Karen Blixens Farm - fly til Zanzibar

Den 21. januar 2023

Kl. 6.30 skulle restauranten åbne for morgenmaden, men maden var langtfra færdig. Der var endnu ikke gjort klar, til ham der skulle lave omelet og pandekager. Maden skulle åbenbart stå og varme op/stege færdig i buffeten, bønnerne var i hvert fald helt kolde og bacon var næsten helt rå. Et glas med syltetøj, var sat brugt, men tomt ind, og der sad en fugl og spiste af vandmelonen. Restauranten på denne lodge, var hele vejen i bund.

Lidt før klokken 7.00 var vi klar til at forlade hotellet, og hvem fandt vi så på parkeringspladsen: Parakjo – den chauffør der skulle have kørt os denne dag, havde haft et uheld 40 km. før lodgen, og han havde endnu ikke det hele afklaret med politiet, så Parakjo var blevet ringet op og bedt om at køre os. Det var en dejlig overraskelse, idet vi havde været glade for at køre med ham.

Vi havde en lang køretur foran os, så vi satte kursen mod Nairobi.

Vi kørte igennem byen Nkoilale. I regnsæsonen har de et stort problem med slanger. Slangerne kommer åbenbart i stort tal til området, og mange bliver bidt. Det er svært at blive transporteret til hospitalet, og der er meget langt, så det koster mange livet. I 2021 døde der 50 personer i byen efter slangebid.

Vi kom til Ewaso Ngiro, hvor der samme dag skulle være et stort marked. Folk kan komme helt fra Nairobi for at deltage i det. Kommer man der ca. klokken 2 pm er det på det højeste, Foruden selve markedspladsen vil der på vejen stå lastbiler, hvorfra de sælger kartofler, ris, tøj og andet.

En velnæret ged koster 6.000 shl.
En ko koster alt efter størrelse omkring 12.000 shl.
Minimumslønnen fastsat af regeringen for en dag er 700 shl. alt efter hvilket arbejde det er, kan man tjene op til 1.000 shl. pr. dag.
Der er mange der arbejder som daglejere f.eks. ved landbruget.

Vi holdt ind for at købe bananer ved en bod.

Denne knallert kører med kød fra slagteren til restauranter. Det er mest gedekød der bliver brugt.

Parakjo skulle have tanket diesel, han var jo ikke forberedt på denne tur. Vi benyttede lejligheden til at bruge toilettet, og frygtede det værste mht. til rengøringsstandarden. Til vores overraskelse var der pænt rent, mere behagelig at benytte end meget vi ser derhjemme.

Prisen for diesel og benzin er pga. krigen i Ukraine steget voldsomt det sidste år. Det kostede ca. det samme som hjemme i Danmark. Mange der har bil, har sat den til side, de har ikke råd til at bruge den.

Man kan leje en traktor med chauffør såfremt man skulle have brug for det.

Drikkevand kommer fra kilder i bjergene og bliver transporteret derfra i tankvogne. I byerne er der fælles vandforsyning, og vand installeret i husene, men på landet henter man det selv et centralt sted. Vi så af og til en knallert eller kærre med beholdere til vand. På grund af faren for tyfus og kolera er alle meget opmærksom på at få rent drikkevand.

Endnu et marked.

De tørrer hveden ved hjælp af solen.

Vejarbejde.

I baggrunden jernbanen jeg skrev om dag 4.

Vi kom til Great Rift Valley, og kørte op i bjergene.

Skilt med clean toilet – gad hvide hvor rent det så er.

En lastbil var kørt i stykker, heldigvis kunne vi køre forbi ude i rabatten.

Vi kom til byen Karen, der er en forstad til Nairobi. Den jord, der tidligere tilhørte Karen Blixens farm, er blevet udstykket til beboelse og er nu et rigmandskvarter.

Vi skulle ind og se Karen Blixens farm og fik en guidet rundtur i og udenfor huset.

Der står en del landbrugsmaskiner fra Karen Blixens tid, de er ikke beskyttet mod vind og vejr, så de forfalder hele tiden.

Vi måtte ikke fotografere inde i selve huset. Da Karen forlod farmen, blev hendes møbler delt ud i lokalbefolkningen. Nogle af de møbler er kommet tilbage, andre er møbler der er fra da man lavede filmen ”Mit Afrika” der bygger på Karen Blixens bog ”Den afrikanske farm”.

Derpå købte vi lidt kaffe, ikke fordi det var billigere end derhjemme, men vi synes, at når nu vi var i Kenya, der er berømt for deres gode kaffe, så skulle vi da også have lidt med hjem.

Derefter kørte vi ca. 5,5 km, til en restaurant, hvor vi skulle have vores frokost. Først var vi lige en lille omvej ved en anden restaurant, men det var ikke der, vi skulle spise.

Det vi viste sig så, at vi fik det bedste måltid på hele turen.

Derfra kørte vi så direkte til lufthavnen.

Vi kørte forbi Nairobis største slumkvarter.
Boligerne er privatejet, og lejes ud på dagsbasis, har man lejet en bolig, følger der automatisk drikkevand med.

Da vi kom til lufthavnsområdet, skulle vi igennem at security tjek, der bestod i, at Thorkild og jeg skulle gå ud af bilen uden nogen af vores ting. Vi skulle så gennem en bygning, hvor vi gik gennem en scanner. På den anden side, sad Parakjo så i bilen og ventede på os.

Oppe ved terminalen sagde vi endnu engang farvel til Parakjo. Han skulle aflevere bilen, derefter havde han to dages rejse hjem med offentlig transport.

Lige indenfor døren, da vi kom ind i terminalen, skulle vores bagage tjekkes. Plastikposer er jo forbudt i Kenya, så vi havde da tænkt, hvad vi skulle gøre med vores væsker, men de skulle bare blive, hvor de var. Der var ikke mange mennesker, så det gik hurtigt. Vi fik også vores bagage afleveret hurtigt, paskontrollen gik også hurtigt, nok det hurtigste jeg har oplevet i en lufthavn.

Vi var kommet i god tid, heldigvis havde vi adgang til en lounge. Det var dejligt vi kunne sidde i en god stol, og få lidt at drikke.

Vi fløj med Kenya Airlines, også der var der betydelig bedre benplads en i Finnairs fly.

I lufthavnen fandt vi chaufføren, og kom afsted mod hotellet. Vi skulle så lige tanke bilen, lidt underligt han ikke havde sørget for det, inden han hentede os. Det var ikke nogen behagelig køretur, han havde han en ret aggressiv kørsel og han kørte stærkere end hvad der passede til vejens beskaffenhed.

50 km.

Fremme ved hotellet, skulle vi udfylde et skema, med forskellige oplysninger, vi fik en lang smøre, remset for os ret hurtigt, og vi havde lidt svært ved at forstå hendes accent. Hun fandt dog ud af, at vi var trætte, og vi blev vist over til vores værelse.

Det var en noget anderledes måde at indrette et værelse på, så vi skulle lige vænne os til rummet, og finde ud af, hvordan vi kunne installere os. Der ville blive sprøjtet for myg to gange om dagen.

Det blæste en del, og ville gøre det i endnu et par dage. Så varmen, blæsten og brændingen var lige nogle nye lyde vi skulle vænne os til.

277 km