|
Onsdag den 14. august
2013. |
|
Denne dag kunne vi sove
længe, vi skulle først af sted fra hotellet midt
formiddag, så vi gav os god tid til morgenmad og
at få pakket. |
|
Da kufferterne var
afleveret udenfor døren, var der tid til at gå
en lille varm tur. |
|
Kl. 1000 samledes vi i bussen og kørte til lufthavnen. |
|
I lufthavnen sagde vi
farvel til chauffør og lokalguide, for at flyve
til Yichang. Flyet var dog over en time
forsinket, med af sted kom vi. |
|
Flyveturen tog et par
timer, og undervejs fik vi lidt at spise.
Heldigvis var det noget meget neutralt, der
mindede meget om en dansk sammenkogt ret. Den
varme ret kunne dog godt have tålt at være noget
varmere, men der var dug på låget, så på et
tidspunkt havde den været varm. |
|
Da flyet landede fik vi
et fint eksempel på kinesernes manglende
køkultur. |
|
Vi fandt hurtigt
lokalguiden og derefter bussen, og så begav vi
os ind mod byen Yichang. Der var stor forskel i
bebyggelsen sammenlignet med Shanghai. Mange af
de personer, der er blevet tvangsforflyttet i
forbindelse med bygningen af De tre slugters
Dæmning, er blevet flyttet til Yichang, så der
var en stor ny bydel med mange højhuse. |
|
Første stop i byen var hos en købmand, så vi kunne købe lidt drikkevarer til de næste dage. |
|
Vi gjorde et holdt ved
Tuija-pigerne. De var klædt i deres lokale
klædedragter, og en af dem demonstrerede
hvorledes de syr deres smukke silkebilleder. |
|
Et af billederne var
syet dobbelt, så der var motiv på begge sider. |
|
Der var masser af
smukke billeder til salg. |
|
Det var blevet tid til
aftensmad, så vi kørte til en restaurant, hvor
vi skulle spise. Der var atter mange retter mad
ved et stort rundt bord. |
|
Vi kørte nu ud til det
sted, hvor det skib vi skulle med lå ved kaj. |
|
Vi kom forbi en bygning der lignede en dansk landsbykirke. En kinesisk industrimand havde været i Danmark, og syntes at landsbykirkerne var smukke. Da han kom hjem til Kina, byggede han sin fabrik i stil med en kirke. I tårnet holder domicilet til, selve fabrikken er i skibet af ”kirken”. |
|
En fiskerestaurant. |
|
Vi sagde farvel til
lokalguide og chauffør og gik over på ”vores”
skib. Det lå yderst, så vi gik over et andet
skib for at komme om bord. Da vi kom om bord,
fik vi lige en fugtig klud til at friske os lidt
med og et glas te. |
|
Vores bagage blev båret
om bord af kulier. De bar kufferterne på et åg,
fire kufferter af gangen. |
|
Vi fik kahyt på 5. dæk,
det øverste dæk med kahytter. På 6. dæk var der
soldæk, fitness rum, massage m.v. Hjemmefra
havde vi studeret skibet på deres hjemmeside, og
den kahyt vi fik, var 5,4 m2 større,
end standardkahytten som vi havde forventet at
få – herligt. |

|
Kl. 20.00 samledes vi
for at få informationer om de næste dages
program. Derefter var der for vores vedkommende
dømt afslapning i kahytten. |
|
|