Tilbage til Den Dominikanske Republik forside
Onsdag den 1. februar 2017 |
I løbet af natten havde det regnet ret voldsomt.
Alt vandet var endnu ikke sivet væk, da vi gik op
til morgenmaden. |
Også denne dag skulle vi på udflugt, vi havde købt en tur, hvor vi skulle sejle ud i Samanabugten for at se, om vi kunne få øje på nogle hvaler. Det var samme bus, guide og skib som vi havde været med dagen før. |
Vi skulle denne dag sejle ud af bugten, og der
ville være meget mere uro på båden, så vi blev
alle tilbudt en søsygepille inden afgangen fra
Samana. Det viste sig, at der var nogle stykker
der alligevel blev søsyge, og måtte ofre
morgenmaden. |
Da vi kom til Cayo Levantadoder, hvor vi havde
spist frokost dagen før, lagde vi lige kort til,
for at tage lidt flere passagerer med. |
De havde åbenbart lige modtaget forsyninger til
dagens Pina Colada. |
Vi sejlede mod bølgerne, og det gav en del
søgang. Ind imellem kom en ordentlig sø ind på
båden, og vi blev ret våde. Det gav i løbet af
turen så meget vand på os, at vi fik et saltlag
på huden i ansigtet og på armene. |
Vi var ret heldige - vi så en hval, der lavede
et flot spring op af vandet. |
Efter et par timer sejlede vi atter tilbage til
Samaná og kørte retur til hotellet. |
På vej op til frokost lykkedes det mig at
fotografere en
kolibri. |
Lidt afslapning ovenpå dagens udflugt. |
Om eftermiddagen var vi en tur ude at snorkle.
Vi gik ud, hvor vi plejede at se fisk, og ret
hurtigt så jeg atter en rokke, som jeg fulgte i
lang tid. |
Vi svømmede hen til et andet sted med lidt rev,
der så vi nogle nye fisk, som vi ikke tidligere
havde set. |
Der var meget lavvandet denne eftermiddag. Ind
imellem kom vi ind på så lavt vand, at det var
svært at svømme, og der var desværre så
lavvandet, at vi ikke kunne svømme ind over
revet. |
Blå Kirurgfisk
Aftensmaden spiste vi på den brasilianske
restaurant. Konceptet var lignende, det vi havde
prøvet på det første hotel, dog var det her lidt
mere højtideligt/elegant. |
Varm annanas. |
Månen smilte til os denne aften. |