Tilbage til Flyover States USA forside
Washita Battlefield
Mandag den 24. september 2018 |
Der var ikke morgenmad incl. i opholdet, så vi
havde købt ind til morgenmad dagen før. |
Efter at have pakket bilen, tjekkede vi ud og
kørte afsted mod øst. |
Efter få kilometer kørte vi ind i Oklahoma. |
Vi kørte først til Washita Battlefield, der
besøgte vi Visitor Center, hvor vi så en film om
forhistorien og massakren på indianerne ved
Washita. |
Derefter kørte vi ud til selve stedet, og gik en
lille tur. Der var dog for langt for os til at
gå helt ned til floden, hvor indianerne havde
deres lejr. |
På vores videre tur, holdt vi ind i Mangum ved
en Subway for at købe vores frokost. Det viste
sig, at der ikke var nogle siddepladser, så vi
kørte videre, og efter nogle få km. var der en
lille rasteplads, hvor vi kunne sidde i skygge
og spise. |
Vi var åbenbart kørt væk fra efteråret, det var
stadigt varmt, og træerne var ikke begyndt at
miste den grønne farve. |
I stedet for at køre direkte til den næste hotel, kørte vi en lille omvej, for at komme gennem Wichita Mountains NWR. |
Vi holdt et sted, hvor der var masser af præriehunde. Dem har vi set flere gange før, men vi syntes at disse var lidt mindre, end vi husker dem. |
Disse var heller ikke så sky, de kom ret tæt på
os. |
Lige inden vi var ude af området, kom vi til
Visitor Centeret, der gik vi lige ind, og så
deres udstilling om dyr i området. |
Så kørte vi direkte til vores hotel for natten
der lå i Duncan. |
Efter at have tjekket ind, kørte vi i Walmart,
for at købe ind til aftensmaden. Vi var ikke
engang kommet ud af bilen, inden den første
fugl, var henne ved bilen. De fandt insekter på bilen, og der kom hele tiden flere fugle til. |
Derefter blev bilen gjort klar til næste dag,
inden vi returnerede til hotellet. |
398 km. |