Capulin Vulcano NM

Fredag den 21. september 2018

Ved morgenbordet så jeg en vejrudsigt i TV, de fortalte at, efter weekenden kommer efteråret, men betydeligt lavere temperaturer.

Det var blevet tid til at forlade Colorado, og køre videre gennem et par bjergpas til en lille afstikker til New Mexico. På vores ferie i 2017 var vi i New Mexico, men fik ikke tid til en tur til Capulin Vulcano, dette kunne vi nu råde bod på.

Ca. kl. 8.00 havde vi tjekket ud og forlod hotellet.
Det er svært at finde, det vi kalder et godt brød i USA. Dagen før havde vi set, at der var en bager i Monte Vista, så vi ville lige besøge ham, for at se om vi kunne få noget lækkert brød til vores frokost.
Det kunne vi så ikke, det eneste der var friskbagt var søde morgenkager, og det brød de havde, var ikke noget vi havde lyst til.

Vi havde ikke kørt ret langt, før Thorkils så dette skilt.
Så vi kørte ind til Safeway, og fandt lidt brød, der var nybagt. Det var lige tidligt nok på dagen, til at udvalget af det nybagte var særligt stort, med det vi fik, var betydeligt bedre, end det bageren oppe i byen kunne byde på.

Vi krydsede atter Rio Grande.

Naturen havde forandret sig, i forhold til det vi tidligere havde set. Her var kun få løvtræer, så der var ikke så meget spil i farverne.

Da vi var kommet godt op i skyerne, passerede vi det første bjergpas.

Dagens overraskelse i naturoplevelser: The Profile Rocks.

Disse profilbjerge var så specielle, at vi var nødt til at holde to fotopauser.

Lige midt i dette sving, kunne vi køre ligeud, og så komme til denne rasteplads. Så vi benyttede lige lejligheden til at besøge det lille hus.

Vi kom til dagens 2. bjergpas, også her kørte vi oppe i skyerne, og så ikke særlig meget.

En bil, der er konstrueret sådan, at den kan køre både på vej og på skinner.

Vi krydsede statsgrænsen til New Mexico, og straks begyndte solen at skinne – mon ikke det hang sammen med, at vi var kommet på den anden side af bjergene.

På lang afstand kunne vi se Capulin Vulcano.

Da vi kom hen til vulkanen, startede vi med et besøg i Visitor Center. Vi skulle betale entre, så vi købte et årskort til Nationalparker og Nationale monumenter; sådan et køber vi hvert andet år, og kan benytte det på to ferier.

Inden vi kørte op på vulkanen, kørte vi hen til et Picnic område, for at få vores frokost.

Køreturen op af vulkanen var en flot tur, solen havde brændt skyerne af, så der var en god udsigt.

Oppe ved krateret var der anlagt stier til to gåture. En tur rundt om krateret, og en tur ned i krateret.

Vi besluttede os for at gå turen rundt om krateret.

Da vi var kommet rundt, gik Thorkild en tur ned i bunden af krateret.

Vi kørte mod Clayton, hvor vi havde planlagt at sove om natten. Det var et af de steder, hvor vi ikke i forvejen havde bestilt hotel. Vi havde på nettet læst om et motel, der havde fået gode anmeldelser, så der ville vi forsøge om de havde plads. Det viste sig, at det ikke var et sted, vi havde lyst til at være.

Vi fandt i stedet for, et Best Western Hotel i byen, og de havde heldigvis et ledigt værelse vi kunne leje.

Da vi blev sultne, gik vi hen til en nærliggende restaurant for at købe noget mad.

Vi bestilte begge en bøf, da de kom ind var Thorkilds meget større og tykkere end min, men de havde begge fået lige lang tid på panden, og min var gennemstegt, nærmest tørstegt.
Jeg klagede over stegningen af min bøf, og tjeneren gav mig med det samme ret, og ville få lavet en ny til mig. Lidt efter kom hun tilbage, de havde desværre ikke mere, af den udskæring vi havde bestilt, men jeg kunne i stedet få en ribey, hvilket var en noget dyrere udskæring, jeg ville få den til samme pris som den vi havde bestilt. Det kunne jeg selvfølgelig ikke være utilfreds med, og den bøf, jeg fik, var bedre stegt og smagte selvfølgelig meget bedre, end den Thorkild sad med.

413 km.