Tilbage til Rumænien forside

Putna Klosteret, Marginea

Dag 6 - 07.09.2009
Den 10. juli 1466 lagde Stefan den Store grundstenen til Putna klostret som vi besøger i dag. Kirken var færdig i 1469 .... og sådan kunne vi fortsætte.
Stedet emmer af historie. Og kan man ikke få nok, kan man gå hen til Putna landsbys kirkegård hvor man kan se en trækirke fra 1353.

Efter frokosten går turen til landsbyen Marginea, der er berømt for sin sorte keramik.
Vi besøger et keramikværksted og hvis der er flere penge, der brænder i lommen, kan man sikkert købe lidt til "indkøbspris".

Vi kørte fra hotellet lidt over 9.00, en time tidligere end først planlagt.
Der var desværre 4 personer, der pga. sygdom havde valgt at blive på hotellet.

Vi startede med at køre til Rodauti for at se det museum, der havde lukket dagen før.

   

Først så vi deres samling af malerier,
der hang bl.a. et selvportræt og en akvarel af den danske maler Gheorghe Løvendal.

Derefter så vi selve folkemuseet.

   

   

       

   

       

   

   

   

   

Inden bussen kørte videre var der tid til en lille gåtur i byen.

   

Kassettebånd til salg.

   

   

   

Under den videre køretur besvimede en af gæsterne, men med Carmens vanlige omsorg og hjælp,
var han hurtigt på benene igen.

Vi kørte til Putna klosteret, hvor der bor ca. 100 munke.

  

 

"Klostertøjet" kom atter i brug.

Putna klosteret er det ældste i området, bygget af Stefan den Store.
Klosteret har ingen udendørs malerier, men indvendig er det lige så bemalet,
som de to klostre vi så dagen før.

   

   

   

   

Stefan den Store ligger begravet her i den store kiste,
hans kone nedenfor i den mindre.

Lige overfor ligger Stefan den Stores forældre begravet.

Stefan den Store byggede også Veronet klosteret, som vi så dagen før.

I klostergården lå et lille museum med gamle kirketekstiler,
dem var vi også inde at se.

Så kørte vi et pensionat der lå tæt ved klosteret, der skulle vi spise.
Da vi kom dertil, blev chaufføren gjort opmærksom på, at der var noget galt med bussen.
En dækplade på undersiden af bussen var ved af falde af.
Den skulle holdes på plads med fire skruer, der var kun en tilbage.
Mon ikke det var de dårlige veje i Ukraine, der fik dem til at løsne sig?

Menuen bestod af:

Salat.

Kartofler og kød.

Pandekager.

   

Efter maden gik vi lidt rundt i byen.

Klik her for en lille video af gæssene.

   

Klik her for en lille video af hestevognen.

   

   

Bertel og Thorkild fandt et sted, hvor to kvinder stod og tærskede med plejl.
De forsøgte at fotografere dem over hegnet, en pige fra familien opdagede dem, og inviterede dem indenfor,
og pludselig stod vi en stor flok inde hos dem.

   

   

       

       

Klik her for at se en lille video af kvinderne der tærsker med plejl.

Den ene af børnene viste os ind bagved, vi skulle også se deres gris.

       

       

   

   

   

   

   

Jørgen fik et krus vand fra familiens brønd.

Den ene af konerne gav mig (Lønne) sin adresse, og bad om at få et billede tilsendt.
Selvfølgelig har hun fået det.

Sidste punkt på turen denne dag, var en tur til Marginea,
hvor vi så et keramikværksted, de lavede hovedsalig sort keramik.

   

   

   

   

Der var flere butikker der solgte keramik, samt en lille butik der solgte gammelt tøj.
Lidt ærgerligt at disse ting bliver solgt ud af landet.
Der var også lidt tøj/tørklæder af nyere dato imellem.

   

   

      

Så kørte vi tilbage til Suceava.

Vi gik ud at handle lidt, inden vi fandt vores værelse på hotellet.

Imedens jeg skrev dagbog gik Thorkild sig en lille tur.

Aftensmad:
Suppe med grøntsager, nudler og kylling.
Kylling.
Vindruer.

Der var yderligere mandefald til aftensmaden.
Carmen havde af lægen fået en recept på piller,
hun kunne dele ud af, til dem der havde fået dårlig mave;
det skulle jo gerne stoppes inden vi skulle skifte hotel.

Klik her for at se dagens rute med få billeder der hvor de er taget.