Blue Ridge Parkway og Clingmans Dome

Lørdag den 9. september 2023

En dag med mange sving.

Morgenmaden var ikke særlig spændende, men det havde vi forudset, da det var et hotel i den billige prisklasse.

Vi forventede ikke, at vi kunne finde et sted at købe vores frokost, så derfor startede vi dagen med at handle ind i Wallmart. Derfra kørte vi afsted på dagens udflugt.

I udkanten af Franklin tankede vi benzin, den var dyrere her end i South Carolina.

Vi kørte direkte til Oconaluftee Visitor Center, der ligger lidt inde i Great Smoky Mountains National Park. Deres udstilling var ikke den mest spændende og informative i forhold til, hvad vi ofte ser.
Vi fik købt en parkeringsbillet derinde, det skal man have, såfremt man parkerer mere end 15 min. i nationalparken.

Dagens snaps var en tur op på Clingmans Dome, der er det højeste punkt i Great Smoky Mountains og samtidig det højeste punkt i Tennessee.
Bjerget er 2.025 moh. så der var selvfølgelig en del sving på vejen, men en del anderledes end de sving vi kørte dagen før op til Sassafras Mountain.

På vejen derop holdt vi lige et lille fotostop.

Fra parkeringspladsen skal man gå de sidste 800 meter op på toppen, samtidig stiger højden 100 meter. Så først skal med kæmpe sig 800 stejle meter opad, når man så er kommet op, så skal man yderligere ase sig op af en gangsti til et udsigtstårn. Når man så er kommet derop, så er der udsigt til en masse tåge!
Det var lidt et flop, men vi har været på det højeste bjerg i Tennessee, som de for øvrigt deler med North Carolina. Selve gangstien på de 800 meter ligger i Tennessee, men den gangsti der er op til tårnet, den ligger i North Carolina og selve udsigtsplatformen ligger i begge stater.

Det gik betydeligt hurtigere at komme ned igen. Det var jo lørdag, og parkeringspladsen var blevet fyldt godt op imens vi var på gåtur. Så vi var godt tilfredse med at vi var kommet tidligt derop.

Da vi kørte nedad igen holdt vi yderligere 2 fotostop.

Alle steder var der masser af biler, det er åbenbart et yndet udflugtsmål på fridage. Der findes en del gangstier rundt omkring i parken, og alle parkeringspladser ved dem var fyldt op.

Vi fandt et Picnic Area, hvor vi ville se om vi kunne finde et bord, hvor vi kunne nyde vores frokost.
Vi blev meget overraskede, da det viste sig, at der var god plads.

Vi kunne høre vandet risle, så vi gik ned for at se lidt på floden, der var ret lavvandet.

Vi kørte videre ad Foothils Parkway, der er en Scenic Road, det svarer lidt til vores Margaritterute hjemme i Danmark.

Kort derefter kom vi til et advarselsskilt til motorcyklister:

Tail of the Dragon eller blot The Dragon er navnet på dette stykke vej, der er 318 kurver på 17,7 km. Det er altså mange når man kører dem, og svingene er snævre. På det meste af strækningen kunne vi kun køre 20 – 30 km/t. Der var så til gengæld ingen krydsende veje eller indkørsler.

Strækningen er meget berømt blandt motorcyklister og fører af sportsvogne, og de kommer fra hele USA for at køre den legendariske rute.

Ved flere af svingene sad der nogle og fotograferede alt der kørte forbi, vi fandt senere ud af, at man kan finde billederne på Internettet og bestille dem der. Det er selvfølgelig mest møntet på dem der kører motorcykel og sportsvogn, men vi har også fundet billeder af vores bil.

Kort før grænsen til North Carolina blev vejen mere almindelig at køre på igen. Lige efter grænsen kom vi forbi Deals Gap Motorcycle Resort, det er et tostjernet hotel kun for medlemmer. Rigtig mange motorcyklister holdt ind der.

Selv efter stykket med de mange farlige sving, var der masser af sving på vejen. Det viste sig at holde stik, da vores navigation skrev, at det ville tage over 3 timer at køre 160 km.

Efter en lang dag slappede vi lige lidt af på hotellet, inden fandt et sted i nærheden, hvor vi kunne købe noget aftensmad.

328 km.