|
![]() |
Tilbage til Flyover States USA forside
Scott Bluff National Monument
|
Onsdag den 3. oktober 2018 |

|
Dagen var nærmest en fridag, vi havde ikke planer om den
store køretur, men en lille udflugt havde vi planlagt. |

|
Lidt op af formiddagen kørte vi til Scott Bluff National
Monument, nogle karakteristiske sandstensklipper der ligger lige udenfor byen. |
|
Klipperne er gennem mange år blevet brugt som pejlemærke og
markerer, at her slutter prærien. |

|
Oregon Trail gik gennem passet mellem klipperne. |


|
Vi startede med at køre ind til Visitor Center, hvor vi så
en film om områdets historie. |
|
Det havde blæst da vi tog fra hotellet, men da vi kom
ud fra Visitor Centeret, var det blæst yderligere op. |

|
Vi kørte en tur op på klipperne, vejen gik gennem flere små
tunneller. |

| Næsten oppe på toppen var der anlagt en parkeringsplads og nogle stier, man kunne vandre af. |

|
Udsigten var god, men det var ikke helt klart i vejret. Det
blæste ret meget, og der var masser af sand/støv i luften, heldigvis var det
varmt, så vi frøs ikke. |

|
Der blev rusket godt i os når vi gik, Thorkild gik en lidt
længere tur end jeg gjorde. |


|
Vi har forsøgt at vise med lidt video, hvor meget det
blæste, men det er svært at vise. Et sted på stien, var der ingen beplantning til siderne, samt der var hurtigt ret stejlt ned til begge sider, det var ret risikabelt at gå videre der, så Thorkild vendte om og gik samme vej tilbage. |












|
Da vi kom ned til Visitor Center igen, var vejen spærret af
med en bom, så man ikke kunne køre derop. Blæsten var åbenbart blevet for
kraftigt, til at de mente, at det var forsvarligt at lade folk gå deroppe. |

|
Da vi kørte derfra kørte vi tilbage til byen ad en vej, der
ligger der, hvor Oregon Trail gik. |




|
Inde i byen kørte vi ud til et indkøbscenter, jeg ville
gerne en tur i Hobby Lobby. Imens jeg var derinde, rekognoscerede Thorkild for
et par andre butikker, vi gerne ville besøge. Der var en del tomme butikker i
centeret og ikke de butikker vi gerne ville have besøgt. Han fandt ud af, at der
lå en boghandel nede i byen, og kørte derned for at købe nogle kort over de
stater, vi gerne vil besøge næste gang vi forhåbentlig skal til USA, men
butikken lignede mest en antikvarboghandel, og de havde kun kort over de nærmest
liggende stater. |
|
Tilbage ved centeret fandt Thorkild mig, jeg havde ikke
været ovenud begejstret over udvalget, men havde dog købt lidt. |

|
Vi gik ind til Applebee´s for at købe vores frokost. |

|
Så kørte vi tilbage til hotellet, der var dømt afslapning.
Dog skulle Thorkild lige ud, at tanke benzin og vaske ruder, så bilen var klar
til næste dag, hvor vi havde en meget lang køretur foran os. |

|
Senere på eftermiddagen var vi en tur nede i hotellets
fitness rum og fik trænet lidt, vi kunne godt mærke, at det ikke var blevet til
så meget træning på ferien. Thorkild tog efterfølgende lige nogle baner i
poolen. |

|
Quilt butikken jeg havde besøgt dagen før, havde en
magnetisk tiltrækning på mig, så jeg måtte lige besøge den en enkelt gang mere.
Derpå var vi et lille smut i freshfoods for at handle. |

|
Aftensmaden spiste vi på værelset. |

|
36 km. |
