Tilbage til Great River Road forside
Tirsdag den 24. september 2019 |
Vi skulle atter skifte hotel, så efter
morgenmaden pakkede vi bilen og tjekkede ud. |
Vi ville først ned i byen, for at se Tupelo
Battlefield, på vejen dertil, måtte vi holde
stille, idet der kom et tog forbi. Togbanen gik
lige skråt igennem et stort kryds med
forholdsvis megen trafik. |
Da vi kom kørte toget, så holdt det stille ca. 2
min. (det blokerede stadig vejen) så kørte toget
lidt, så holdt det stille, derefter begyndte det
at bakke… toget holdt atter stille, kørte lidt
fremad igen og bakkede igen. Så kørte det frem
igen, og bakkede endnu engang lidt. |
Og sådan fortsatte det, jeg holdt op med at
notere diverse kørsler og stop. |
Endelig besluttede de sig for at toget skulle køre, og vi kunne komme videre på vores tur. |
Hele seancen tog ca. 15
min. Det gentager sig garanteret ofte, og dette
land har sendt folk til månen, men kan ikke køre
et tog gennem en by med ca. 38.000 indbyggere,
uden at sætte byens trafik i stå i længere tid.
Med den længde vi ved der er på togene i USA,
har denne spærret mindst 3 større veje i byen.
Det var aldrig gået hjemme i Danmark. |
Med lidt besvær fandt vi ud af, at Tupelo
Battlefield kun er et meget lille område med en
mindesten og er par kanoner. Vi fik senere at
vide, at inden man havde fået gjort indsigelser
imod, at der blev bygget på området, var området
bebygget. |
Vi kørte nordpå af Natchez Trace Parkway på en
strækning vi også kørte dagen før, vi ville
nemlig lige besøge parkens Visitor Center. |
På Visitor centeret så vi en meget interessant
film om Natchez stiens historie. |
Natchez Trace Parkway er den længste National
Park i USA, den er ca. 700 km. lang, og går
gennem tre stater. I gennemsnit er den ca. 240
meter bred. Vejen følger omtrent Old Natchez
Trail, der formodentlig blev formet af bisoner
og blev så en rejsekorridor, der er blevet brugt
af indianere, ”Kaintrucks”, europæiske bosættere,
slavehandlere, soldater og fremtidige
præsidenter. I dag er den markeret som en Scenic Drive. Mange bruger vejen og området langs vejen til rekreative aktiviteter. Vejen er udpeget som cykelrute, og der er flere steder, hvor man som cyklist kan campere. Der er også mange steder, hvor man kan holde ind, og evt. gå en tur på en af de mange stier der er i det smalle skovområde, der er også stier, hvor det er tilladt at ride. Der må ikke køre lastbiler på vejen. |
De mest berømte rejsende i Natchez Trace var
landmænd og bådmænd fra Ohio-flodregionerne
Pennsylvania, Ohio og Kentucky der fragtede
forsyninger ned til havne i Natchez og New
Orleans i begyndelsen af 1800-tallet. Uanset,
hvor de kom fra, blev de samlet kendt som "Kaintucks" |
https://www.arcgis.com/apps/MapJournal/index.html?appid=93d4fd0cf9664bff9fbdc2c4dda802e0 |
Da dampbådene kom til, kunne man pludselig sejle
opad Mississippi floden, og Natchez Trace blev
ikke mere brugt og næsten helt glemt. |
Vi holdt ind flere steder langs vejen, bl.a. ved
et lille vandhul. |
Her har der engang ligget en landsby. |
Et lille stykke jord, der ligger hen som
oprindelig prærie. |
Bynum Mounds. |
Da vores bestemmelsessted for dagen lå i en helt
anden retning end den vi kørte forlod vi Natchez
Trace Parkway. |
I Sulligent købte vi vores frokost. |
Ved Natural Bridge holdt vi ind og gik en lille
tur. |
Vi fandt vores hotel for de næste to nætter i
Cullman og fik os installeret på værelset. |
Aftensmaden købte vi på en familierestaurant i
nærheden. |
Da vi først havde fået vores kartoffelsuppe
varmet op smagte den rigtig godt. |
Det var et af de steder, hvor man bare skal
smide skaller af jordnødderne på gulvet, det har
jeg altså svært ved, så mine kom på en
tallerken. |
319 km. |
Max. Temp 33 C. |