Lewisburg - Charlotteville VA

Spruce Knob og Woodrov Wilson

Søndag den 17. september

Vi havde besluttet, ikke at spise morgenmad på hotellet, så vi hentede blot lidt mælk og kaffe, for at få lidt i maven, inden vi skulle køre.

Kl. 7.00 havde vi fået pakket bilen og tjekket ud. Vi kørte nordpå, og gjorde holdt i Sommersville ved en morgenmadsrestaurant.

Vi bestilte en menu fra menukortet, og det viste sig, at der var en del mere mad end på det billede vi havde set. Vi blev begge godt mætte, selv om vi ikke fik spist op.

Da vi kørte videre, begyndte det at regne. Vi havde godt hørt, at det ville blive en regnvejrsdag, med ca. 22 mm regn, men vi håbede at køre fra det.

Vi skulle egentlig ikke så langt væk, for at komme til det næste hotel, men vi havde besluttet at køre en omvej, for at komme op på det højeste punkt i West Virginia.

Vi kørte forbi et skilt med ”Rough Road”, det var dog ikke som kørslen dagen før, men blot nogle ubetydelige småbump.

Også denne dag så vi en del Barn Quilt.

Vi håbede, at vi var kørt væk fra regnen, da den stoppede efter ca. tre timer.

Vi holdt en lille restroom-strækkeben-banan-pause.
Vi havde ikke lyst til at spise vores medbragte mad i det våde vejr, så vi besluttede at droppe frokosten, og så spise tidligt til aften.

Det var blevet tid, til at vi ville have fyldt benzintanken op, så vi holdt ind ved en blandet landhandel, der også havde en enkelt benzinstander.
De havde sikket monopol på benzinen i et stort område, det tydede prisen i hvert fald på.

Da vi kørte op af Spruce Knob, kom vi op i skylaget, hvor det regnede en del. Bjerget er 1.482 moh. det var dog ikke nok, til at komme ovenfor skyerne.
Thorkild havde en regnjakke med, men jeg havde glemt min, den lå sikkert hjemme i Svendborg og grinede af mig.

Der var ca. 300 meter at gå, for at komme op til selve toppen og et udsigtstårn.

Der blev ikke dvælet meget ved udsigten, som mest var træer og skyer. Regnen gjorde, at vi hurtigt vendte tilbage til bilen, men nu har vi har været på det højeste punkt i West Virginia.

Vi satte navigationen til Staunton i Virginia.

Bjergkørsel på motorvej.

I Staunton er USA's 28. præsident født. Han hed Woodrov Wilson og blev født 28. december 1856. Vi fandt huset, hvor han blev født og tog lidt billeder.
Woodrov Wilson var præsident fra 4. marts 1913 til 4. marts 1921. Han var medlem af Det Demokratiske Parti.
I begyndelsen af april 1917 førte han USA ind i første verdenskrig. Wilson bad kongressen erklære Tyskland krig, på grund af et telegram fra den tyske udenrigsminister Zimmermann til den tyske ambassadør i Mexico. Telegrammet omtalte en alliance mellem Tyskland og Mexico.
Wilson var senere meget engageret i fredsforhandlingerne med Tyskland og var personligt involveret i udformningen af Versaillestraktaten.
I oktober 1919 fik Wilson et slagtilfælde der lammede ham. Hans sande tilstand blev forsøgt holdt skjult af hans anden kone, Edith Wilson.
Woodrov Wilson ligger begravet i Washington D.C. vi besøgte ikke hans grav på turen.

Fra Staunton kørte vil til hotellet, der lå lidt nord for Charlottesville. Dette hotel havde vi også booket for to nætter.

Hotellet var et Staybridge Suites, en kæde under IHG vi ikke før har prøvet, men den skulle minde om Candlewood, som vi har været meget glade for at benytte.

Da vi kom frem, en time efter vi kunne booke ind, havde de ikke et værelse gjort klar til os. Først kunne receptionisten slet ikke finde os, og så måtte hun lave bookingen om til en to Queen Bed, fremfor en King Bed, det havde vi nu ikke noget imod, når blot vi fik en suite, som vi havde bestilt.

Det var lidt en labyrint at finde elevator og værelset. Ofte er elevatoren lige ved receptionen, men ikke på dette hotel. Vores værelse lå på 3. sal i det allerfjerneste hjørne.

Rengøringen på værelset var ikke den bedste. Der stod en pose affald i et af køkkenskabene, og gulvet var ikke støvsuget ordentligt, der lå synligt affald flere steder i soveværelset.

Det blev rejsens længste køretur 511 km. i regnvejr - det var ret anstrengende.