Gamedrive i Masai Mara

Den 20. januar 2023

Morgenmaden var ikke nogen kulinarisk oplevelse, men vi fik noget i maven og blev mætte.
De tror nok, vi er kommet for at se dyrene, og så kan det andet være lige meget. Et land med mange forskellige frugter, så var der vandmelon, trætomater og passionsblomstfrugt at vælge imellem. Dagen før havde der være dåseananas – serveret i et land hvor de dyrker ananas samtidig med, at der var højsæson for ananas, da vi var der. Kaffen var instantkaffe, eller noget andet i samme kvalitet, i et land der er kendt for at dyrke kaffe i meget god kvalitet.

Vi havde set både bavianer og marekat ved lodgen. Da vi gik op til receptionen for at tage på gamedrive, gik der en marekat ind mod alle værelser, formodentlig for at tjekke, om en dør skulle stå åben, så den kunne komme ind og rasere.

Parakjo var allerede ankommet, så vi kørte afsted til en tidlig formiddagssafari, kl. var 7.30.

Ret hurtigt så vi en savannetoko (det er en afrikansk nærehornsfugl) der var ved at få sin morgenmad.

Lidt længere henne, kunne vi se der holdt en del biler, så vidste vi, at der var noget særligt at se.

Det var en leopard i et træ.

Derefter så vi tre løver meget langt væk, Parakjo kørte bilen lidt tættere på dem.

Stenpikker.

Kongoni og Topi

En chauffør fra en af de andre biler, stod og vurderede om han kunne køre igennem dette spor. Der var kommet en del vand aftenen forinden, så der var flere dybe spor, der ikke var til at køre igennem.

Termitbo under jorden, det vi kan se, er lidt af deres klimaanlæg.

Hyæne, den havde en meget bedre pels, end den vi så dagen før.

Vi så atter nogle giraffer, alle i dette område masaigiraftypen. De kan godt have forskellige nuancer i farven, hvilket var let at se i denne lille flok.

Thomson Gazelle, dem så vi rigtig mange af, enkelt gik alene, med der var også store flokke.

Vortesvin, lidt tættere på end tidligere.

Fælles buffet. 5 giraffer om det samme træ.

Gepard.

Krontrane.

Saheltornskade.

Endelig kom vi så tæt på vortesvin at vi rigtig kunne se dem. Denne havde 3 unger, det er mest almindeligt med 6 unger.

Så var der endnu en flok vortesvin, her var der 6 unger.

Vi kom til en ny gruppe giraffer, her var en unge, der ikke var mange dage gammel. Navlesnoren var endnu ikke faldet af.

Vi troede, at vi holdt ved et vandhul, men de viste sig at det var et kørespor, der var blevet dækket. Parakjo gik ud og kiggede på bilen og på hullet, hvorefter han satte sig ind, og vi kørte igennem, uden at få vand ind i bilen.

Vi kørte hen til floden, der var lavvandet.

Et par gæs opholdt sig på bredden.

Ude i vandet var der flodheste, de var meget nemmere at se i floden end i det mudrede vand ved lodgen.

Flodheste lever i familier, her talte vi at der var ca. 50.

I regntiden når der kommer mere vand i floden, må flodhestene trække væk til et andet sted, idet de ikke kan svømme – de står på bunden.

Fodspor efter en flodhest.

Flodhestesti.

En flok zebramangustere. De er både planteædere og kødædere. De lever hovedsalig af græs og insekter, men de kan også spise andre dyr, og spiser endda også slanger.

En gråplettet hyæne kom gående. Den så lidt våd ud, Parakjo gættede på, at den havde kølet sig af i en vandpyt.

Koritrappe, den er blandt verdens største flyvende fugle og kan veje op til 19 kg.

Det gav noget bumpet kørsel at komme over dette.

En del biler var samlet, så der skulle vi selvfølgelig også hen. Det viste sig, at der langt væk stod en gepard. Efter lidt tid, besluttede den sig for at gå i den retning vi var. Den gik formodentlig efter et sted med skygge. Den valgte til manges glæde at gå gennem den store samling af biler, der var standset ved den.

Sekretærfugl.

Vi kørte tilbage til hotellet for at holde siesta.

Først tog vi lige en tur i lodgens pool. Da vi skulle i, virkede det koldere, end den juice vi fil til morgenmaden.

Derefter slappede vi lidt af, inden vi gik op og fik lidt frokost.

Efter frokost, gik vi op i receptionen for at tjekke ind på flyet til Zanzibar, og få vores boarding pass printet.

Vi skulle også lave en helbredsinformation for at komme ind i landet, vi havde hjemmefra fået at vide, at det var ren digital, så den gik vi over på vores værelse for at lave. Jeg lavede den på min bærbare PC – undervejs blev jeg så et par gange smidt af Internettet. Det skete ind imellem på denne lodge, at internettet var nede i en periode.
Da vi så havde lavet den, så sad vi der, med en printkode – uden printer. Thorkild lavede et skærmprint på telefonen, jeg på min bærbare, så måtte vi se, om ville give os problemer, når vi skulle flyve til Zanzibar.

Kl. 16.00 tog vi afsted på vores sidste game drive.

Svovlgul sisken

Vi var knap nok kørt fra lodgen, før der stor en ret mørk giraf ved vejen.

3 hammerhoved og en kohejre.

Lillabrystet ellekrage.

Vandbuk.

Et kranie fra en Gnu.

2 strudse.

En flodhest var ved at gå på land, men fortrød.

Elefanter.

2 hanløver, vi var kun 5 meter fra dem. Vi sad jo rimelig sikkert i bilen, og de så ikke sultne ud.

De var formodentlig brødre, idet to fremmede hanløver ikke vil kunne enes. En vild løve kan blive op til 15 år, disse var nok 9-10 år. Manken bliver mørkere med alderen, og til sidst bliver den helt sort.

En Hyæne kom gående på vejen forbi os.

Trefarvet glansstær.

Marabustork. Den har et vingespænd på op til 3 meter og det er den højest flyvende fugl i Afrika.

Vi sagde farvel til Parakjo, næste dag ville der komme en anden chauffør, der skulle køre os resten af turen i Kenya.

Tilbage ved lodgen, gik vi over i Hippo baren, for at se flodhestene gå i land.

Aftensmaden var egentligt ret kedelig, men jeg fik mig da et godt grin.

Thorkild havde taget noget fisk fra buffeten. Det viste sig, da han skulle til at spise det, at han havde taget et fiskehoved – det lå så på tallerkenen og kiggede på ham.

75 km.