Tilbage til forside Canada - USA
Den 14. september 2014. |
Hotellets morgenbuffet var virkelig god. |
Dagens bus |
Udsigt fra altanen ved vores værelse. |
Ca. klokken 8.00 samledes vi ved bussen, kort
tid derefter var den pakket, og vi kørte fra
hotellet. |
Dagens bus var også en Greyhound bus, lidt
anderledes end den vi kørte i fra lufthavnen,
men bestemt ikke turistbuskvalitet, den mindede
meget mere om en transport bus. Sæderne var
meget lave, der var ikke meget benplads, og
chauffører sad næsten i højde med os, så kiggede
man fremefter, så man ind i nakken på ham gennem
en glasplade. |
Toronto er Canadas største by og hovedstad i
provinsen Ontario, der er den mest folkerige
provins. Byen har incl. forstæder ca. 5½ mill.
indbyggere og i den centrale del bor der ca. 2½
mill. |
Vi kørte lidt rundt og så på byen og ved
provinsens parlamentsbygning holdt vi en
fotopause. Bygningen er opført i 1886-1892 i
sandstensmursten. |
Det var så meningen, at vi skulle ind at køre i
det ældste universitetsområde, men det kunne
ikke lade sig gøre, chaufføren mente der var
spærret af. |
Vi gjorde holdt ved byens vartegn, CN-Tower, der er 553,33 m. høj og er hermed en af verdens højeste bygninger. |
Vi kunne se, at der var nogle der var ved at gå
en tur ude på kanten af tårnet. Det kan man købe
sig til for 175 $. Der var ikke afsat tid til,
at det kunne komme med i vores overvejelser. |
Vi gik ind i bygningen og
tog elevatoren op til udsigtsplatformen, det
tager 58 sek. for elevatoren at nå de 346 m. op. |
Foruden udsigten, var der også mulighed for at
se ned. Der var glas i gulvet, man kunne gå ud
på, det var ikke alle, der var lige glade for at
gå på glasset. |
En etage længere ned kunne vi komme udendørs, i
stedet for at se gennem glas, var der et net
mellem os og udsigten. |
Da vi kom ned, så vi et hold, der var ved at
gøre klar til at komme op og gå en tur på
ydersiden. Lidt senere kunne vi se dem deroppe,
når de prøvede at læne sig ud. |
Vi kørte videre, det var meningen vi skulle ned
og gå en lille tur på havnefronten, det ville
måske være lidt vanskeligt, pga. noget byggeri
der var i gang, men Elo sagde, at vi ville
forsøge at finde et sted. |
Det passede så åbenbart ikke chaufføren, vi så
ikke noget forsøg på at finde et sted at holde,
og vi befandt os hurtigt på en af hovedvejene ud
af byen. Den chauffør vidste åbenbart ikke noget
om at køre med turister, vi mærkede ikke til
nogen form for service fra hans side. Bus og
chauffør var en lidt negativ oplevelse, og vi
var glade for, at vi næste dag skulle have en
anden bus og chauffør, det kunne jo være, at det
ville være bedre. |
Vi kørte langs Ontario søen, og senere langs
Niagara Floden. Ontario søen har en størrelse
der svarer til halvdelen af Danmarks areal. |
Vi så mange vinmarker og der var også mange
frugtplantager (vi befandt os på samme
breddegrad som Sydfrankrig). |
I Niagara-on-the-Lake, en lille by der ligger på bredden af Ontariosøen, holdt vi middagspause. Byen er grundlagt i 1776 og var den første hovedstad for Upper Canada. I 1813 brændte amerikanerne byen ned, men byen blev straks genopbygget. |
Byen er en meget charmerende by, pyntet op med
masse af blomster. Vi gik op gennem byen og
fandt os et sted at købe vores frokost. Vi
fulgtes med Kedde og Lisa, de havde tidligere på
dagen genkendt os. I 2005 havde vi været på en
tur til Prag, hvor de også deltog. |
Vi kørte ikke langt, inden vi holdt en lille
fotopause ved Floral Clock/Blomsteruret. I 1950 byggede man
første gang en urskive af blomster på 12,5 m. i
diameter. Selve urværket er eldrevet. Hvert år
er skiven bygget op i et nyt mønster. I et lille
rum, man kan komme ind i fra bagsiden, så vi
billeder, af mange af de forskellige opbygninger
der har været. |
Blomsteruret lå lige ved et kraftværk, som der
er mange af i området. Der er en højdeforskel på
98 meter på de to søer der forbindes af Niagara
floden. |
Verdens første store vandkraftværk blev åbnet
ved Niagara Falls i 1895. Strømmen blev ført til
Buffalo, New York, og det var første gang i
verden, at vekselstrøm blev ført over en lang
afstand. Tilsammen har Niagaras elværker nu en
effekt på 4,4 gigawatt. I nattetimerne tillader
man mere af vandet at flyde ind i indtag der
anvendes til elproduktionen. Det medvirker at
skønheden til glæde for turisterhvervet, er
bevaret i dagtimerne og at der ikke slides så
kraftigt på naturen. |
Inden vi nåede helt hen til Niagara Falls, holdt
vi lige endnu et lille fotostop. Denne gang ved
Niagara Whirlpool, hvor der er blevet bygget en
svævebane til en gondol hen over floden. Vi
nøjes nu med at se lidt på stedet, specielt ned
på vandet. |
Så var vi ved at være fremme ved dagens
højdepunkt Niagara Falls, der geologisk er ung.
Faldet er kun omkring 12.000 år. Oprindeligt var
faldet, der hvor byen Lewiston ligger, men den
årlige nedfrysning og optøning, har slidt på
klipperne, så faldet nu er ca. 10 km. længere
opstrøms. Nogle år har randen eroderet seks
meter pr. år. Forskellig menneskabte
påvirkninger, har gjort at erosionen nu er
mindre hurtig, bl.a. for at bevare faldene. |
Den første europæer der dokumenteret har set
faldene er Fader Louis Hennepin fra Frankrig,
der var ved stedet under en ekspedition i 1678. |