Tilbage til Appalacherne forside
|
Onsdag den 27. september 2023 |

|
Så var det tid til at skifte destination igen.
Kl. 8.00 havde vi pakket bilen, og kørte fra motellet, hen til værkstedet, hvor vi også var dagen før. Det ene hjul havde mistet lufttryk igen, så vi fik lige lidt luft på. Det ville nok blive en daglig rutine resten af turen. På værkstedet fortalte de, at i de store byer, er det muligt selv at tanke luft, ved servicestationerne. |

|
Ved skolen holdt sheriffen og standsede
trafikken, når der kom forgængere der skulle
over vejen. Det havde vi også set dem gøre dagen
før, så måske står de der fast hver morgen. |


|
Vi skulle ned over Albemarle-Pamlico-halvøen, vi
havde planlagt, køre fra nord til syd inde midt
på halvøen, for ikke at køre på de veje vi kørte
forleden hele tiden. Men der er så få veje, at
vi ikke kunne undgå det helt. |
|
Broen over Alligator River har en anordning, så
broen kan svinge til siden på et stykke, så der
kan komme skibe igennem. |

|
Da vi kørte ned over halvøen kom vi gennem meget
store landbrugsområder. Det meste var høstet,
men vi så lidt majs, og der stod en del
sojabønner på markerne. |
|
Vi kørte også et stykke lidt inde i Pocosin
Lakes Nat. Wildlife Refuge. |

|
Et stort stykke var der åkander i kanalen langs
vejen. |


|
Vi krydsede Atlantic Intracoastal Waterway
(forkortet ICW), det er en beskyttet
helårsvandvej bestående af sektioner af uddybede
kanaler der forbinder naturlige floder. Vandvejen strækker sig fra Norfolk i Virginia til Key West i Florida, den største del af strækningen er den forholdsvis tæt på kysten Man kan sejle på strækningen, uden at skulle ud i Atlanterhavet. Det er kun forholdsvis små skibe der kan sejle på ICV, fortrinsvis motorbåde og sejlbåde med en mast. Den kontrollerede dybde skulle være 2,44 m. men den kan godt være lidt lavere. |


|
Vi havde krydset ICW tidligere på turen, og
ville også komme til at krydse den senere denne
dag og i dagene efter. |


|
Vi skulle krydse Mattamuskeet søen, det viste
sig, at det var en dæmning, der var lavet på den
lange strækning. |


|
Vi havde fået nogle store pletter på forruden,
og sideruderne havde lidt havgus fra dagen før,
så vi holdt ind, og vaskede ruderne i lidt vand
fra søen. |
|
Flere steder var der nogle der fiskede i søen. |


|
Lidt senere holdt vi ind ved et sted, hvor der
er lavet en gangbro lidt ud i vandet til
observation af fugle. |






|
I mange småbyer er disse to butikker. Family Dollar er en discountbutik med lidt af meget forskelligt, også lidt fødevarer, men ingen frugt og ferskvarer. Dollar Tree er en butik, hvor den dyreste pris er 3 $. Lidt a la Tiger-butikkerne hjemme i Danmark. |

|
Vi kom atter ud på en vej vi havde kørt på to
dage tidligere, vi kunne kende en del, bl.a.
denne kirke med toilettet helt ude ved vejen.
Måske praktisk, men ikke særlig kønt eller
diskret. |



|
Vi kørte atter over ICW, denne gang så vi en
enkelt sejlbåd i kanalen. Kort tid derefter
drejede vi fra den kendte vej. |


|
I Belhaven holdt vi ind for at handle lidt i en
Food Lion. |

|
Da vi var sidst på turen, havde vi købt æbler i
løs vægt. Vi deler et hver aften, så en pose,
vil være for mange til resten af turen. Denne
dag købte vi tre forskellige æbler i løs vægt.
Jeg har tidligere skrevet om de dyre priser på frugt, men ved kassen studsede jeg lidt. Det dyreste æble kostede 9,59, de andre to henholdsvis 8,13 og 5,84 – det er da helt vildt. Og så er de ikke nær så gode som danske æbler. Det skal lige siges, jeg købte $ da kursen var under 7 kr. pr. $, havde vi betalt med MasterCard, med den daværende kurs, ville æblerne have været endnu dyrere. |
|
Til gengæld var bananerne billige, de koster ca.
det samme som derhjemme. |

|
Derefter tankede vi benzin. Der så vi for første gang muligheden for selv at fylde luft på hjulene. Der var også vand til at vaske bilvinduerne i, det har vi heller ikke set tidligere på denne tur. Vi troede det var sparet væk, i løbet af de sidste 4 år. |

|
I Washington parkerede vi bilen, og gik op i
byen, for at finde et sted at købe vores
frokost. Det skal måske lige nævnes, at det er
Washington i North Carolina. |


|
Thorkild købte hummersuppe og nogle små
forårsruller. |

|
Jeg købte en sandwich, den var så stor, at jeg
kun kunne spise 1/3 af den, vi fik en doggy bag,
så vi kunne få resten med os til aftensmaden. |

|
Da vi skulle betale, stod der to priser på
regningen. Prisen for kontant og for
kortbetaling. Såfremt man betaler kontant,
sparer man 4 %. |


|
Opbevaring af både. |


|
Dollar General er også en butikskæde der har
butikker ude i de små samfund. Deres sortiment
minder meget om Family Dollar, ingen
mælkeprodukter, frugt og ferskvarer. |

|
Først på eftermiddagen ankom vi til
Jacksonville, hvor vi skulle bo i to nætter på
et Staybridge Suites. |




|
Vi slappede af på værelset, pludselig lød
brandalarmen. Vi brugte lige et par sekunder, til at finde ud af, hvad det var for en støj. Det lugtede lidt af mad ude på gangen. Vi blev enige om, at vi hellere måtte gå ned, så vi samlede pas, penge og lidt andet og gik ned. Inden vi kom ned i receptionen, var alarmen dog blevet afbrudt. Vi fik at vide, at det var nogen der var ved at lave mad, og vi kunne godt tage op igen. Ligesom elevatordøren gik i, så vi to fuldt udrustede brandmænd gå hen af gange i stueetagen. Oppe fra vores vindue kunne vi se brandbilen holde udenfor hotellet. Alarmen går formodentlig også nede på brandstationen, så de kommer og tjekker, hvad der er sket. |

|
Aftensmaden spiste vi på hotelværelset. |

|
327 km. |
