|
|
Da vi stod op den
morgen, var der for første gang så klart vejr,
at vi tydeligt kunne se til Molokai. Desværre
var det så pakke kuffert dag, vi skule forlade
Hawaii og hotellet senere på dagen. |
|
Da vi havde pakket
færdig, satte vi os ned nær vandet, og nød solen
en times tid. Kl. 12.00 skulle vi forlade vores
værelse, så vi hentede vores håndbagage og fik
tjekket ud. |
|
Kl. 13.00 var vi alle
samlet i bussen og vi forlod Lahaina området og
kørte til Sukkermuseet. I dalen mellem de to
vulkaner er der 37.000 ha. med sukkerrør.
Baldwin, som ejer sukkerplantagerne og
sukkerfabrikken på Maui, producerer nu 150.000 –
200.000 tons sukker om året. Sukker kræver båden
varme og masser af vand. Der bliver brugt ca.
1000 l. vand for at producere 4 l. sukkersaft,
og ud af det bliver der ½-1 kg. sukker. Nu om
dage brænder man markerne/bladene når
sukkerrørene skal høstes, så står der kun
stænglerne tilbage. De er så saftige, at de ikke
brænder. Det er også Baldwin der ejer
hotelområdet hvor vores hotel lå, det er meget
godt, da det ryger/oser meget når man brænder
markerne. Men da Baldwin også har interesse i
turistindustrien, er produktionen tilrettelagt
således at markerne brændes af udenfor
turistsæsonen. |
|
Sukker har været kendt i
mere end 10.000 år på New Guinera, man regner
med at sukkerrørene har bredt sig derfra. I 1835
begyndte sukkerindustrien på Hawaii, men sukker
var kendt på øerne længe inden da. |
|
På museet så vi også en
lille film, der viste lidt om, hvorledes man
producerer sukker i dag. Udenfor stod der en del
ældre maskiner. |
|
Kl. 15.15 kørte vi fra
sukkermuseet til lufthavnen, og vi skulle gennem
de sædvanlige procedurer samt lidt ekstra for at
komme ind til fastlandet. |
|
Vi fik købt lidt at
spise i lufthavnen, da vi jo skulle flyve med
American Airlines, og der ikke er servering om
bord på deres fly. |
|
Som planlagt fløj vi ca.
kl. 18.00 – og som noget af det første stillede
vi vores ure til Dallastid kl. 22.00. Vi havde
nu 6.063 km foran os, det tog ca. 7 timer. |
|
|