Plovdiv

Onsdag den 6. september 2006

I programmet skriver 65 Rejser:

5. dag:
Spadseretur gennem Plovdivs helt eventyrlige gamle bydel. 150 bygninger har status som bevaringsværdige kulturskatte.
Mange kunstnere holder til i de smukt restaurerede huse, som er bygget i bulgarsk renæssance - en blanding af muslimsk,
bulgarsk og vestlig arkitektur.
En enestående oplevelse venter i de snoede brostensbelagte gader.
Byen prydes af Bulgariens største mindesmærke fra antikken - amfiteatret fra det 2. århundrede med plads til 3.000 tilskuere.
Herfra er der en imponerende udsigt over byen. Scenen bruges jævnligt til koncerter og operaforestillinger.
Vi besøger et af byens spændende huse inden frokost på en flot restaurant i den gamle bydel.
Om eftermiddagen tid på egen hånd i den nye bydel med den stemningsfulde gågade med spændende caféer og butikker.

Den 6. september er officiel fridag i Bulgarien, de fejrer den dag genforeningen i 1885.
Men også frigørelsen fra tyrkerne i 1878 indgår i denne dags festligheder.

Dagen startede med en gåtur i den gamle bydel i Plovdiv.

I starten af gåturen var der en postkasse,
så Thorkild postede, nogle af de postkort ”vi” havde fået skrevet.

Vi besøgte først Balabanovs Hus fra begyndelsen af 1800-tallet, det fungerer som kulturhus,
med forskellige arrangementer, og der er skiftende udstillinger i huset.

Derefter gik vi hen til Stepan Hindlijans Hus (1835-40).

I dette hus var der et badeværelse, hvor flere mænd hyggede sig et par timer om ugen,
tjeneren stod ude bagved og fyldte vand i beholderen efter behov.

Det var meningen, vi skulle besøge Etnografisk Museeum, men pga. af den nationale fridag var der lukket.
I stedet gik vi en tur ind i Skt. Konstantin og Elenakirken.

Derfra gik vi hen til Det Romerske Amfiteater, hvor vi holdt en kaffepause inden vi skulle ind på selve teateret.

En lille kop stærk kaffe.

Derpå betalte guiden entre for at vi alle gik lige indenfor lågen, stod der et kort øjeblik, hvorefter vi gik igen….

Amfiteateret blev fundet tilfældigt pga. af et sprunget vandrør i 1984.
Det var færdigudgravet i 1987.

Vi gik dernæst hen til et spisested, hvor vi skulle have vores frokost (4 retter).

Resten af dagen var nu til egen disposition, og da vi ikke syntes vi havde set/oplevet amfiteateret,
gik vi tilbage dertil, og gik rundt derinde en lille times tid.

Efter et lille hvil, hvor vi fandt et sted at slukke tørsten, gik vi tilbage gennem byen til vort hotel.

Undervejs gik vi ind i en butik for at købe hårspænder til mig (Lønne).
Butikken blev passet af en mor og hendes søn, han var vel ca. 35 år.
Han kunne lidt engelsk, så vi talte lidt med dem.
Han fortalte os at Danmark aftenen forinden havde spillet fodbold med Sverige (U21),
Danmark havde tabt, hvad manden var meget misfornøjet med,
idet han havde spillet på at Danmark vandt.
Det gik dog på ingen måde ud over os.
Jeg købte 3 hårspænder, fik 3 elastikker som souvenir og da vi forlod butikken gav konen os en klase vindruer.

Efter et kort hvil på hotellet, gik vi en tur ud i byen for at rekognoscere for, hvor vi senere kunne købe vores aftensmad.

Ved 18.30-tiden kom vi til en plads, hvor vi kunne se, de var ved at gøre klar til der skulle ske et eller andet.
Der var en del betjente ved pladsen, og de stod også med nogle meters mellemrum på fortovet på den anden side af gaden.
Vi satte os lidt og så på det hele, der samledes en del bulgarer omkring pladsen. Der var lydprøver og vi gættede på, der måske skulle være noget musik.

Vi så en del, der gik forbi os med poser med frugt og grønt, så vi blev enige om, at der måtte være et marked i nærheden.
Vi fulgte retningen ”hvor poserne kom fra”, og endte på torsdagsmarkedet.
(Det holdes hele ugen, men er størst om torsdagen).

Der bugnede det med frugt, grønt og blomster. Vi købte bananer, vindruer, ferskner og blommer.

Da vi kom tilbage til pladsen fra før, var der samlet endnu flere mennesker. Vi besluttede os for at blive lidt, og se hvad der skulle ske.

Vi ”kom i snak” med en gammel kone, d.v.s. hun ville enormt gerne snakke med os, men kunne hverken engelsk eller tysk.
Hun fortalte os, at (hvad det end var der skulle ske) så skulle det begynde kl. 20.00 – aftensmaden blev på det tidspunkt droppet,
til fordel for at deltage i den mindehøjtidelighed, vi efterhånden havde gættet os til, der skulle være.

Jeg tog blandt mange billeder et billede af konen og en veninde til hende, konen blev ved med at ville tale med os,
og endelig kom der en der kunne lidt engelsk og kunne oversætte lidt.

Jeg lovede de to damer at sende billedet til dem og fik deres adresser.

Der kom to små demonstrationer forbi, den ene tror jeg var atak-bevægelsen, den anden fandt jeg ikke ud af hvem var.
Det var velorganiseret og tydeligt i samarbejde med politiet.

Så tog vores ”veninde” hjem for at sove – hun skulle åbenbart blot hen til pladsen, for at hilse på folk hun kendte og mærke stemningen.
Da hun tog hjem fik vi hendes program.

Vi observerede der kom en del kranse, der åbenbart skulle lægges, og tæt på hvor vi sad, samledes der en del betjente, sikkerhedsfolk og lignende.
En af personerne i gruppen kunne vi se var lidt mere betydningsfuld end de andre, han blev peget ud for os som byens politimester.

Pludselig begyndte alle at klappe og juble – det viste sig, at det var præsidenten der kom, han gik forbi ca. 6 m. fra, hvor vi stod.

Alt hvad der skete på selve pladsen kunne vi ikke se, men der var militærmusik, kransenedlæggelse, præsidenten og et par andre talte.
Der blev vistnok læst nogle navne op og mere militærmusik.

Der blev også sunget sange, ved en af sangene satte alle sig ned.
Senere blev der sunget en sang hvor alle (der sad) rejste sig op. Dagen efter fortalt vores lokale guide os, at det begge var nationalsange.

Lidt tidligere havde vi set, hvad vi troede var sikkerhedsfolk på nogle af tagene omkring pladsen.
Pludselig begyndte et voldsomt skyderi med løst krudt fra tagene, på skift fra forskellige retninger og der var et fyrværkeri.

Det var voldsomt og gribende. En stor oplevelse at deltage i.

Jeg gætter på at det skulle illudere det store slag mod tyrkerne i Shipka-passet.

Derefter gik militærorkesteret og samtlige militærfolk ud i den modsatte ende af pladsen, i forhold til hvor vi stod.
De fleste mennesker begyndte samtidig at gå fra pladsen.

Præsidenten og hans følge, gik forbi tæt på, hvor jeg stod. Præsidenten trykkede hænder, og jeg fik disse billeder af ham.:

Foruden præsidenten er det borgmesteren, den tidligere præsident og en der kandiderer til titlen ved næste valg.

Kl. 21.20 gik vi tilbage til hotellet, en stor oplevelse rigere.