Tilbage til Appalacherne forside
|
Fredag den 29. september 2023 |


|
Så skulle vi forlade Jacksonville, vi tjekkede
ud fra hotellet, og kørte til den nærmeste
benzinstation, hvor vi havde konstateret
tidligere, at vi også kunne købe luft. |

|
Ja, købe luft. Det koster 2 $ for 5 minutter
luft, så skal man nå alle fire hjul, er det med
at rubbe neglene. |


|
Vi skulle også lige have benzin på. Det var
noget af det billigste vi havde fået på turen,
omregner vi til danske mål, gav vi 6,76 kr. pr.
liter. |

|
Jeg havde fået den ide, at jeg ville have en
kogekande på ca. 1 liter i stedet for den store
jeg har med når vi rejser i USA. På nettet kunne
jeg se, at den kunne købes hos Lowe´s, et
byggemarked. Der lå en tæt ved, så der kørte vi hen. |
|
Det viste sig, at de ikke havde den på lager,
men jeg kunne bestille den på deres webshop, og
få den leveret i butikken – det kunne jeg så
ikke lige bruge til noget. |
|
Jeg havde også set på nettet, at den lille
kogekande kunne fås i Office Depot i Wilmington,
og at den skulle være på lager der, så det satte
jeg min lid til. |

|
Kl. 8.45 kørte vi ud af byen, mod Wilmington.
Det var en ganske kort tur, i forhold til hvor
langt vi ofte har kørt. |




|
Mon der var storskrald denne dag? |

|
Vi havde sat navigationen til Office Depot i
Wilmington, og der ledte navigationen os endnu
engang til bagsiden af adressen, og det var ikke
bare lige, at runde hjørnet, for at komme til
det rette sted. |

|
Det viste sig så, at de på trods af oplysningen
på Internettet ikke havde den kogekande på
lager, de henviste os til Target eller Walmart,
der ville der være et større udvalg. |

|
Lige ved siden af Office Depot lå et Hobby
Lobby, udenfor planen gik vi derind og osede
lidt. I indgangspartiet blev vi mødt med en juleudstilling, inde i butikken var halvdelen af den store butik, fyldt med juleting og ting til halloween. |

|
Da vi lidt senere holdt for rødt lys, så vi en
pool, der blev transporteret på en lastvogn. I
haven vil den nok ikke virke særlig stor, men på
vejen fyldte den godt. |


|
Vi kørte ind til Target, for at se om de havde
noget vi kunne bruge. De havde godt nok en
kogekande på en liter, men den var noget klodset
i det, så den blev valgt fra. Senere på dagen
tjekkede jeg Walmarts udvalg på nettet, der var
slet ikke nogen under 1,7 l. så det indkøb blev
droppet. |



|
Da Thorkild var på arbejdsmarkedet, både som
maskinmester og senere som inspektør, var han
flere gange i Wilmington. Han havde for ca. 35
år siden været i Independence Mall. Dengang var
det ret nyt med indkøbscentre, og han var ret
imponeret over, hvor stort det var. Siden har Thorkild og jeg været i Amerikas største indkøbscenter. Vi kørte til Independence Mall for at se, om den stadig kan imponere. |


| Independence Mall er over 1.000.000 square feet, det er over 92.903 kvadratmeter. Det svarer til ca. 14 fodboldbaner. Jeg ved egentlig ikke om det siger så meget om størrelse, men stort er det, og lidt uoverskueligt. |

|
Vi osede lidt rundt, også her var der
juleudstilling. Hvorfor skal de ikke have
Halloween overstået først? |

|
Vi var blevet sultne. I midten af centeret var
der nogle fast food rundt om mange borde, men
ingen af dem fristede og der var ret meget støj,
oveni at der var en dårlig akustik. |

|
Lige udenfor den ene udgang, ligger der nogle
spisesteder, der gik vi ud og fandt et sted,
hvor vi kunne købe noget at spise. Jeg købte en pandekage, på menukortet stod der, at den var stor, og jeg kunne da heller ikke spise op. |



|
Derefter gik vi gennem centeret til en anden
udgang, der lå der en Lidl. Vi skulle lige have
lidt frugt, og så fandt vi noget rugbrød. Det må også være strålebehandlet, det er produceret i Tyskland, og kan holde sig til 1. marts 2024. Det smager nok ikke som mit hjemmebagte, men det kunne da kun være bedre end det lyse brød, vi indtil da havde købt. |


|
Vi gik atter gennem centeret, for at komme til
den udgang vi var kommet ind af, så vi kunne
finde vores bil. Da Thorkild var der i 1986, mødte han et par, der var kommet ud af den forkerte indgang, de tog en taxa rundt for at lede efter deres bil, de vidste ikke, hvilken indgang de var gået ind af. |

|
Mon ikke det er bare fordi han kan? |
|
Vi besluttede at køre til vores hotel, vi skulle
overnatte tre nætter på Comfort Suites
Wilmington near Downtown. Området virkede
overhovedet ikke nær downtown, selv de store
byer er ofte meget åbne. |

|
Vi kom dog fra den forkerte side, indkørslen
ligger lige ved siden af en lysregulering, og
man kan ikke dreje over vejen og ind, så vi
måtte lige køre en omvej, for at komme ind til
hotellet, der lå lige op ad en byggeplads. |

|
Hotellet var et af de billigste på vores tur,
det bar den også præg af. Det hele var ret
slidt, og der lugtede gammelt. Det forsøgte de
åbenbart at skjule, for der lugtede fælt
parfumeret overalt. |

|
Der var dejligt med plads på værelset, det var
stanken, der trak meget ned på dette hotel. |

|
Hen på eftermiddagen gik vi en tur i området for
at få lidt luft. Der var fortov, men vi så ikke
andre fodgængere. |

|
Thorkild havde opdaget, at en restaurant, hvor
han var på sammen med en kollega for 37 år
siden, stadig eksisterede, og lå forholdsvis tæt
på hotellet. |

|
Vi gik en ind, og indvendig så noget ud, ganske
som han erindrede. Han huskede tydeligt, hvor de
sad dengang. |



|
Vi gik videre og var inde i lidt butikker bare
for at ose. I en outdoor butik, solgte de også
våben, og ikke kun jagtvåben. Det er lidt uvant
for os, at man bare kan gå ind og købe et våben. |


|
Aftensmaden spiste vi på værelset – vi skulle
have rugbrød. |
|
126 km |
