Ankomst Kenya - videre til Aberdare

Den 17. januar 2023

Ret tidligt begyndte de at boarde flyet. Denne gang var det et af Qatar Airlines egne fly, hvor der er rimelig god plads, så der kunne vi skifte lidt stilling med benene under flyveturen.

Efter vi var kommet afsted og op i flyvehøjde, gik der ikke lang tid, inden der blev serveret noget mad. Denne gang var der ingen smalle steder i Bredgade. Vi kunne vælge mellem at få en ret med bøfkød, kylling og ris eller en vegetarret.

Derefter var der dømt afslapning til ca. en time før vi skulle lande, så begyndte de med mellemrum at komme med informationer vedr. landing.

Også denne gang skulle vi med bus til terminalen, det var dog kun en kort køretur rundt om terminalen.

Inden vi kom ind i selve terminalen, stod vi alle i kø, udenfor under et halvtag. Vi skulle vise coronapas, for at komme videre.

Indenfor skulle vi lige finde den rette kø for at vise vores pas, så vi kunne komme videre. Vi stod og så, at de personer var før os, fik taget digitale fingeraftryk, og var forberedt på dette.
Da jeg (Lønne) havde fået tjekket visum og pas, og fået passet stemplet, vinkede han mig videre. Jeg spurgte derfor, om jeg ikke skulle have taget fingeraftryk? Svaret var, at det skulle jeg ikke, på grund af mit grå hår, så en form for aldersdiskriminering, for over en vis alder, skulle det ikke gøres.

Så var vi kommet til bagageudleveringen. Min kuffert var allerede kommet frem, og var taget af båndet, sammen med mange andres. Thorkilds kuffert var ikke at se nogen steder. Der gik forholdsvis lang tid, og vi var da begge begyndt at blive lidt nervøse, for om den ikke var med, da den endelig dukkede op.

Efter et hurtigt scan af vores håndbagage, kunne vi så forlade lufthavnen.

Udenfor fandt vi ret nemt Parakjo, der skulle være chauffør og guide for os på vores safaritur i Kenya. Han viste os hen til et sted, hvor han så lidt efter ville komme med bilen og samle os op.

Parakjo kørte os først til hotel Eka ikke langt fra lufthavnen. Der kunne vi få lidt vand i hovedet samt skifte tøj, hvorefter vi var inde i hotellets restaurant for at få vores morgenmad.

Vi fik et par frugter, vi aldrig havde smagt før. Den gule, der fik os til at tænke citrus, viste sig at være en gul passionsfrugt og den er meget sød i smagen. Den anden var en pebertomat, den var ret kraftig i smagen, og en del anderledes en de tomater vi ellers kender.

Så var vi klar til at køre videre nordpå. Vi skulle først ud af Nairobi, det tog ret lang tid. Nairobi er en by med ca. 6 millioner indbyggere. Rundt omkring i byen gik der køer og geder og græssede i vejkanten og i midten af rundkørsler.

Så gik det videre nordpå, og det blev noget af en køretur.

Der tages utrolig mange chancer i trafikken, så ind imellem gav det lige et gib i os. En vej, uden afstribning, hvor man tror der er to rækker biler i kørselsretningen, så er der pludselig tre. Alle overhaler alle. Selv om man kan se, at der er en anden, der har trukket ud for at overhale, ja, så kan man sagtens trække ud lige for næsen af ham. Man overhaler også gladelig lige før bakker, før sving og andre steder med dårligt udsyn.

Samtidig var der meget vejarbejde, begge kørselsretninger samledes i den ene side, og der var meget dårligt vej, med masser af ujævnheder, huller og vejbump.

Da vi havde kørt lidt over halvdelen af turen, holdt vi en strækkeben pause ved en souvenirbutik. Vi osede da lige en tur i butikken, men købte ikke noget. Derimod var der en frugtbod udenfor, der købte vi os lidt bananer.

Vi holdt ind ved Aberdare National Parks administration, hvor Parakjo fik ordnet lidt papirer. Lige ved indkørslen til administrationen, var der et træ, hvor mange væverfugle havde bygget rede.

Vi kørte derefter nogle få kilometer, til Aberdare Country Club, hvor vi skulle have vores frokost. På vejen dertil så vi en lidt dyr.

Bavian

Plain zebra

Skovsvin

Hotellet, hvor vi spiste frokost, ejede også lodgen (The Ark) hvor vi skulle overnatte. Parakjo takkede af for denne dag, han skulle ikke køre os til lodgen.

Da vi havde fået noget at spise, havde vi lidt ventetid. Hotellet skulle stå for videre kørsel til lodgen, men, de ville have nogle flere med i bilen, så vi måtte vente, til de også var færdige med deres mad. Vi var ellers godt trætte, det var mange timer siden, vi var stået op dagen før, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Gruppen vi skulle køre sammen med, var også danskere. Vi havde set dem tidligere på dagen, da vi holdt pause ved souvenirbutikken.

Vi kørte ind i selve Aberdare National Park. Der er blevet sat et hegn op rundt om parken, idet mange havde bygget lige ved udkanten af parken, så for at holde dyrene inde i parken, og menneskene ude, blev der sat et stort hegn op omkring den.

Liste over dem der har sponsoreret hegnet rundt om parken.

Bushbuck antilope – Skriftantilope

Bilen kørte os ikke helt op til lodgen, men satte os af ved en gangbro, som vi skulle gå ad hen til huset.

Vi blev installeret på et meget spartansk værelse, der var ikke engang et sengebord til at lægge brillerne på.

The Ark har en balkon og en stor terrasse, hvorfra vi kunne se lige ud på dyrene, der færdes nær vandhullet.

Krontrane

Hyæne

Skovsvin

Nilgæs med unger

Hyæne

Bøffel

Parken har over 3.000 elefanter.

Ca. kl. 17 hver dag bliver der fodret fugle ved gangbroen. Med lidt besvær fandt vi udgangen til broen, og gik hen for at se på fugle. Der var også lidt andre dyr i nærheden.

Sort manguster

Den gule er en maskevæver

Olivendrossel

Brun musefugl

Suni, det er den mindste antilope.

Kl. 19.30 var vi på vej med for at få vores aftensmad, men det viste sig, at vi ikke kunne låse døren til vores værelse udefra. Efter en del forsøg, endte det med at vi fik et tilsvarende værelse, lige overfor det første vi havde. Eller det var lidt bedre, der var nemlig stikkontakt på det nye værelse.

180 km.