Tilbage til Great River Road forside

Ford Knox, Sherman Minton broen og Lincoln City

Den 7. sepember 2019

Efter morgenmaden pakkede vi bilen, tjekkede ud fra hotellet og kørt mod nord.

       

Ved Fort Knox holdt vi en lille pause. Som udlænding har vi ikke adgang til at besøge stedet, amerikanerne kan få lov til at se noget af området, nogle museer og andet.

Fort Knox er foruden at være en stor militærbase stedet hvor USA opbevarer deres guldreserver. Depotets vægge er forstærket med 65 cm stål og beton, og bygningen har et bombesikkert tag Derudover skal der fire mand, med hver sin kode, til at åbne dørene.

   

En del af den danske nationalbanks guldreserver lå tidligere i Fort Knox. Guldet blev fragtet dertil umiddelbart inden 2. verdenskrig af sikkerhedsårsager. Efterfølgende er danske nationalbanks guldreserver dog flyttet til Bank of England i 1949.

Vi tog lidt billeder af bygningen og kørte så videre mod Louisville. Der krydsede vi Ohiofloden, og kom samtidig ind i Indiana. Vi så dog ikke noget skilt der bød os velkommen til staten.

      

Vi krydsede floden via Sherman Minton broen, det er en dobbeltdækkerbro. Vi kørte til Indiana på den øverste vognbane, og havde egentlig tænkt os, at tage en ekstra tur så vi også fik prøvet den nederste vognbane, men trafikken mod Kentucky kørte ret langsomt pga. noget vejarbejde, så det droppede vi og holdt i stedet ind ved floden og tog nogle billeder af broen.

  

   

   

   

Vi kørte videre langs med Ohiofloden et stykke, hvorefter vi kørte lidt mod nord før vi begav os vestpå.

   

Der var ikke nogen rastepladser langs de veje vi kørte på, så ved frokosttid drejede vi lidt fra vejen, og fandt et sted, hvor vi lige kunne få lidt at spise.

       

I Leavenworth var der et fint udsigtspunkt over floden, der holdt vi en lille pause, og så viste det sig, at der var der nogle borde, hvor vi kunne have holdt vores frokostpause.

    

       

   

Videre vestpå passerede vi igen tidszonen og kom tilbage til Central Time Zone.

Vi kørte til Lincoln City, for at få 2. del af beretningen om Abraham Lincoln. I deres Visitor center så vi bl.a. en film om de 14 år familien Lincoln boede her.

   

   

Efter to år, døde moderen af mælkesyge, en sygdom man kan få når man drikker mælk fra køer der har spist af planten White snakeroot.

   

   

   

   

Her lå den hytte familien Lincoln byggede og boede i. Faderen var tømrer og dyrkede jorden ved hytten, såfremt de høstede mere end de selv skulle bruge, solgte de det.

   

   

   

   

De marker, der nu er på den jord Lincoln dyrkede, bliver så vidt muligt dyrket på samme måde, som man dengang dyrkede jorden, og der er rekonstrueret nogle bygninger, der også skulle svare til, da familien Lincoln boede der.

   

   

   

 

Fra Lincoln City kørte vi til Evansville, hvor vi skulle bo en enkelt nat. Inden vi kørte til hotellet, var vi lige en tur inde i en stofbutik, som jeg havde spottet hjemmefra, som en butik jeg gerne ville besøge.

   

   

   

Vi fik tjekket ind på hotellet, hvorefter vi kørte en tur ud for at handle lidt ind til aftensmaden.

  

   

318 km.