Shanghai - The Bund

Tirsdag den 13. august 2013.

Morgenmaden blev serveret i et af de flotte gamle lokaler.

Kl. 8⁴⁵ var vi samlet i bussen, og begav os ud på dagens udflugt.

Første stop var ved Jinmao Tårnet. Der er hovedsagelig kontorer i bygningen, men på 88. etage er der mulighed for at se ud over byen.
Shanghai er den største by vi har besøgt, der er ca. 23 millioner indbyggere, og den strakte sig da også så langt ud som vi kunne se.

Det gik meget hurtigt med at komme op.

Vores hotel i anden række på The Bund.

Centrum af tårnet er ”hult” så vi kunne se 33 etager ned til Hotel Grand Hyatts morgenbuffet. Hotellet råder over de øverste 36 etager af bygningen.

Vel nede igen kørte vi videre til Tian Hou Silk, hvor vi blev informeret om, hvorledes silken bliver lavet (af silkesommerfuglens larver) og lidt af den videre forarbejdning. Selve fabrikken ligger et andet sted udenfor byen.

En silkesommerfugl-hun lægger 3-400 æg. Ca. 10 % bliver til larver. En larve lever i 25 dage, som den bruger til at spise og sove.
Så begynder den at spinde en silketråd omkring sig, og laver dermed en kokon. Såfremt den overlever til det stadie, forpupper den sig, bliver til en sommerfugl, gnaver sig ud og flyver væk.

Så er det ellers med at skynde sig. En silkesommerfugl lever kun en uge og i den tid skal den jo gerne nå at formere sig. Hunsommerfuglen er den største af dem.

Når silken skal benyttes til en tråd, skal der 8 kokoner til en meget tynd silketråd.

To larver kan sidde så tæt, at de blander deres silke til en kokon med to larver i. Når det sker, kan tråden ikke vikles af, da de to tråde er blandet sammen. Disse kokoner benyttes til fyld til dyner. De bliver presset flade og trukket ud, først nogle lag over en lille skabelon, og så lidt flere lag på den lidt større skabelon.

Derefter står der 4 damer og strækker silken ud til ”dynestørrelse”. Der går mange lag i en dyne.

Den døde larve, der er tilbage, bliver knust og benyttet til bl.a. hormonpiller og rynkecreme.

Vi var nogle stykker, der fik lov at prøve at strække silke ud til et lag i en dyne. Det gik ikke helt godt, der skal bruges en del kræfter til det, og så er der jo også det med at få det strakt jævnt ud.

Til slut var der noget tid, hvor vi kunne handle. Der var dyner til salg i mange størrelser. Man betalte efter vægt.
I et tilstødende lokale var der salg af silkebeklædning m.v.

Næste stop var Yuyuan Haven. Haven ligger i Det kinesiske Kvarter! Navnet stammede fra den tid, hvor der boede mange englændere og franskmænd i Shanghai.

Lige udenfor haven ligger Huxinting tehus, der står på pæle i vandet. For at komme til den, skal man over 9-svings broen. Ved at gå gennem de 9 sving på broen, kan man bevise, at man ikke er en ånd, for ånder kan kun gå ligeud. Vi gik forbi tehuset for at komme frem til Yuyuan Haven.

Haven er en gammel kinesisk have, der i modsætning til dem i det nordlige Kina er meget kompakt. Haven er anlagt af en kejserlig embedsmand, Pan Yuduan. Det tog 18 år at anlægge haven, den var færdig i 1577.

Der er også bygninger i haven. Det første rum, vi så, var velkomstrummet, her modtog man sine gæster, og dekorationen på væggen var forskellig, alt efter hvem der var på besøg. Væggens dekoration var gerne et billede af noget, der på en eller anden måde havde relation til gæsterne, så man kunne føle sig hjemme, når man kom på besøg.

Bedehuset er magen til den, der ligger i den forbudte by, og den ligger også i samme højde.

I Kina er det meget brugt, at der ved indgangen til vigtige bygninger er to løver. Til den ene siden en han med en kugle under poten, det symboliserer kontrol over riget. Til den anden side en hun, med en unge under sin pote, det symboliserer afkom og kejserrigets fortsættelse.
De har begge manke. Man har ikke selv løver i Kina, og da man startede med disse skulpturer, var man åbenbart ikke klar over, at det kun var hanløven, der har manke. Den første brug af løver går tilbage til Han-dynastiet (206 f. Kr.-220 e.Kr.). Løverne var kædet sammen med magt og prestige og var forbeholdt hoffet og embedsmænd af højere rang.
Videre på vores rejse rundt i Kina så vi en del af disse løver ved indgange.

Stiller man sig på denne plads og ønsker, skulle ens ønske gå i opfyldelse – og det kan da aldrig skade at forsøge.

I Shanghai passer man meget godt på sine træer. Man ved, hvor mange der er, og hvor gamle de er. Ved træer der er over 100 år er der et skilt med grønt, og ved træer over 400 år er skiltene røde.

Dragemuren. Dragen er det vigtigste dyr i Kina. Dragen, der er et venligt og beskyttende dyr, siges at forsvinde op i himmelen om foråret, og dykke ned i floder og søer om efteråret. Dragen har siden Han-dynastiet været kejserens symbol.

Mændenes hus.

Tom bliver fotograferet sammen med nogle kinesere. Det var ikke ualmindeligt, at der kom kinesere hen og ville fotograferes sammen med os. Tom var vældig populær, sikkert det lyse hår og det kraftige overskæg. Ofte når han stod og fortalte for os, var der kinesere (mange mænd), der stillede sig op og stirrede på ham.

Vi gik en lille tur med bare tæer på en sansesti.

Feststedet.

Det var blevet frokosttid, så vi begav os hen til den restaurant, hvor vi skulle have frokosten. Det var atter et stort rundt bord. Vi var vistnok blevet lidt mere dus, med den måde at få serveret maden på.

Der er vistnok billeder af al maden.

Derefter havde vi ca. en time på egen hånd i Yuyuan Basaren. Der var en mængde små butikker, der solgte alt muligt – desværre var det sådan, at var der noget man dvælede ved, lidt mere end to sekunder, så stod der straks en sælger, og ville prakke os det på. Det gør for os, at vi går vores vej. Vi vil gerne have fred og ro til at se på varerne, men sådan er kulturen ikke i Kina.

En af indgangene til Det kinesiske Kvarter.

Jeg (Lønne) startede her dokumentationen af jagten på den perfekte kinesiske mand. Jeg har læst en del skønlitteratur oversat fra kinesisk, skrevet af kvindelige kinesiske forfattere. Der stod flere steder noget om smukke mænd, jeg husker at en af dem beskrev noget med høje kindben. Jeg havde derfor siden ankomsten til Kina set på mænd, i forventningen om at finde idealmanden i Kina – det er for en vesterlænding som mig meget svært. Ved at betragte mændene, kunne jeg konstatere, at de er bestemt lige så forskellige som mændene i Danmark. Jeg besluttede derfor, at lave noget billeddokumentation på min jagt, og se hvad jeg kunne finde frem til.

Derefter kørte bussen til vores hotel. Der var så nogle timers pause, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville.

Udsigten fra vores hotelværelse.

Vi nåede både at slappe af og en lille gåtur på The Bund, for også at få lidt billeder af skyline i dagslys.

Det russiske konsulat lå lige foran ”vores” hotel.

Når kineserne bliver fotograferet, er det ofte med to fingre i vejret. Det betyder noget i retningen af ”jeg er smuk”.

Shanghais første kinesiske borgmester.

Kinas flag er fra 1949. Den røde farve er kommunismens farve, men var også Han-dynastiets farve, og var før 1949 en vigtig farve i flere sammenhæng. Den store stjerne i flaget symboliserer det kommunistiske partis lederskab og de fire små stjerne repræsenterer bønder, arbejdere, småborgere og patriotiske kapitalister. Også de konfucianske skrifter opdeler samfundet i fire klasser: embedsmænd, bønder, håndværkere og handlende. Konfucius levede 551-479 f.Kr.

Der er viklet lærred om træstammerne. Når man vander, gennemvæder man lærredet, så løber vandet langs stammen ned til rødderne.

Kl. 17⁰⁰ var vi atter samlet i bussen, for at køre til restaurant Cygnet, hvor vi fik vores aftensmad. Der var en del trafik på vejen derud. Bilparken var meget ny.

Ved næsten alle store veje, var der plantekasser med planter. Der bliver, som forsøg på at dæmpe forureningen, plantet meget i de store byer. Mange byer i Kina har en kvote på, hvor mange træer de skal plante hvert år. Ofte når der plantes i byerne, er det store træer på flere år, der bliver plantet.