Tilbage til Den Dominikanske Republik forside

Santo Domingo

Mandag den 23. januar 2017

   

Denne dag gik vi i restauranten for at få morgenmad, der var en betydeligt mere behagelig atmosfære, end buffeten dagen før.

      

Vi havde denne dag bestilt en udflugt til Santo Domingo. Min kuffert var stadig ikke kommet, og jeg syntes det ville være for varmt, at tage på udflugt i lange bukser, så jeg købte en kjole, der var lidt køligere.

    

   

Kl. 9.30 tog vi afsted mod Santo Domingo. Vi havde fået en chauffør der kunne tale engelsk, det havde vi bedt om, da vi ikke er særlig kyndige ud i det spanske.

   

Der var en forholdsvis ny motorvej på strækningen, så det tog ca. 1½ time at køre til Santo Domingo.

   

   

Vores første stop var ved Faro a Colón, Colombus´ fyrtårn. Et monument der er bygget til de jordiske rester, som dominikanerne mener tilhører Columbus. Bygningen er korsformet, og i mørke oplyses himlen fra bygningen.

       

På https://sites.google.com/site/gratisguider2/dominikanske kan man læse følgende:

Hvor er resterne af Columbus?

Hvis man er i katedralen i Sevilla, vil man se et stort gravmæle for Christoffer Columbus. Hvorfor er der så også et enormt gravsted for ham i Santo Domingo? Måske ligger han faktisk begge steder – delt af netop det store ocean, som han blev admiral over.
Han døde i 1506 i Valladolid i Spanien. Hans afsjælede legeme blev lagt i krypten i byens kloster. I 1514 blev liget overført til Las Cuevas Karteuserkloster ved Sevillas byport. År senere fik hans svigerdatter, Maria de Toledo, tilladelse af kejser Karl d. 5 til at føre liget til Santo Domingo, for hun mente, at han skulle hvile i Den Nye Verden. Så Columbus rejste for femte gang over Atlanten, nu som død. Men biskoppen i Santo Domingo nægtede at stede Columbus til hvile i højalterets kapel, for det var han slet ikke fin nok til. Kisten blev i stedet anbragt i en af domkirkens underjordiske kældre. Senere kom de jordiske rester af sønnen Diego, broderen Bartolome og sønnesønnen Don Luis også hertil. De lå så sammen i fred nogle år, men da franskmændene i 1795 besatte hele Hispaniola, blev Columbus´ kiste fundet frem og ført til Cuba, som dengang var spansk. Da spanierne mistede herredømmet over Cuba i 1898, listede de afsted med Columbus igen, og sejlede ham hjem til Spanien – altså over Atlanten igen. Han fik så sit flotte gravmonument i Sevillas domkirke.
Så burde han jo have fået fred. Men nej. For i mellemtiden fandt nogle arbejdere under en renovering af domkirken i Santo Domingo en blykiste til højre for hovedalteret. Den indeholdt ben og aske, og både udvendigt og indvendigt var kisten mærket Almirante Cristobal Colon – Admiral Christoffer Columbus. Forskere blev hentet til. De nåede frem til, at man i sin tid var kommet til at sende sønnen Don Diego til Havanna i stedet for faderen. Selv den spanske ambassadør godkendte den forklaring, hvorefter han blev fyret af den spanske konge. Spanien nægtede at anerkende resultatet. Men dominikanerne var glade for deres nyfundne celebre lig. I domkirken indrettede man et kapel til Columbus, og her lå han indtil det store monument blev færdig i 1992.
I 1960 fik en amerikansk kirurg lov at åbne begge Columbus gravsteder. Han kom til den konklusion, at begge gravsteder indeholdt rester, der kunne være Columbus, men at der nok var tale om rester af to mennesker i begge gravsteder. Det kunne altså være lidt af Christoffer og lidt af sønnen Diego, Deres ligrester skulle være blevet blandet sammen i 1795, da man pillede ved kisterne før afrejsen. Man kom simpelt hen til at splitte Columbus ad og delte ham mellem den nye og gamle verden, hvilket han formentlig havde fundet ret morsomt og helt rimeligt.
Der er dog også dem, der påstår, at Columbus aldrig forlod Valladolid. For franciskanermunkene ville aldrig have udleveret et så kostbart lig. De har bare udleveret en helt anden og selv beholdt Columbus i klostrets krypt. Klosteret på Plaza Mayor er for længst nedlagt. På klosterets sted ligger nu en cafe. Og nøjagtig der, hvor krypten er, står cafeens billiardborde – herunder kan det altså være, at de jordiske rester af Den Nye Verdens opdager ligger.

      

Vi kunne ikke komme ind i bygningen, idet der var lukket om mandagen.

   

   

   

   

Paven besøgte monumentet i 1992. Vi formoder, at dette er den bil paven blev kørt i under besøget. 83% af befolkningen er romersk katolske.

   

   

Vi kørte videre til ravmuseet.

   

Der udvindes rav fra miner i bjergene i Den Dominikanske Republik. Der er gjort mange fund med dyr i rav og nogle af dyrene er brugt som inspiration til filmen Jurassic Park.

   

   

Larimar – denne sten findes kun i Den Dominikanske Republik.

      

   

   

   

Da Columbus kom til ”den nye verden” byggede han den første vestlige by, det der nu er den gamle bydel i Santo Domingo. Vi kørte ind til det gamle bycentrum, hvor vores chauffør fandt en engelsktalende guide til os. Han skulle så vise os rundt i den gamle bydel fra 1500-tallet.

   

Amerikas første universitet. Bygningen er, som så meget andet fra den tid, bygget af koraler.

   

       

Den 1. katedral. I 1992 besøgte Paven Den Dominikanske Republik, der er ved katedralen lavet en statue af ham.

   

   

   

   

Man er ved at forberede, at alle ledninger skal ned under jorden. Samtidig med, at det vil give en mere sikker strømforsyning i orkansæsonen, vil det forskønne byen meget.

   

   

   

       

Parque Colón er den centrale plads i den denne bydel. I centrum af pladsen står en statue af Columbus der peger mod den nye verden (mod nord). 
De 4 skibe i hjørnerne symboliserer Columbus´ 4 rejser til den nye verden.
Pigen på søjlen er Anacaona, der var den første Taino indianer der lærte at læse og skrive spansk.

      

   

   

Calle el Conde – herregaden.  Calle las Damas – damegaden.

   

Den franske ambassade, huset er en af de første der blev bygget i byen, og har været bolig for mange rige og vigtige borgere i byen. Den mest berømte er Hernan Cortes, han var Mexicos erobrer.

   

   

   

Vi besøgte Panteon National. Følgende tekst er fra: https://sites.google.com/site/gratisguider2/dominikanske-print
Pantheon Nacional - vagtskifte hver anden time
Over for Hotel Ovando ligger et af landets mest højtidelige mindesmærker. Her hviler de fleste af landets helte i stor pomp og pragt overvåget af galla-klædte soldater. Oprindeligt var det en jesuitter-kirke, men jesuitterne blev fordrevet i 1745. Så blev det teater. Diktator Trujillo fandt på at indrette det sit eget mausolæum, dem byggede han flere af, så der var noget at vælge imellem på dødslejet. Arbejdet begyndte i 1958, men allerede da var hans popularitet så dalende, at man overbeviste ham om, at han skulle dele bygningen med andre helte. Derfor blev det et Pantheon for alle nationens udødelige døde.
Indretningen er præget af Trujillos venskaber. F.eks. er den store lysekrone en gave fra hans kollega i Spanien, Francisco Franco. Og oppe foran balkonen hænger et flot gitter med latinske kors. Set fra siden ligner det SS-mærker, og det skulle angiveligt være en gave fra en gammel SS-general, der fik lov at bo i Den Dominikanske Republik efter krigen. Efter sigende er gitteret produceret i en tysk koncentrationslejr. Mange af de begravede helte vil ikke sige danskere noget. En af dem muret inde bag mindepladserne er skaberen af det dominikanske flag, Maria  Sanchez. Desuden er her både generaler og kunstnere, der har gjort landet ære. Der er endda plads til mange flere. Nationens største helte, lederne af frihedsbevægelsen Trinidataria, hviler ikke her. De har deres eget mausolæum ved Puerto Conde.

   

   

   

   

       

   

Capilla de nuestra señora de los remedios – I dette kapel lå de påståede rester af Columbus, indtil de blev flyttet til fyrtårnet som vi besøgte tidligere denne dag. Nu ligger her flere præsidenter, og rige familier har bygget 14 sidekapeller, for at få nogle pæne gravsteder.

      

Næste dag skulle der ankomme 2 krydstogtsskibe med henholdsvis 2.500 passagerer og 3.500 passagerer, det var heldigt, at vi ikke havde valgt den dag til vores udflugt, for så var der sikkert et mylder af mennesker.

   

Solur fra 1753.

   

Museo de la Casas Real – Det kongelige museum. Huset blev bygget i starten af 1500-tallet, til at huse den nye verdens administration. Her boede vicekonger, guvernører og det kongelige råd. Rådet bestod af tre dommere, der havde beføjelser i hele Caribien samt dele af Mexico og Centralamerika. Det militære råd holdt også til i bygningen. I 1970 blev der museum, med hovedvægt på kolonitiden og administrationen.

       

  

   

    

Alczar de Colon. Et palads fra 1510, den første ejer var Diego Columbus der blev vicekonge i 1509. Diego var søn af Christoffer Columbus. Familien ejede huset til 1577. Siden har der været varehus, lagerbygning og fængsel. Huset stod så tomt og forfaldt, men i 1957 blev det besluttet at genopbygge det, og renoveringen var færdig i 1992. Huset ligger på en stor plads der hedder Plaza de la Espana, pladsen blev anlagt i forbindelse med 500 års jubilæet. De lokale kalder pladsen solskoldningspladsen, idet der ikke er nogen skygge.

  

Til slut blev vi vist til nogle butikker, hvor de prøvede om de kunne sælge os noget, det meste til urimelig høje priser.

Først en butik hvor de lavede smykker af larimar og sølv. Der blev vi også budt på en smagsprøve på nationaldrikken Mamajuana, der efter sigende skulle have mange gode egenskaber, deriblandt skulle den øge potensen. Nu er det den eneste egenskab der bliver fokuseret på.

       

   

   

   

Derpå var vi inde i det de kaldte markedet. Det viste sig at være en stor souvenirbutik, med ågerpriser. Bl.a. kostede kaffen over 400 kr. pr. kilo – så bliver jeg nærig. Jeg vil godt købe nogle af deres varer for at støtte dem, men jeg vil ikke være til grin for mine penge.

  

Til slut besøgte vi en chokoladebutik, der var nogle få plancher og lidt planter bagerst i butikken, de kaldte det et museum.

Rudturen var forbi, og vi fik guiden til at ringe efter vores chauffør, så vi kunne vende næsen mod øst.

    

   

   

   

   

   

På vejen tilbage holdt vi ind og fik en kop kaffe/te.

   

      

   

   

   

   

       

Tilbage på hotellet gik eftersøgningen på min kuffert i gang igen. Efter nogen snak, med jeg ved ikke hvor mange, gik Thorkild over til hotellets bagagerum for selv at lede. Imens han var væk, kom der en og prikkede mig på skulderen, for at høre om jeg var fra værelse 1250, og om det var mig der manglede en kuffert. Det kunne jeg jo bekræfte, og samtidig med, at han gik over for at hente min kuffert, kom Thorkild ud af rummet med min kuffert – Det var en meget stor lettelse. Det er ikke så sjovt stort set kun af have det vintertøj, jeg var rejst ud i.

   

   

Det var blæst op i løbet af dagen, så vi opgav at komme ud at snorkle og tog i stedet en svømmetur i poolen.

   

   

   

Aftensmaden fik vi på samme restaurant som den første aften. Denne gang var ventetiden ikke så lang.

      

På vej tilbage til vores værelse var vi vidner til noget, der nærmest lignede en voldtægt i dyreverdenen.