Præsidenter

James Monroe – John Tyler – William Henry Harrison – John Tyler

Fredag den 22. september

Morgenmaden klarede vi selv på dette hotel.

Kl. 8.45 var vi klar til at tage på udflugt, dagen var en præsidenttur, hvor vi skulle besøge de sidste steder, hvor præsidenter fra Virginia var født eller begravet.

Dagens første mål var inde i centrum af byen Richmond. Richmond er en by med ca. 227.000 indbyggere, så vi frygtede lidt trafikken i centrum.

Det viste sig dog, at trafikken til den del af byen, hvor vi skulle, ikke var tæt, så vi kom ubesværet frem til Hollywood Cemetery, en begravelsesplads på 135 acers det svarer til lidt mere end ½ kvadratkilometer.
Navnet Hollywood kommer af, at der var mange Holly trees på stedet (Kristtorn).

Ved indgangen var der et informationskontor, der fik vi et kort over stedet.

Man kan køre på begravelsespladserne i USA, så vi kørte hen til et sted, hvor vi kunne parkere tæt på præsidenterne og gik det sidste stykke.

James Monroes grav. Vi havde besøgt hans fødested nogle dage tidligere. James Monroe var USA's 5. præsident fra 1817 til 1825.

Efter Monroes kone døde i 1830 flyttede han til New York for at bo hos en datter. Da han døde blev han begravet i New York.
I 1858 lykkedes det Virginias guvernør Henry Wise, der håbede at få alle Virginias præsidenter genbegravet på kirkegården, at få Monroes rester genbegravet på Hollywood Cemetery.

John Tylers grav. Han var USA's 10 præsident fra 1841 til 1845. Senere samme dag, besøgte vi hans fødested.

John Tyler blev første amerikanske vicepræsident, der blev præsident fordi præsidenten døde. Han havde flere kontroverser med partiet Wing, som havde nomineret ham til visepræsidentposten. Det gjorde, at han ikke blev nomineret til partiets præsidentkandidat ved valget i 1844.

Efter præsidentperioden gjorde John Tyler i 1861 en del bestræbelser for at mægle mellem Nord- og Sydstaterne, dog uden succes. Da mulighederne for en fredelig løsning ikke lykkedes, støttede Tyler Sydstaterne, da de forlod unionen.

På kortet, vi havde fået udleveret, kunne vi se, at Davis Jefferson også var begravet på stedet. Han var Sydstaternes præsident under borgerkrigen 1861-1865. Vi kørte hen for at se hans grav.

Vi var stadig ikke gode venner med navigationen. Selv om vi havde sat den til ikke at tage motorveje, ville den absolut have os via en motorvej ud af byen. Vi slog navigationen fra, og kom selvfølgelig ikke den vej ud af byen, som vi havde planlagt, men kom samme vej ud, som vi var kommet ind.
Vi har tidligere haft andre typer navigation i USA, hvor vi lettere kunne lave ændringer.

Vi fik vores daglige dosis af træer.

Næste stop var ved William Henry Harrisons fødested, det drillede os lidt at finde skiltet. Det viste sig at der lå 2 veje parallelt, med kun et par meter imellem, vi havde selvfølgelig valgt den forkerte vej.

Der bliver ikke gjort meget ud af William Henry Harrison på stedet, det er mere hans far, der er det store navn. William Henry Harrison var USA's 9. præsident.
Harrison er den præsident, der har siddet kortest tid på embedet. En kold dag i marts 1841 holdt han en lang indsættelsestale. Måneden efter på hans 32. dag som præsident døde han af lungebetændelse. Han blev begravet i Ohio, så derfor besøgte vi ikke hans grav på turen.

Så manglede vi kun et besøg for at vores præsidentbesøg var fuldendt.

Sidste sted var John Tylers fødested, sammen med adressen, havde jeg et billede af en vej med hjemmefra. Havde det ikke været for billedet, var vi nok kørt forbi. Motivet på billedet var på den modsatte side af vejen end skiltet. Skiltet kunne ikke ses fra den retning vi kom fra.

Det var blevet frokosttid, så vi fandt et sted, hvor vi kunne købe vores frokost.

Derefter kørte vi tilbage til Hopewell.

Inden vi kørte til hotellet, handlede vi lige ind.
Varerne bliver altid fyldt i utrolig mange plasticposer, når man handler. Kassemedarbejderen lægger varerne i poser når hun scanner, i travle perioder, på meget store steder, står der en servicemedarbejder og gør det.
Vi har ind imellem selv haft bæreposer med til varerne, men det er systemet ikke indrette til, så det sinker arbejdet ved kassen, hvilket ikke er så godt når der er kø.

Dagens handel i poser: 6 æg er i en blå pose, specielt til køle og frostvarer. En stor juice kom i to poser den ene i den anden, for at forstærke posen. Vindruer i en pose for sig, bananer i en pose for sig, brød i en pose for sig. 2x6 små juice i hver sin pose, vores Perrier fik jeg stoppet, at de også kom i en pose for sig og vores store vand slap også for poser.
Et enormt ressourcespild, prøv at tænk, hvor mange poser, der hver dag bliver brugt på denne måde i hele USA.

Vi trillede over på hotellet, der lå næsten lige ved siden af Food Lion.

Det var atter blevet vaskedag, denne gang lå vaskeriet ikke tæt på vores værelse, så jeg skrev dagbog, imens vasken blev klaret.

Noget af tiden gik Thorkild en lille tur i området, så kom han ned og hjalp med sammenlægningen og at bære det op igen.

Normalt tænder vi aldrig fjernsynet på vores hotelværelse, når vi er på ferie, men denne dag, blev lige en undtagelse.
Der var varslet dårligt vejr, den Tropiske storm Ophelia med op til 100 mm vand og oversvømmelser ved nogle af de steder, vi havde planlagt at køre dagen efter.
Der var orkan varsel omkring det område, hvor vi skulle bo dagen efter. Så vi fulgte lige lidt med, og blev enige om, at tænde fjernsynet igen næste morgen, inden vi besluttede, om vi skulle ændre turen, så vi kom til at køre det meste af tiden længere inde i landet.

Aftensmaden spiste vi på værelset.

151 km.