Hopewell - Manteo NC

Lørdag den 23. september 2023

Dagen startede næsten med, at vi tændte for fjernsynet.
Stormen var gået i land lidt sydligere end først ventet, den var løjet noget af i løbet af morgenen, og var nedgraderet lidt.
Der blev meldt om oversvømmelser og strømafbrydelser nogle steder.
I Manteo, hvor vi skulle bo, var orkanen nedgraderet til en tropisk storm.

Vi spiste morgenmad, og kl. 8.40 var vi klar til at køre.
Vi kørte først til den nærmeste benzintank, for at fylde tanken op.

Vi ændrede ruten lidt, for ikke at køre gennem et stort sumpområde, som vi først havde tænkt.

Det regnede på den første del af turen, ind imellem ret kraftigt.

Det lysnede dog. Vi kørte formodentlig i den østlige del af uvejret, og væk fra det værste.

Grøfterne var mange steder godt fyldte, det tydede på, at der var kommet godt med vand i løbet af natten.

Vi krydsede grænsen til North Carolina.

På et tidspunkt kørte vi gennem et sumpområde, vejen lå på en dæmning, der var ingen mulighed for at standse, for at tage billeder.

Ved Elizabeth City havde der aftenen før været oversvømmelser nogle steder, der var stadig meget højvandet kunne vi se.

Det blev næsten tørvejr, vi standsede lidt og steg ud af bilen. Det blæste godt, men der var lunt og solen skinnede ind imellem.

Vi kørte over en kanal, der var gravet i 1859.

Da vi kom tættere ud til kysten, var der mange reklameskilte langs vejen, det havde vi ikke set meget af tidligere på turen.

Det var blevet frokosttid. Vi synes ikke vejret var til en udendørs picnic, så vi kørte ind til en Hardees for at købe noget at spise.

Vi købte 8 panerede og friturestegte kyllingestykker.
Der var enormt meget panering på, men når vi fjernede den, var der fint kylling nedenunder.
Vi undrede os og tænkte, at mange nok også spiser paneringen.
Vi havde egentligt besluttet, at lukke øjnene og ikke tænke på kalorier, når vi købte fastfood på turen, men derfor kan vi jo godt vælge paneringen fra.

Vi kunne ikke spise dem alle, så vi fjernede paneringen af levningerne, og tog det med til senere.

Det gav meget fedtede fingre.

Vi kørte videre mod syd, i et rigtigt typisk ferieområde.

Nogle af husene lå helt ude i yderste klitrække mod Atlanterhavet, lidt svært at fotografere fra bilen, og vi kunne ikke tillade os at standse bilen.

Det var planen, at vi skulle se stedet, hvor brødrene Wright udførte den første flyvning, men da vi kom til stedet, var der lukket.
Vi fandt senere ud af, at de holdt lukket pga. vejret.

De farver vælger man da kun, fordi det er et turistområde (håber jeg).

Vi besluttede os for at køre til Fort Raleigh National Historic Site. Stedet hvor de første kendte New World-bosættere fra England slog sig ned.
Den første amerikaner født af indvandrere blev også født på stedet.

Broen til Roanoke Island.

Da vi kom frem, stod der på døren til Visitor Centeret, at de havde lukket pga. vejret. Det var et sted under Park Service, og der var åbent adgang, så vi gik en lille tur i området. Så måtte vi tage Visitor Centeret dagen efter.

Spansk mos.

Stenen markerer den første bosættelse.

Roanoke Island blev kendt af englænderne på en opdagelsesrejse i 1584.
Den indledende udforskning blev efterfulgt af etableringen af en militærkoloni i 1585 og en bosættelseskoloni i 1587.
Bosættelseskolonien blev senere kendt som "Roanoke Colony".

Om sommeren bliver her opført et stykke, der fortæller om, hvorledes bosætterne levede. Vi forventede, at finde ud af lidt mere om det, når der en dag var åbent i Visitor Centeret.

Så besluttede vi os for at prøve at køre til vores Motel, vi var ret tidligt på den, idet dagen var blevet ændret en del fra det planlagte.

Hotellerne ved vandfronten kostede en del over vores budget, så derfor havde i booket et Motel i Manteo, hvor vi skulle bo i 4 nætter.

Gruset på parkeringspladsen var lavet af genbrugsglas.

De var i gang med at gøre værelset rent da vi kom, men efter kort tids venten, kunne vi installere os.

Vi havde booket det største værelse de havde, det var med et køkkenhjørne.

Det jeg troede var en opvaskemaskine, på de billeder vi havde set af værelset, viste sig at være en stor ovn, lidt øv. Jeg har ikke noget at bruge en ovn til, og jeg får ondt i ryggen, af at stå for meget, så en opvaskemaskine havde været rart.

Vandhanen ved køkkenvasken var strammet meget voldsomt, og svær at bruge. Den har sikkert dryppet, og er blevet strammet. Mon ikke den er købt for billigt, så holder det ofte ikke ret længe og så bliver det dyrt i det lange løb.

Thorkild gik en lille tur i området.

Imens Thorkild gik en tur, så jeg lidt fjernsyn, vejrkanalen.
Ophelia var stadig en tropisk storm, men var trukket lidt nordpå. Der var en del oversvømmelser ved floder inde i landet og ca. 50.000 hjem var uden strøm. Senere ville den trække yderligere nordpå, mod Washington og New York.
Jeg konkluderede, at det måtte være slut med Ophelia for os.

285 km.