Tilbage til Great River Road forside
Mandag den 23. september 2019 |
Efter morgenmaden var vi klar til at tage på dagens
udflugt. |
Elvis blev født i Tupelo, det har de selvfølgelig gjort
noget ud af i byen. Vi besøgte hans fødehjem, ved siden af ligger der en stor
bygning, hvor man køber billetter. Derudover er der souvenirbutik og museum i
bygningen. De har også produceret en film om den tid Elvis boede i byen, den
startede vi med at se. |
Filmen bestod først af en kavalkade af alle de billeder,
der er kendt fra den tid Elvis boede i Tupelo. Derefter en reproduktion om nogle
af højdepunkterne fra den samme tid. |
Efter filmen gik vi ind og så museet. Jeg vil sige, de
havde virkelig presset citronen, for at finde noget at udstille. Bl.a. var der
en guitar som måske var magen til den første guitar Elvis købte. Der var også en del effekter fra efter tiden i Tupelo. |
På badeværelserne var der en fladskærm der spillede videos
med Elvis. |
Selve fødehjemmet og placeringen er det samme som Elvis
blev født og boede i, men interiøret er rekonstruktion. Der er kun to rum i
huset og der var ikke indlagt vand og elektricitet. Hjemmet lå i den fattige del af byen, og jeg forestiller mig ikke, at den var hvidmalet dengang. |
Den kirke som Elvis kom i er blevet flyttet og ligger nu
tæt på fødehjemmet. Kirken er også blevet malet og fremstår nok lidt pænere end
den var i slutningen af trediverne. |
Et toilet som det så ud på det tidspunkt Elvis boede i
Tupelo. |
Denne bil skulle være magen til den Elvis kørte i sammen
med sin mor og far da de flyttede til Memphis. Den er placeret i
kørselsretningen til Memphis. |
Vi kørte nordpå til Saltillo, for at komme ind på Natchez
Trace Parkway. Det viste sig, at den for en stor del går gennem skovstrækninger,
så selv om det var kønt, blev det en noget ensformig kørsel. |
Vi krydsede Tennessee – Tombigbee-vandvejen der er en
menneskeskabt vandvej, der forbinder Tennessee floden med Black
Warrior-Tombigbee-flodsystemet. Der hvor vi krydsede er der en sluse, vi stod ud
af bilen og gik tættere på kanalen. Kanalen er bygget i perioden 1972-1985. |
Ind imellem træerne var der lidt marker, hvor der blev
dyrket forskelligt, bl.a. var der også nogle bomuldsmarker. |
Vores plan var at besøge Woodall Mnt der er det højeste
punkt i Mississippi, det er ca. 246 meter højt. Vi var lige ved at tro, at vi
havde misset afkørslen til stedet, men pludselig var der et lille skilt, der
ledte os på rette vej. På det vejkort vi kørte efter, er punktet placeret et helt andet sted end det ligger. |
Vi kørte lille afstikker ind i Alabama. Et par gange kom
der lidt vand, og en enkelt lidt kraftigere byge. |
Ved Bear Creek, kørte vi ned på en rasteplads, for at spise
vores frokost. Temperaturen var, sikkert på grund af regnen, faldet til 25 C,
det var rigtigt lummervarmt. |
Jeg havde glemt at få drikkevarer med til os, så ret
hurtigt efter frokosten fandt vi et sted, hvor vi tankede benzin og købte nogle
drikkevarer. |
Derfra kørte vi retur mod Tupelo, noget af strækningen var
den samme som vi kørte på tidligere på dagen. |
I Tupelo holdt vi ind ved en Joann, inden vi returnerede
til hotellet. |
Det var atter blevet vaskedag. |
238 km. |
Dagens max temperatur 31 C. |