Tilbage til Appalacherne forside
|
Søndag den 10. september 2023 |

|
Ca. kl. 8 begav vi os ud på dagens køretur.
Målet var Mount Mitchell. |

|
Vi tankede benzin, inden vi kørte ud af byen. |


|
Den første del af turen, var ad sammen vej, som
vi var kommet til Franklin med to dage
tidligere, vi kørte blot i modsat retning, og så
er det jo ofte noget helt andet man får øje på,
så det var helt ok. |

|
Der er halloween den 31. oktober, men flere
steder var begyndt at pynte op med græskar m.m. |

| På et tidspunkt lavede vi lige en lille afstikker ind til Chimney Rock. Byen hedder Chimney Rock, bjerget byen er opkaldt efter lå lige i kanten af byen. Den har sikkert fået navnet, fordi der ”ryger” fra bjerget. |




|
En gammel bro var blevet omdannet til en have. |








|
Vandskel, vandløb nedbør m.v. øst og syd for
dette skel løber til Atlanterhavet, øst og nord
for dette skel løber mod den Mexicanske Golf. |

|
Vi havde sat vores navigation til Blue Ridge
Parkway Visitor Center i Asheville. Navigationen
sendte os til en Baptist kirke der lå bagved
Visitor centeret, uden forbindelsesvej imellem.
Det var ikke første gang den sendte os forkert, da vi kom til hotellet i Franklin, endte vi på en parkeringsplads bagved hotellet uden kørselsvej til hotellet, og ikke hotellets parkeringsplads som lå foran hotellet. |
|
Ved Visitor Centeret fik vi et kort over Blue
Ridge Parkway, vi skulle kun køre på den op til
Mount Michell denne dag, men senere på turen
skal vi køre på noget af den nordlige del af
vejen, den er 754,8 km. lang. |

|
Vi stoppede ved flere udsigtspunkter på vejen op
til toppen. |


|
Ved et Picnic Area holdt vi ind for at spise
frokost. Det var et stort sted, med plads til
rigtig mange mennesker. |




|
Vi gjorde holdt ved endnu et udsigtspunkt, der
skulle være et vandfald, sikkert på pletten uden
træer. |





|
Da vi kom op til parkeringspladsen ved toppen,
var der kun et forholdsvis lidt stejlt stykke op
til selve toppen. |

|
Mount Mitchell er det højeste bjerg
i Appalacherne og det højeste i North Carolina.
Det har en højde på 2.037 meter. Bjerget har
fået sit navn efter Elisha Mitchell, der målte
højden i 1835. Han døde nogle år senere ved et
uheld, da han var ude for at kontrollere sine
målinger. |


|
På toppen er der bygget et udsigtstårn. Da vi
kom derop, var der stadig lidt sol, men også
diset nogle steder, dog kunne vi se lidt mere,
end vi kunne på Tennessees højeste punkt dagen
før. |




|
Det var så dagens program, og vi kørte retur til
hotellet. |

|
Også denne dag var vi sent hjemme, så vi
besluttede at spise noget mad på værelset, jeg
glemte at fotografere det, men det lignede det,
vi havde fået tidligere. |

|
430 km. |
