Kalibaru - Bali, Lovina

Den 20. marts 2015

Jeg sov garanteret på en historisk madras. Den buede kraftigt ned på midten, og jeg kunne mærke alle fjedrene. Thorkild havde en madras af nyere dato, så den var noget bedre at ligge på.

Ved stien mellem værelserne og restauranten hang der et par flyvende hunde. Vi har set sådanne før, men ikke så tæt på. Disse to var åbenbart ”tamme” og boede fast ved hotellet.

Efter morgenmaden gik vi en tur i plantagen.

Det første af hotellet er bygget i 1902. Først var der blot plantage på stedet, men så begyndte de at have lidt gæster, og med tiden er dette blevet udvidet, så der nu både er plantage, dyrehold og hotel.

Passionsblomstfrugt.

Vanilje.

De tapper saft fra palmeblomsten, det bliver brugt til brun sukker, men det kan også destilleres og bliver til en lokal drik. Der kan være op til 50% alkohol i.

Ari, chauffør og chaufførhjælper.

Efter rundturen gik vi direkte i bussen, for at køre til færgelejet i Ketapang. Vi skulle nu sejle til Bali, hvor vi skulle være resten af ferien.

Denne dag tog vi mange billeder ud af bussens vinduer. Derfor er der nogle billeder der er lidt slørede.

Da vi kørte om bord på færgen, så vi et stort hul i skroget.

Thorkild kunne selvfølgelig ikke holde fri, han kan ikke komme ombord på noget skib, uden han går rundt og danner sig et overordnet syn på skibet. Denne færge havde mange punkter, der hver for sig ville gøre, at den ikke fik lov til at sejle, såfremt det var en færge der sejlede efter de internationale regler.

Vi kunne se, at de færger de sejlede mod Java havde en del flere passagerer med, end der var på vores.

Da vi kørte på land igen, kunne vi se, der var mange biler der holdt og ventede på at komme med færgen. Mange ville fra øen, inden der blev stilledag dagen efter.

Det var nemlig Balinesisk nytår. Efter den balinesiske kalender er nytår dagen efter nymåne i den niende måned. Efter vores kalender, var det i år den 20. marts. Det fejres med optog den 20. marts og stilledag den 21. marts.

Stilledag vil sige, alt er lukket fra klokken 6 om morgenen og 24 timer frem. Man må ikke færdes udenfor sit hus, så der er ingen biler eller knallerter på vejene. Alt er lukket og lyset er slukket. Kun livsvigtige funktioner bliver opretholdt, hospitaler, ambulancer, politi m.v. På hotellerne må turisterne kun færdes indenfor hotellets område. Såfremt turisterne ikke overholder stilledagen kan det give ubehageligheder med beboere og politiet. Ari sagde, at såfremt vi ikke overholdt det, og blev på hotellets område, risikerede han at blive straffet, for ikke at have orienteret os ordentligt.

I et stort vejkryds nær færgelejet, var byens beboere ved at gøre klar til dagens optog, så derfor var der omkørsel, for at vi kunne komme videre ud af byen.

Vi kørte gennem Barat Nationalpark, der lever en del dyr og fugle, men efter Aris udsagn er man meget heldig, såfremt man ser nogle. Det er også her Balistæren, der er hvid og blå lever.

Ved vejkanten var der flere steder en del aber. Et sted holdt vi stille for at se lidt på dem.

Senere kom vi igennem en landsby, hvor vi holdt stille for at se på de figurer der var lavet til eftermiddagens optog. Tidligere var figurerne lavet i papmache, nu bruges der flamingo.

Figurerne symboliserer nogle af dæmonerne fra den hinduistiske tro. Mange af figurerne er dæmoner, som skal holdes i skak med ritualer og offergaver. Der var dog også mere moderne figurer, som ikke har relation til deres tro.

Vi kørte videre til Taman Sari Resort, hvor vi fik vores frokost nede ved stranden.

Jeg glemte at fotografere maden, inden vi begyndte at spise.

Vi forsøgte at gøre opholdet kort, for at undgå optoget i byen, men kom derfra lidt for sent, så vi steg ud af bussen igen, for at se optoget.

Optoget går gennem gaderne for at invitere dæmonerne, så de ikke laver ravage på stilledagen. Til allersidst bliver figurerne brændt.

Vi kørte videre, og i hver eneste lille landsby vi kom igennem, så vi hvorledes de var klar til at gå i optog, vi holdt og ventede på optog eller vi kunne se de var færdige med at gå.

Da vi kom til hotellet i Lovina, fik vi nok det bedste værelse vi nogensinde har haft.

Når vi kom ind på værelset var der først badeværelse og et soverum. Derefter et stort opholdsrum, med køkken spisebord og en sofa. Udenfor var der en lille terrasse med eget vandhul/pool.

Vi valgte mellem at gå op i byen og se optog, eller at komme i vandet. Da der var stilledag næste dag, hvor vi ikke måtte gå i havet, og vi havde set et optog tidligere, valgte vi vandet.

Der var meget lavvandet, vi gik ret langt ud og det gik os kun lige over knæene.

Derefter gik vi et smut op i byen for at købe lidt ind.