkørsel hele vejen rundt og tilbage igen.

Imedens vi holdt ved grænsen var det meningen der skulle serveres kaffe i bussen.
Men kaffemaskinen havde ikke kunnet tåle den megen bumpen på de ukrainske veje,
og det var nærmest kun rent vand der var løbet igennem.
Arpi og Ferri så på maskinen, og der blev forsøgt at lave kaffe igen.

Vi holdt ved den ukrainske grænse for at komme ud fra kl. 16.18 til 17.50.
Derefter ved grænsen for at komme ind i Rumænien,
den betjent der tjekkede vores pas smilede og var helt afslappet.
Det var dejligt "ovenpå" de stive ukrainske grænsevagter.

Kl. 17.59 kørte vi fra grænseområdet, og ca. 18.40 var vi fremme ved hotellet i Suceava.

   

Ved ankomsten til hotellet blev vi alle budt på en blåbærsnaps.

   

Da der skulle være bryllup i restauranten, skulle vi spise udendørs på terrassen.
Menuen bestod af traditionel mad fra området.

En masse forskellige slags kød med majsgrød og revet ost.

Jørgen sluttede sig til os.

   

Arne havde fødselsdag. Der var i den anledning købt gaver fra Carmen og Jørgen.

   

   

Efter middagen gik vi en lille tur, men det blæste og var koldt, så vi gik hurtigt tilbage.

Brudeparret.

Billeder fra restauranten hvor der skulle fejres bryllup.

Klik her for at komme til en side, hvor du på et kort kan se, hvor nogle af billederne er taget.