Battleship North Carolina - Caswell Beach

Søndag den 1. oktober 2023

I løbet af aftenen dagen før, stemte kongressen ja, til den midlertidige løsning, og Biden skrev under, så faren, for at vores hjemrejse skulle blive forsinket, var ovre.

Denne dag skulle vi også på en lille udflugt. Vi startede med at køre mod vest til Battleship North Carolina, der ligger som museumsskib ved Cape Fear River.

Da Pearl Harbor blev angrebet 7. december 1941 var Battleship North Carolina på træningstogt i Caribien.
Skibet var først taget i brug 9. april 1941, så det var et nyt og meget moderne skib.
Skibet blev mobiliseret og ret hurtigt sendt til Stillehavet, hvor skibet deltog i alle større angreb under resten af 2. Verdenskrig.

Der havde været historisk dag, dagen før vi var der. 35 mand boede på skibet, og agerede forskellige besætningsmedlemmer. Det havde vi ikke været opmærksomme på, men så skulle vi have nået både skibet og Fort Fisher om lørdagen, idet Fort Fisher havde lukket søndag. Fordelen ved at være der søndag var så, at der var der ikke så mange mennesker, det havde der sikkert været om lørdagen.

Besætningen bestod af i alt 2.339 mand, for at der var sovepladser til alle, sov en del i hængekøjer i messen.

Køkken.

Opvaskerummet.

Tallerken, sikke en støj der må have været, når de blev håndteret.

Våbenmesters kontor.
Hovedsalig sov man, der hvor man arbejdede. Der var sovepladser alle steder, hvor der kunne presses en soveplads ind.

Barbersalon. Der var 6 barberer til at klippe alle mand.

Der var to små butikker om bord.

Soverum for det meste af 6. division, der bestod af 146 mænd.

Fælles baderum og toilet, der var ikke noget der hed privatliv.

Officerskabys. Her blev lavet mad til 122-144 officerer.

Modtagelse/forrum til operationsstuen.

Operationsstuen.

Laboratorium.

Sygeafdelingen. Der er 30 sengepladser.

Sygeafdelingens badeværelse.

Dykkerdragt.

Tandlæge.

Anretterum. Selve maden blev lavet på et andet dæk.

Officersmessen.

Værksted.

Affyrings kontrolrum.

Radiostation for indgående og udgående signaler.

Her boede nogle af de mænd, der havde deltaget i den historiske dag om lørdagen. De havde været ombord i ca. en uge, for at planlægge det hele.

Krudtkammeret.

Kaptajnens søkahyt, han havde også en anden, som vi ikke vi ikke havde adgang til at se.

Broen.

Udsigt fra broen.

Skibet havde oprindelig to vandfly om bord, med en kran, kunne de sænke flyene i vandet og hejse dem op igen.

Vi ville endnu en tur til havet, så efter at have været om bord på skibet et par timer, kørte vi mod syd til Caswell Beach.

Køreturen var lidt kedelig, der var lange strækninger med træer på begge sider. Det bliver let ensformigt.

Vi standsede først ved Oak Island Lighthouse. Der var kun få parkeringspladser, de var forbeholdt personer der ville besøge fyrtårnet og man måtte kun holde der 30 min.

Fyrtårnene ned langs kysten, har hver deres unikke bemaling, så de kan bruges til landkending i dagslys.

Lige overfor fyrtårnet var der en gangbro over klitterne ned til havet. Vi gik også en lille tur derned.

Stranden blev ikke benyttet meget denne dag.
Vi så ingen strandløbere, der var stort set heller ikke skaller eller sten og vandet var ret roligt, det var på vej til ebbe, så der var ikke rigtig noget, at lade sig fascinere af.

Vi kørte længere mod vest, der var en parkeringsplads, med plads til lidt flere biler. Der holdt vi ind, og gik ned til havet.

Også har var der, for at beskytte klitterne, en gangbro.

En strandløber.

Vi fik skyllet tæerne lidt, inden vi begav os videre.

Vi kørte retur til Wilmington, hvor vi var en tur i Walmart for at handle lidt.

Derpå kørte vi til hotellet.

Indkørslen til hotellet lå meget tæt på krydset med lysregulering.

Vi fik lige en enkelt mad, sammen med vores eftermiddagskaffe.

Aftensmaden spiste vi på vores hotelværelse. Det køleskab der var på værelset, kølede så hårdt, at vore pålæg var frosset. Knappen til at justere temperaturen var i stykker, så vi kunne ikke regulere, hvor hårdt det skulle køle.

132 km.