Tilbage til Great River Road forside
Torsdag den 26. september 2019 |
De var meget glade for deres aircondition på hotellet, så
vi havde taget lange bukser på da vi skulle ned til morgenmaden. |
Der findes flere forskellige smage, som nogle amerikanere
kommer i deres kaffe, på dette hotel var der to at vælge imellem. |
Thorkild pakkede bilen, og vi tjekkede ud fra hotellet.
Dagens udflugt var endnu et stykke af Natchez Trace Parkway, men vi skulle først
over til den igen. |
Vi talte om, at denne transport tangerer dyreplageri. |
Han kører med et læs bomuld. |
Da vi kom til Natchez Trace Parkway, kunne straks kende
den; vejen har ligesom sin egen stil. Vi kørte videre, derfra hvor vi kom nogle
dage inden. |
Lige før vi skulle krydse Tennessee River kørte vi ned til
flodbredden ved Colbert Ferry. Her
havde Chickasaw indianeren George Colbert fra 1800 til 1819 en færge og en kro,
hvor man kunne købe noget at spise og overnatte på rejsen. |
George var tre-fjerdedele Chickasaw og en fjerdedel skotsk.
Han blev leder af Chickasaw og han var sammen med to af sine brødre blandt de
primære forhandlere Chickasaw og De Forenede Staters regering om at få etableret
et Chickasaw territorium. |
George Colbert døde på
Trail of Tears i
Fort Towson i 1839. |
Vi kørte videre nordpå, ved statsgrænsen mellem Alabama og
Tennessee gjorde vi atter et lille stop. |
Thorkild i Alabama og Tennessee. |
Vi havde et kort, hvor der var markeret en del forskellige
steder langs Natchez Trace Parkway. Vi udvalgte de steder, vi syntes lød mest
spændende og studerede dem nærmere. |
Ved Sunken Trace mødte vi et lille hold cyklister som vi
kom i snak med. De var fra Californien og var på en lille uges cykletur op af
Natchez Trace Parkway. De var startet i Natchez søndag og skulle køre til og med
fredag. |
Her ligger flere originale stier af den gamle sti. Da
hovedsporet blev for mudret at gå på, blev der dannet et parallelt spor. |
Ved Glenrock Branch spiste vi vores frokost til lyden af
vandets rislen. |
Vi kørte lidt væk fra Natchez Trace Parkway og ud til Laurel Hill Lake, søen er et yndet sted for lystfiskere, der hvor vi kom ned til søen lå der noget der mindede om fiskedamme, måske til opdræt? Omkring søen ligger Laurel Hill State Park på ca. 4.000 hektar fortrinsvis uberørt skov. |
Vi kørte atter tilbage på vores rute. |
En køretur på en lille del, hvor vejen er lagt, hvor den
oprindelige sti gik. Vejen er ensrettet, og kan kun køres fra syd til nord. |
Næste stop var Naipier Mine, her lå tidligere en åben
jernmine. Her blev gravet jernmalm i ca. 100 år fra omkring 1820 til 1923. |
Vores næste stop på turen var ved stedet hvor Meriwether
Lewis (den ene del af Lewis and Clark) døde og er begravet. På hans grav står en
mindesten. Rundt omkring mindestenen er andre opdagelsesrejsende og deres
familier begravet. |
Grinder House, stedet og et lignende hus som Lewis døde i.
Lewis blev enten slået ihjel, eller tog sit eget liv, der er tvivl om hvorledes
han blev skudt, men de fleste historiker mener det var selvmord.
|
Vi stoppede ved en gammel lade der var blevet brugt til at
tørre tobak i. Derfra kørte vi atter af en ensrettet vej, der lå lige hvor selve
stien gik. |
Et dyr sprang over vejen foran os, bagefter stod det lidt
gemt og kiggede på os. |
Ved Jackson Falls gik Thorkild en lille tur ned til
vandfaldet, der var ikke særligt meget vand i, så fantasien måtte i brug. |
Dagens sidste stop på Natchez Trace Parkway var ved Gordon House. I starten af 1800-tallet fik John Gordon en aftale med Chickasaw-chef George Colbert om at drive handelspost og færge på Duckfloden. Gordon byggede dette hus, men da han var i militæret, var det hans kone der overvågede byggeriet af huset, der stod færdigt i 1818. Gordon døde kort tid efter, men konen blev boende i huset til hendes død i 1859. |
Der blev drevet færge ved dette sted indtil 1896 hvor der
åbnede en bro over floden. |
George Colbert havde ved en traktat kontrol over
færgedriften i Chidkasaw land. |
Vi kørte ud af Nationalparken og til Colombia, hvor vi
havde booket et værelse for en enkelt nat. |
Det var et dejligt stort værelse vi havde booket, lidt
slidt, men det gør ikke spor, når bare der er god plads. |
Aftensmaden købte vi i en restaurant der lå lige ved siden
af hotellet, det var dejligt nemt. |
328 km |
Max. Temp. 30 C. |