Lake Nakuro til Lake Naivasha

Den 18. januar 2023

Lidt før kl. 8 forlod vi Arken, vi skulle samles op af en bil for enden af gangbroen.

I baggrunden Mount Kenya, der er Afrikas næsthøjeste bjerg.

Vi blev kørt til Aberdare Country Club, hvor vi skulle mødes med vores chauffør Parakjo.

Dagens tur gik nordpå, og ind i et område med mange myg.

Euphorbia, træet er så giftigt, at såfremt en elefant spiser af det vil elefanten dø.

Vi ankom til ækvator, vejen havde nogle sving, så vi passerede den flere gange. Et af stederne holdt vi pause, og der stod en person, der ville demonstrere for os, at vi var på ækvator.

Han beviste det, ved at hælde vand igennem en lille skål med hul i. For at det var lettere at se, var der en tændstik i vandet.

Først gik vi 5-10 meter nord for ækvator, og tændstikken drejede højre om i skålen.

Så gik vi 5 – 10 meter syd for ækvator, og tændstikken drejede venstre om i skålen.

Så stod vi på ækvator, og tændstikken lå helt stille i skålen.

Der var selvfølgelig også en souvenirbutik.

Vi kørte oppe i højderne over Great Rift Valley, der er verdens længste gravsænkning. Vi holdt et lille fotostop.

Dalen strækker sig næsten over 6.000 kilometer, fra Golanhøjderne i det nordlige Syrien, gennem Jordandalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique.

Det var et sted i den Etiopiske del af Great Rift Vally, Lucy blev fundet i 1974.

Kaffe – bønnerne er røde og er klar til at blive plukket, det foregår ved håndkraft.

Gedehyrderne må ikke komme i dette område, idet gederne ødelægger høsten.

Te.

Vi kørte op til Lake Nakuru National Park, hvor vi skulle have en gamedrive, vi ville nok kalde det safarikørsel. Bilens tag blev åbnet, så vi kunne stå op og se efter dyr.

Hadadaibis.

Pelikan.

Flodørn.

Bøffel.

Det var ved Lake Nakuru der tidligere var mange tusinde røde flamingoer. For nogle år siden steg vandstanden i Lake Nakuru, det fik de store flokke af flamingo til at søge andre steder hen, og nu er der kun få tilbage.

Zebra.

Afrikansk skovstork.

Zebra, bøffel og næsehorn.

Næsehorn. Vi kunne ikke se om det er en sort eller hvid.

Det hvide næsehorn er ikke hvidt og det sorte er ikke sort. Begge har en grålig farve.
Det sorte er det mindste. Man kan bedst kende forskel på dem ved at kigge på deres mund. Det sorte næsehorn har en spids overlæbe, hvorimod det hvide næsehorn har en bred, næsten firkantet mund.

I Sydafrika kaldte de hollandske boere det hvide næsehorn for wijde, der på hollandsk betyder bred. Englænderne hørte det som white (hvid) og derfor kom næsehornet til at hedde hvidt næsehorn, og som konsekvens af dette, kom den mindre næsehorn til at hedde sort næsehorn.

Giraf – Rothschild type.

Vi kørte ind ved Lake Nakuru Lodge for at få vores frokost.

Grå hejre.

Derefter satte vi snuden mod det Lake Naivasha Country Club. Pludselig drejede vi ind på en meget dårlig grusvej, med store huller, løst sand og store sten.

Ind imellem hældede bilen ret meget til den ene side, så vi begge to var nervøse for om bilen skulle tippe over på siden.

Det støvede utroligt meget, og når der kom en modkørende og vi havde passeret hinanden kunne man næste ikke se noget.

Pludselig kom der en flok køer imod os.

Vi holdt et sted og købte nogle små bananer.

Størstedelen af Kenyas strøm bliver produceret er grøn strøm, vi var denne dag nær ved et anlæg, der udvinder geotermisk energi, det dækker ca. 25 % af landets elforbrug.

Ca. 16.30 var vi fremme ved Lake Naivasha Country Club, hvor vi skulle overnatte en nat.

Det værelse vi fik var mange gange bedre end det vi havde på Arken.

Vi tog en lille svømmetur i hotellets pool.

Godt gemt bag hækken ligger poolen.

Resten af dagen var der dømt afslapning.

På et tidspunkt gik Thorkild en lille tur indenfor hotellets område.

Trefarvet glansstær

Da det var blevet tid til vores aftensmad, ringede vi efter en security vagt, der skulle føre os over til restauranten. Efter kl. 19.00 måtte vi ikke færdes selv i området, idet mange af dyrene kommer tæt på bebyggelsen, når der er mørkt. Specielt flodhestene kan være ret aggressive.

Ca. 200 km.