Tilbage til Kenya og Zanzibar forside

Videre til Masai Mara

Den 19. januar 2023

Græsplænen fejes.

Ca. 7.40 kørte vi fra hotellet, vi skulle mod sydvest til Masai Mara.

    

   

De vilde dyr lever ikke kun i nationalparkerne, men hvor de har lyst. En lille flok zebraer krydsede lige vejen, vi kom kørende af.

       

  

Der var enormt mange lastbiler på denne vej, de fleste kom fra Mombasa, og mange af dem skulle videre til andre lande i Afrika. De har ikke selv adgang til havet, og derfor er havnen i Mombasa blevet en vigtig havneby.
Af samme grund er der ved at blive bygget en 700 km. lang jernbane til godstransport, de første 400 km. er færdige, og vi kørte en periode langs med den. Det er kineserne der har hjulpet med at finansiere den. Jeg talte med chaufføren om vores nervøsitet for, at kineserne trækker pengene ud af landet, han synes åbenbart at det var hip om hap, om det var den ene eller den anden der skummede fløden, pengene vil alligevel havne i nogle private lommer og ikke komme samfundet til gavn.

Disse vejboder har en rigtig god forretning. Alt er pakket, så det passer med at det har samme pris. Derfor kan man hurtigt køre ind og gøre en handel. Da der også er meget trafik om natten, har de åbent 24 timer i døgnet.

   

Vi holdt 20 minutters pause, pudsig nok igen ved en souvenirbutik. Alle steder er det sådan, at man skal gennem hele butikken for at komme på toilettet. Det var i udkanten af Narok, der er den største by der ligger i Masai County og er deres hovedby.

      

   

   

Bank for kvinder.

   

Vi så hver dag en del motorcykler, og mænd med gule styrthjelme der bare sad på motorcyklen og ventede. De er til taxikørsel. Der er lov for, at chaufføren skal have gul styrthjelm på, for at man kan se det er en taxi. Skal man så transporteres, eller f.eks. have en ged på markedet, så hyrer man en taxi, og så sidder geden mellem chauffør og ejer. Man kan også få transporteret alle mulige andre ting man har købt eller skal sælge. Fordelen ved motorcykler er, at de også kan komme frem til lidt mere utilgængelige steder.

   

   

Vi kørte denne dag i anderledes landbrugsområde end de første to dage. I dette område var der betydelig større marker, og vi så ingen kærrer trukket af æsler. Derimod var der mange traktorer.

   

   

   

Der var nu også køer, der gik på marker med indhegning, dog så vi også både køer og geder med en hyrde som de andre dage.

   

Vi så en del personer der gik i samme retning, alle klædt i traditionel klædedragt. De fleste kom bærende på noget, eller drev et par køer afsted. De var alle på vej til et stort marked, der afholdes to gange om ugen. Der bliver ikke handlet med penge, men man bytter sig til det man skal bruge.

      

Byttemarkedet.

   

   

   

   

   

Vi kom til vores chaufførs hjemby. Når han skal på arbejde, tager det ham to dage med offentlig transport at komme til Nairobi.
Her var hovedindgangen til Masai Mara Vildtreservat.

    

   

  

Kongoni.

   

Topi – disse er unikke og findes kun her og i Serengeti.

   

Masaigiraf, det er den mest almindelige giraftype.

  

En ung hanelefant.

   

   

   

Vi kom til Keekorok Lodge, hvor vi skule bo i to nætter. Vi fik os installeret på værelset, og spiste derpå vores frokost.

   

   

   

   

       

   

   

Lige efter frokosten gik vi en tur ned til hotellets Hipo Bar. En lang gangbro fører ud til baren, og derfra er der god udsigt til et vandhul med mange flodheste.
Det var i middagsvarmen, og på den tid af dagen, er aktiviteten ikke særlig stor.

   

Det stank, mange flodheste der besørger i et forholdsvis lille vandhul med stillestående vand, det kan altså godt lugtes.

  

    

  

 

Vi holdt så også siesta et par timer.

   

Klokken 16.00 kørte vi atter på gamedrive.

   

Væverfugl
En serval løb pludselig over vejen foran os.

      

Lidt efter kom en flok zebramanguster, Parakjo sagde, at det godt kunne være dem der havde skræmt servalen væk.

   

   

Krontrane.

   

Thomsons gazelle.

    

   

Perlehøns.

  

   

   

   

Et vortesvin har gravet dette hul for at overnatte der. Den overnatter med hovedet opad, så tænderne kan bruges som forsvar.

   

Små sommerfugle.

   

   

Struds.

   

2 Vortesvin der løber væk. Vi så flere vortesvin, men de spurtede alle væk fra os, hver gang vi så dem.

      

Giraf.

   

   

Tre løver lå og hvilede sig ved nogle buske. Det var lidt svært at se dem, pga. beplantningen, men det var da stort at have set tre løver.
Vores guide kørte fra vejen, nok for at prøve at komme tættere på, og lige pludselig så vi en anden løve, der lå helt frit fremme, ca. 10 meter fra bilen. Der kom liv i de andre løver, og de kom alle ud fra buskadset. Den ene var en ung hanløve, vi kunne se, at den var ved at få en manke.

    

   

   

      

Hyæne.

   

Hanløve.

   

   

Saddelnæbsstork.

       

   

Tilbage ved hotellet, gik vi atter en tur over for at se til flodhestene. Der var kommet mere liv i flokken, og enkelte var ved at bevæge sig over vandet.

 

   

Også her måtte vi ikke gå ud alene efter kl. 19.00. Så da vi skulle have aftensmad, ringede vi efter en vagt, der kunne følge os til restauranten. Vi talte om, at måske var lidt overkill fra hotellets side, og spurgte vagten, om der nogensinde var flodheste på græsplænen om aftenen. Han svarede, at der med garanti var flodheste på plænen hver aften, tændte sin lommelygte, og fandt hurtigt en der gik og græssede.

   

   

Da vi gik tilbage fra aftensmaden var det blevet regnvejr, der kom en god skylle med tilhørende torden.

   

208 km.

De to gamedrive.