Tilbage til Appalacherne forside

Cedar Island

Torsdag den 28. september 2023

   

Dette var en kølig morgen. Da vi kørte fra Hatteras Island to dage tidligere slog vejret om, siden da havde det været køligt, og denne morgen var ingen undtagelse.

  

   

Hotellet var ved at skifte madrasser på alle værelserne, så der blev kørt madrasser op og ned.

Kl. 8.15 var vi klar til at køre på udflugt, dæktrykket var ens på alle 4 hjul.

   

Det er da et firmanavn man kan huske.

   

   

   

Alle postkasserne står i højre side af vejen, de fleste huse lå til venstre for vejen. De skal sikkert stå der, fordi det passer med postens rute.
US Post bilerne er indrettet med rattet i højre side, så kan posten nå postkasserne uden at stige ud af bilerne.

      

Vi kørte i det område, hvor Ophelia gik i land og antagelig har givet op mod 100 mm vand på kort tid en lille uge tidligere. Ind imellem kunne vi se spor efter den.

Vejen er blevet undermineret af vand og der er lavet en midlertidig bro over den ene vejbane, så vejen kan benyttes.

       

Navigationen ville have os til at køre ad en vej, hvor der var indkørsel forbudt, så vi vendte bilen, og kørte tilbage, for at komme en anden vej. Tilbage på hotellet, tjekkede vi på google, der er slet ingen vej igennem det område.

   

   

   

   

   

   

Vi kom til vores mål, der var Cedar Island. Derfra sejler færgen til Oracoke, det er øen, der ligger lige nedenfor Hatteras, hvor vi var to dage tidligere.

   

Den højeste bevoksning på en strækning på 7,7 km.

   

   

      

Der, langt udenfor alting, ligger der et motel. Umiddelbart synes jeg det var underligt, men ved nærmere eftertanke, så sker det jo, at færgen bliver aflyst pga. vejret, og så er det jo smart nok, at man kan få et sted at sove, imens man venter på at kunne komme med færgen.

   

   

   

Det var stadig køligt og blæste en del, vi var overhovedet ikke fristet til at få tæerne i Atlanterhavet denne gang. Lidt ærgerligt, vi havde ellers regnet med, at vi skulle have vasket tæer denne dag.

       

   

   

Der ligger også et lille postkontor ude ved færgelejet.

Vi kørte retur, det meste af vejen blev den samme som vejen ud.

   

   

   

   

   

   

Ved Morehead City kørte vi ud på Emerald Isle Island, der ligger lig syd for Morehead City.

      

   

Vi forventede noget lignende Kitty Hawk og Hatteras Island, men det var ikke nær så turistpræget, som de to andre steder.

   

   

På en lang strækning var der beplantning på begge sider af vejen. Ind mod sundet, var der fortrinsvis enfamiliehuse, ud mod Atlanterhavet var det lidt mere forskelligt, etagebyggeri med lejligheder, et par hoteller og huse lignende dem vi havde set de andre feriesteder, men også enfamiliehuse.

       

Der er også korte gader, med kun mobilehome.

   

Efter ca. 20 km. kørte vi ind på fastlandet igen og op til Jacksonville.

Vi havde dagen før set, at der lå en Longhorn Steakhouse, nær det hotel vi boende på, der kørte vil til, og fik hver en rigtig god bøf.

      

Vi fik noget godt brød til, de har formodentlig selv bagt det, vi har i hvert fald ikke kunnet finde noget lignende til salg. Vi fik resterne samt et ekstra med os derfra.

Derefter kørte vi til hotellet, hvor de stadig slæbte madrasser ind og ud.

   

Det var atter blevet vaskedag, sidste gang på denne tur.

  

Aftensmaden spiste vi på vores værelse.

313 km