Tilbage til forside Canada - USA

Smithsonian Institution - Museer

Den 18. september 2014.

       

Denne dag sov vi længe. Først kl. 9.30 kørte vi fra hotellet. Ifølge programmet, skulle vi have hele dagen på egen hånd, til at gå på museer eller hvad vi selv ønskede. Men der var lige tre monumenter, vi først skulle se.

       

Jefferson Monument. Thomas Jefferson var præsident i perioden 1801-1809. Forinden var han vicepræsident i 8 år og i 1775-76 arbejdede han med at forfatte uafhængighedserklæringen. Jefferson døde den 4. juli 1826 på 50-årsdagen for underskrivelsen af uafhængighedserklæringen.
Præsident Franklin Roosevelt lagde i 1939 grundstenen til Jefferson Monumentet, der blev indviet i 1943 i 200-året for Jeffersons fødsel.

       

       

       

   

       

   

Franklin Delano Roosevelt Mindesmærket var det næste vi så. Roosevelt er den eneste præsident der har siddet i mere en to valgperioder. Roosevelt blev valgt til Præsident fire gange og døde i starten af sin sidste præsidentperiode. Mindesmærket er indrettet som fire rum, der hver repræsenterer en valgperiode.

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

 

   

   

   

         

Fra Roosevelt Mindesmærket gik vi langs vandet hen til mindesmærket for Martin Luther King.

   

 

 

       

   

Vi kørte derefter op til området der hører under Smithsonian Institution. Det er et stort forsknings og museumscenter. Der er 14 museer i Washington og to i New York. Der er gratis adgang til alle museerne. Da vi kom en del senere til dette punkt end forventet, nåede vi kun ét museum: Det Nationale Luft-og Rumfartsmuseum.

       

   

 

   

   

            

   

         

   

 

        

Hubble teleskopet 

    

    

    

 

   

       

   

   

   

   

Den ene raketmotor fra Saturn V.

Model af Surveyor 7 der landede på månen,
besætningen fra Apollo 12 var henne at se på den på månen i november 1969.

     

V-1

 

Vi havde set, at der var mulighed for at købe noget mad i forbindelse med museet, så ved frokosttid søgte vi derhen, det viste sig at være en stor Mc Donalds, så det blev der vi købte vores frokost.

Efter frokosten så vi lidt mere af museet, og sluttede af i museumsbutikken.

   

 

 

   

   

   

 

     

       

   

        

   

Vi lige siden ankomsten til Washington havde vi set på Washington Monumentet, fra alle mulige vinkler, så nu ville vi også en tur op til den. Monumentet er rejst til ære for USA's første præsident George Washington. Det er en 169 meter høj obelisk, bygget i granit, marmor og sandsten. Monumentet blev påbegyndt i 1848, men byggeriet stod stille i årene 1854-1877 og var først færdig i 1884. Omkring obelisken er der et flag for hver af USA's stater.

   

   

   

Inden turen, havde vi læst, at der to steder i mindesmærket diskret er graveret ”Kilroy Was Here” – en anerkendelse af symbolet for de amerikanske soldaters tilstedeværelse og beskyttelse under 2. verdenskrig. Vi havde ikke set disse to graveringer, da vi var ved mindesmærket dagen før, så vi ville derhen igen, for at se om vi kunne finde dem.

   

       

Samtidig fik vi også kigget lidt nærmere på en del relieffer, der er ved mindesmærket.

   

Der er graveret billeder af scener fra krigen, soldater til fysiske eksamener, der aflægger ed, samt militært udstyr. Der er også scener der viser, at man begraver de døde, og en hjemkomstscene. Nogle scener foregår i England, de forestiller forberedelserne til bombardementer og invasionen. Sidste scene er et håndtryk mellem de amerikanske og russiske hære, da deres fronter mødtes i Tyskland.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Efter at have ledt nogen tid efter Kilroy graveringerne, spurgte vi en Park Ranger om, hvor de var. Det viste sig, at de for tiden var inde bag en indhegning, pga. noget renovering, men at vi, såfremt vi var ihærdige, måske kunne se dem. Vi forsøgte så igen, og fandt dem også.

   

   

       

Klokken var blevet så mange, at vi skulle vende næsen den anden vej, såfremt vi skulle nå tilbage til Rumfartsmuseet, hvor vi skulle med bussen tilbage til hotellet.

       

   

   

   

Da Thorkild kom hen til museet, opdagede han, at der var lavet en ”planetsti”, hvor man kunne gå fra planet til planet, og få en oplevelse at, hvor langt der er mellem planeterne. Da det var ret tæt på tidspunktet for at vi skulle køre, nåede han kun at gå til Uranus.

   

   

   

      

Vi kørte en anden vej tilbage til hotellet, så vi denne gang kom igennem ambassadeområdet.

   

Tilbage på hotellet gjorde det godt at hvile benene lidt, inden vi skulle ud og have vores aftensmad.

Maden købte vi på en tyrkisk restaurant, hvor de havde meget svært ved at finde ud af at give os en regning, og da vi endelig fik den, var den forkert. Men de fandt dog ud af det til sidst.

På vejen tilbage til hotellet, var vi lige en tur inde i supermarkedet og købe ind.

Et stort måltid.