Tilbage til forside Canada - USA

Toronto - CN Tower - Niagara Falls

Den 14. september 2014.

Hotellets morgenbuffet var virkelig god.

Dagens bus

       

Udsigt fra altanen ved vores værelse.

Ca. klokken 8.00 samledes vi ved bussen, kort tid derefter var den pakket, og vi kørte fra hotellet.

   

Dagens bus var også en Greyhound bus, lidt anderledes end den vi kørte i fra lufthavnen, men bestemt ikke turistbuskvalitet, den mindede meget mere om en transport bus. Sæderne var meget lave, der var ikke meget benplads, og chauffører sad næsten i højde med os, så kiggede man fremefter, så man ind i nakken på ham gennem en glasplade.

Toronto er Canadas største by og hovedstad i provinsen Ontario, der er den mest folkerige provins. Byen har incl. forstæder ca. 5½ mill. indbyggere og i den centrale del bor der ca. 2½ mill.

   

Vi kørte lidt rundt og så på byen og ved provinsens parlamentsbygning holdt vi en fotopause. Bygningen er opført i 1886-1892 i sandstensmursten.

   

   

Det var så meningen, at vi skulle ind at køre i det ældste universitetsområde, men det kunne ikke lade sig gøre, chaufføren mente der var spærret af.

Vi gjorde holdt ved byens vartegn, CN-Tower, der er 553,33 m. høj og er hermed en af verdens højeste bygninger.

   

Vi kunne se, at der var nogle der var ved at gå en tur ude på kanten af tårnet. Det kan man købe sig til for 175 $. Der var ikke afsat tid til, at det kunne komme med i vores overvejelser.

       

Vi gik ind i bygningen og tog elevatoren op til udsigtsplatformen, det tager 58 sek. for elevatoren at nå de 346 m. op.

   

   

       

Foruden udsigten, var der også mulighed for at se ned. Der var glas i gulvet, man kunne gå ud på, det var ikke alle, der var lige glade for at gå på glasset.

   

   

   

En etage længere ned kunne vi komme udendørs, i stedet for at se gennem glas, var der et net mellem os og udsigten.

   

       

Da vi kom ned, så vi et hold, der var ved at gøre klar til at komme op og gå en tur på ydersiden. Lidt senere kunne vi se dem deroppe, når de prøvede at læne sig ud.

       

       

   

   

   

   

Vi kørte videre, det var meningen vi skulle ned og gå en lille tur på havnefronten, det ville måske være lidt vanskeligt, pga. noget byggeri der var i gang, men Elo sagde, at vi ville forsøge at finde et sted.

   

Det passede så åbenbart ikke chaufføren, vi så ikke noget forsøg på at finde et sted at holde, og vi befandt os hurtigt på en af hovedvejene ud af byen. Den chauffør vidste åbenbart ikke noget om at køre med turister, vi mærkede ikke til nogen form for service fra hans side. Bus og chauffør var en lidt negativ oplevelse, og vi var glade for, at vi næste dag skulle have en anden bus og chauffør, det kunne jo være, at det ville være bedre.

Vi kørte langs Ontario søen, og senere langs Niagara Floden. Ontario søen har en størrelse der svarer til halvdelen af Danmarks areal.

   

Vi så mange vinmarker og der var også mange frugtplantager (vi befandt os på samme breddegrad som Sydfrankrig).

  

I Niagara-on-the-Lake, en lille by der ligger på bredden af Ontariosøen, holdt vi middagspause. Byen er grundlagt i 1776 og var den første hovedstad for Upper Canada. I 1813 brændte amerikanerne byen ned, men byen blev straks genopbygget.

   

Byen er en meget charmerende by, pyntet op med masse af blomster. Vi gik op gennem byen og fandt os et sted at købe vores frokost. Vi fulgtes med Kedde og Lisa, de havde tidligere på dagen genkendt os. I 2005 havde vi været på en tur til Prag, hvor de også deltog.

   

       

   

   

       

   

   

   

       

   

   

Vi kørte ikke langt, inden vi holdt en lille fotopause ved Floral Clock/Blomsteruret. I 1950 byggede man første gang en urskive af blomster på 12,5 m. i diameter. Selve urværket er eldrevet. Hvert år er skiven bygget op i et nyt mønster. I et lille rum, man kan komme ind i fra bagsiden, så vi billeder, af mange af de forskellige opbygninger der har været.

   

   

       

   

Blomsteruret lå lige ved et kraftværk, som der er mange af i området. Der er en højdeforskel på 98 meter på de to søer der forbindes af Niagara floden.

   

Verdens første store vandkraftværk blev åbnet ved Niagara Falls i 1895. Strømmen blev ført til Buffalo, New York, og det var første gang i verden, at vekselstrøm blev ført over en lang afstand. Tilsammen har Niagaras elværker nu en effekt på 4,4 gigawatt. I nattetimerne tillader man mere af vandet at flyde ind i indtag der anvendes til elproduktionen. Det medvirker at skønheden til glæde for turisterhvervet, er bevaret i dagtimerne og at der ikke slides så kraftigt på naturen.

   

Inden vi nåede helt hen til Niagara Falls, holdt vi lige endnu et lille fotostop. Denne gang ved Niagara Whirlpool, hvor der er blevet bygget en svævebane til en gondol hen over floden. Vi nøjes nu med at se lidt på stedet, specielt ned på vandet.

   

   

   

       

   

Så var vi ved at være fremme ved dagens højdepunkt Niagara Falls, der geologisk er ung. Faldet er kun omkring 12.000 år. Oprindeligt var faldet, der hvor byen Lewiston ligger, men den årlige nedfrysning og optøning, har slidt på klipperne, så faldet nu er ca. 10 km. længere opstrøms. Nogle år har randen eroderet seks meter pr. år. Forskellig menneskabte påvirkninger, har gjort at erosionen nu er mindre hurtig, bl.a. for at bevare faldene.

   

Den første europæer der dokumenteret har set faldene er Fader Louis Hennepin fra Frankrig, der var ved stedet under en ekspedition i 1678.

   

   

Både med navnet Maid of the Mist har sejlet ved Niagara Falls siden 1846. Den oprindelige Maid of the Mist var et dampskib af træ. Den nuværende er et dieseldrevet stålskib. Og den sejler ikke mere helt hen til Hesteskovandfaldet, idet rederiet have glemt at søge om forlængelse af tilladelsen til at sejle på den Canadiske side. Den tilladelse var der pludselig nogle andre, der havde fået.

   

   

   

   

Vandet flyder ud over kanten med en hastighed på 42 km/t. og ved Horseshoe Fall skulle vandet flyde med en fart på 110 km/t. Niagara Fall er ikke det højeste vandfald i verden, men det skulle være det mest vandrige.

   

   

   

   

   

       

   

   

   

Efter sejlturen kørte vi hen til hotellet, hvor vi også kun skulle sove en enkelt nat. Vi skulle selvfølgelig sove med udsigt til vandfaldet. Vi installerede os på værelset, og gik derefter ned i byen for at købe lidt vand til ågerpriser.

   

   

Da vi nu var nede, besluttede vi os for, at vi ville spise vores aftensmad, så vi ikke skulle op og ned igen næsten med det samme.

   

   

Vi fik os hver en rigtig lækker bøf.

   

   

   

   

   

   

Klik på kortet, for at komme til en side, hvor du kan zoome ud og ind.