Mounds

Tirsdag den 3. oktober

Det var ikke den bedste nat.
At lufttrykket på det ene baghjul var faldet så meget, den tidligere nat påvirkede nattesøvnen for os begge.
Så snart Thorkild var oppe, var han nede for at se til bilen, men det var svært at bedømme noget, før vi fik startet bilen og kunne aflæse trykket.

Morgenmaden var under al kritik, det var en meget skrabet udgave af hotel morgenmad i USA.

Glaspladen i mikroovnen var desuden beskidt, der sad gammelt indtørret mad på den.

Hende der skulle passe morgenmaden sad i receptionen og talte med en, jeg nævnte at mælken var sluppet op, hun sagde, at hun ville fylde op. Hun skulle først lige have samtalen afsluttet, så der gik et par minutter inden hun fik sig rejst. Derpå tjekkede hun hurtigt, om der manglede andet. Da mælken var fyldt, kunne hun vende tilbage til receptionen for at tale videre.

Vi fik startet bilen, og kunne med lettelse konstatere, at baghjulet kun havde tabt lufttryk ned til ca. samme niveau som natten før. Så vi besluttede, at finde et sted hvor vi kunne købe luft, og derefter tage på en mindre udflugt.

Vi fandt en servicestation, der havde luft til salg, men standeren var i udu. Vi kørte videre, og fandt da også forholdsvis hurtigt et andet sted der solgte luft. Så var vi klar til at køre videre.

Vi så flere marker, hvor de vandede, det lignede græs. Måske de laver rullegræs, vi gætter bare. Der er i Pinehurst området rigtig mange golfbaner, så det er måske et godt område at dyrke græs. Det kan da også være, at det var noget helt andet, der var på markerne.

Vi kom også forbi marker med frugttræer.

Vi kom til Town Creek Indian Mound, der var målet for vores køretur.

På dette sted, levede der nogle indianere i perioden 1150 – 1400 e.Kr.

I 1937 begyndte professionelle arkæologer at udgrave rester efter beboelsen, det var en omstændig udgravning der tog over 60 år. Man kalder indianergruppen for Pee Dee, efter floden der ligger lige ved. Eftersom Pee Dee ingen skriftlige optegnelser har efterladt, ved man kun, hvad man har kunnet finde ud af, ved det arkæologiske arbejde.

Man har nu rekonstrueret lidt af Pee Dees landsbycentrum, med et par hytter, der fortæller hvordan man forestiller sig de har set ud.

Der er en mound, en ceremoniel høj med en bygning på. Der har gennem tiden ligget flere bygninger på stedet, når en bygning enten kollapsede eller brændte, fyldte man jord ovenpå og byggede en ny ceremoniel bygning på toppen.

Vi har før set mounds i USA, i 2019 besøgte vi Winterville Mounds, såfremt du er interesseret i at vide mere, står der i vores dagbog fra dengang en del om mounds og deres opbygning.

Der er fundet 563 grave efter Pee Dee. Der er lavet en rekonstruktion af en begravelseshytte. Børn blev begravet i urner.

Der er også lavet en bygning, hvor man kunne se, hvordan Pee Dee konstruerede deres bygninger.

Indgangen til pladsen er lavet sådan, at der kun kan komme en person igennem af gangen, så kan man nemt holde øje med, hvem der kommer.

Da vi havde set pladsen, gik vi ind i Visitor Centeret for at se en film. Vi gjorde det i den rækkefølge, da de lige havde startet filmen for en stor gruppe, da vi ankom.

Filmen fortalte om udgravningerne, og i store træk hvad man har fundet ud af. Den kan ses på stedets hjemmeside.

Derefter så vi en udstilling, med nogle af de ting, der er fundet på stedet.

Vi havde afkortet udflugten i forhold til det vi havde planlagt hjemmefra, så vi kørte retur til Pinehurst, af en anden rute end udturen.

Vi kørte til Outback Steakhouse, hvor vi fik os en god bøf.

Derefter handlede vi lidt i Food Lion for sidste gang på denne tur.

Resten af dagen var vi på hotelværelset, hvor vi også spiste vores aftensmad.

Ikke kun bilens dæk på baghjulene var blevet slidt ned på denne tur, mine sandaler havde også afsat deres sidste fodspor. Jeg efterlod dem til deres endelige skæbne på hotellet.

148 km.