Sweetwater - Lebanon VA

Museum og Appalachia

Onsdag den 13. september 2023

Vi vidste, vi ville få en lang dag, så allerede 7.45 kørte vi fra hotellet.

Dagens første stop var ved Museum of Appalachia, et museum med bygninger og effekter samlet gennem et halvt århundrede af John Rice Irwin.
Han rejste rundt og samlede et tusindtal af hverdagsting fra befolkningen i de sydlige Appalacher.

Tom Cassidy (1920-1989) levede de sidste få årtier af sit liv i denne et-rums hytte der er 2,4x2,4 m. han sagde: ”I´ve got that little cot in there, a chair, a stove for heat and cooking, a frying pan, a bean pot, an old dresser my fiddle and my pistol. What more does a man need?”
Da museet fik hytten i 2007, var den nøjagtig som Tom havde forladt den. Hans foto af countrymusikikonet Kitty Wells hang stadig på væggen, og et skudhul i loftet kan stadig ses.

Legehus bygget til Gwen i 1928. Huset siges at være en eneste konstruktion, der blev flyttet samlet i 1934 i forbindelse med byggeriet af Norris Dam.
Gwen donerede legehuset til museet i 2008.

Vi fortsatte ind i en stor udstillingsbygning, hvor der er samlet effekter, der har tilhørt usædvanlige, fremragende og interessante personer, der har haft tilknytning til de sydlige Appalacher.

Evighedsmaskine.

Da vi havde været på museet i en time, havde vi kun set en femtedel, så vi satte farten lidt op, da vi også havde andre planer for dagen.

Arnwine Cabin er bygget af poppelstammer engang mellem 1795 og 1820. Den var først placeret langs Clinchfloden, men også den blev flyttet i forbindelse med opførelsen af Norris Dam.
2 af Arwines døtre boede i hytten i hele deres liv. Den længstlevende døde i 1936.
Derefter blev hytten brugt til opbevaring og hytten forfaldt. I 1964 blev nytten flyttet til museet og restaureret. Fra et enkelt rødeg blev der lavet 5.400 shingles til taget. Også hyttens gulv blev erstattet og skorstenen blev flyttet fra ruinerne af et hus lige nord for museet.
Hytten blev efterfølgende udstyret med autentiske møbler, værktøj og redskaber fra regionens pionerperiode.

Fængselsceller fra 1974, de stod oprindeligt i Madinsonville, det var der, vi drejede fra vores detour to dage tidligere.

Derefter gik vi ind i The Display Barn, der er en stor lade fyldt med relikvier fra pionertiden.

Dette kan være en hytte der har tilhørt Mark Twains far (John Clemens), hvor han boede med sin familie og ældste børn. Få måneder før Mark Twain blev født, flyttede familien til Missouri.
Hytten stod oprindelig i Possum Trot hvor John Clemens var postmester og kredsretssekretær.
Skorstenen er tilføjet omkring 1905.

Smed og hjulmager.

Hønsehus.

Denne hytte har intet med Daniel Boone at gøre, men efter at hytten blev brugt i en eventyrdramaserie der blev sendt på CBS i 4 afsnit i 1977 (Young Dan’l Boone) blev hytten omdøbt.

Skole med tilhørende lokum.

Kirke fra ca. 1840. Den stod oprindeligt i Hamborg, North Carolina.
Da Irwin (museets grundlægger) ikke kunne finde ud af kirkens navn, opkaldte han den efter sin bedstefar, der nogle gange havde prædiket i en lignende bjælkekirke.
Da hytten ikke blev brugt til kirke mere, var det en lokal landmand der ejede det. Irwin købte kirken af ham for 35$ og en cowboyhat.
Prædikestol og bænke er efter sigende fra den oprindelige kirke. Gyngestolen har tilhørt en baptistprædikant der red rundt og prædikede i Madison County.

Bark indeholder en del garvesyre, slibestenen blev brugt til at pulverisere træbark, for derefter at lave garvesyre til farvning af huder til læder, der blev brugt til sko sadler seletøj.
Slibestenen blev drevet af muldyr.

Lokum.

Peters Homestead House.
Huset er opkaldt efter husets første kendte beboer Nathaniel Peters, som boede i huset omkring 1840. Hans ældste datter der blev 87 år boede i huset i hele sit liv. Hun opfostrede sine 9 børn i huset.
Huset bliver kaldt et sadletaskehus, fordi det i realiteten er to huse forbundet af en stor skorsten. Der er i stueetagen ikke fri passage indvendigt mellem de to dele.

Vævehus til spinding og vævning.

Jordkælder til opbevaring af mælk og andre letfordærvelige fødevarer.

Marvin ”Popcorn” Sutton ville ikke i fængsel.

Savværk til at save træstammer til tømmer, lejlighedsvis bliver det stadig brugt.

Røgeri.

Cantileverstald/overhænglade er speciel for de sydlige Appalacher, den type findes sjældent andre steder i USA. De fleste er bygget i perioden 1870-1915.
Under laden er der to stalde med en indkørsel imellem, det store udhæng benyttes til maskiner og andet, der skal beskyttes mod vind og vejr.

Det var blevet tid for at skulle videre, vi havde jo stadig det meste af dagens køretur foran os.

På vores videre tur kørte vi over Norris Dam.

Der findes to tunneler i USA, hvor man kører inde i tunnelen i en stat og kommer ud i en anden. Vi kørte igennem den ene af dem denne dag. Vi kørte ind i tunellen i Tennessee og ud af den i Kentucy.

Næste stop var ved Cumberland Gap National Historical Park. Det er et bjergpas, der ligger, der hvor Tennessee, Kentucky og Virginia mødes. Der er en meget gammel sti, som bisoner havde dannet, ved deres vandringer. Passet blev opdaget i 1750, men stien var så smal, at der ikke var plads til at man kunne sidde på en hest og kommer ad stien.
I 1775 samlede Daniel Boone nogle mænd til at hjælpe med at udvide passet så stien blev mere tilgængelig.
Det skønnes at 2-300.000 mennesker krydsede Appalacherne via dette pas indtil 1810.

Vi startede med at køre til Visitor Centeret, hvor vi så en lille film om passets historie.

Derefter kørte vi op mod Pinnacle Overlook. Undervejs kom vi til et Picnic Area, hvor vi spiste vores frokost.

Ved udsigtspunktet skulle vi kunne se selve passet, men de mange trækroner lavede et dække, så det var ikke umiddelbart til at se, hvor stien gik.

Vi kørte ned og videre nordpå, kun afbrudt af lidt vejarbejde ind imellem.

Det røde lys skulle lige flyttes nogle hundrede meter, så køen fulgte med.

Vi kom til et område, hvor de udvinder kul, vi så flere steder et transportbånd, der gik over vejen.

Vi så også byer, hvor meget var lukket ned.

Vi var på vej op af Black Mountain, der er Kentuckys højeste bjerg med 1263 m.o.h. På vejen op så jeg pludselig en stor bjørneunge, stå på bagbenene 2-3 meter fra vejen.
Jeg fik Thorkild til at standse bilen, tændte for kameraet, rullede sideruden ned og zoomede så meget ind, at jeg i farten ikke kunne finde bjørnen, så jeg fik kun en mørk skygge i et hjørne af billedet.

På dette billede er der en bjørn, det er den mørke plet over i venstre side, der er bjørnen ved at forlade os. Normalt ville jeg ikke dele sådan et billede, men jeg kunne i farten ikke gøre det bedre, og det bliver måske den eneste bjørn jeg ser i naturen.

Oppe ved grænsen til Virginia kunne vi ikke komme højere op. På toppen af bjerget ligger der nogle radio eller satellitstationer, og man må ikke køre derop.

Vi kørte i et område med mange Barn Quilts. Traditionen med at hænge dem op, startede at Sue Groves i Ohio i 2001, hun ønskede at ære hendes mor og hendes Appalachian-arv ved at få malet et quilt og hænge det op på laden. Ideen har siden spredt sig til 48 stater og til Canada.

Vi kørte videre til Lebanon, hvor vi havde booket et hotel for to nætter.

Vi var rigtig glade for værelset, der var et lille tekøkken samt et bord vi kunne sidde og spise ved. Det fremgik ikke af beskrivelsen, da vi bestilte værelset.

Dog var der hundekoldt, aircondition kørte og havde sikket kørt i flere dage. Vi skyndte os at slukke, men væggene og det hele var gennemkoldt.

Vi fik at vide, at Wi-Fi ikke virkede, det var galt fordi det var onsdag. Hver onsdag skifter de kodeord, og så virker systemet ikke, og receptionisten kunne ikke få fat i dem der kunne hjælpe hende.
Så tænker vi bare, hvorfor i alverden skifte kodeord så tit, når de ved det giver problemer hver gang.

Da vi så endelig fik Wi-Fi var signalet meget dårligt. Vi boede på den øverste etage, og der kneb det med forbindelsen, så de burde sætte en forstærker op et sted. Det var det dyreste hotel på hele turen.

Jeg glemte at fotografere aftensmaden, men den lignede vores frokost fra samme dag plus lidt frugt.

424 km.