Terrakottasoldater - Tangdynasti middag

Mandag den 19. august 2013.

Kl. 8⁰⁰ samledes vi alle for at starte dagens udflugt, oplevelsesmæssig en af de helt store dage.

Vi startede med at besøge en jadefabrik. I Kina har jade en meget stor status, der svarer til diamanter og perler i vesten. Jaden er meget brugt og værdifuld, den er dyrere end perler.

Jade er en kejserlig sten, og findes i mange farver. Der findes 32 forskellige jadetyper i Kina, i forskellige farver og hårdhedsgrader.

Fra floderne kommer den hårde jade og fra bjergene kommer den bløde jade. Den hårde jade er lige så hård som diamanter og kan skære i glas.

Den grønne jade er den bløde og findes i mange nuancer. Jo ældre en jadeklippe er, jo mørkere bliver den. Den grønne farve står for et godt helbred, og såfremt man går med en jadehalskæde, skulle man på jaden kunne se, om man har det godt. Såfremt den ikke skinner, er der noget galt.

Lavendel jade er den dyreste, jade i den farve står for rigdom.

Vi kørte videre til Terrakottasoldaterne, et mausoleum som kejser Qin Shihuangdis lod bygge. Men Qin stod for mere end det. Han har fået æren af, at være den der samlede de mange mure, der var bygget mod Mongoliet. Han lukkede hullerne imellem dem, så det blev til Den store Mur, der nu er på ca. 6.700 km. Det var også Qin der standardiserede skriftsproget, forbedrede infrastrukturen med veje og indførte mål og vægt systemet i Kina.

Qin var ved magten i 37 år. Han var kun 13 år, da han kom til magten 221 f. kr., og han døde, da han var 50 år. Straks efter hans indsættelse startede byggeriet af det store mausoleum, Qin mente, at han efter sin død kunne lede Kina fra underverdenen.

I 1974 gravede to brødre deres brønd dybere og fandt nogle potteskår. Det blev begyndelsen til den store udgravning. Området dækker i alt et areal på 225 km2, i forhold til det, er det ikke meget, der er gravet ud.

Qins gravhøj ligger ca. 1,5 km. fra udgravningerne, den er endnu ikke gravet ud.

Vi startede med at se en 15 min. lang film, der fortalte om tiden da Qin regerede, bygningen af mausoleet og frem til de to brødre fandt nogle potteskår i 1974. I samme bygning som biografen var der en butik, hvor den ene af brødrene sad og signerede bøger. Man måtte kun fotografere ham, såfremt man købte en bog. De to brødre sidder på skift og signerer bøger.

Vi gik ind i den første hal, som er den største og den, hvor der er mest udgravet. Hallen er 230 m x 60 m. og 5 m. dyb. Her er højre flanke af Qins hær. Ca. 1.000 er indtil nu gravet ud og sat sammen, man mener der ligger i alt 8.000 krigere.

Længst tilbage i hallen bliver krigerne samlet, det hele er gennemfotograferet, så figurerne kommer til at stå på deres oprindelige pladser. Figurerne er ca. 1,8 m. Så høje var/er kineserne ikke. Figurerne er så høje, for at de skal virke skræmmende.

Man mener, den næste hal vi gik ind i, var hærens hovedkvarter. Der er dog ikke fundet nogen officerer. Her har man fundet kuske og heste, men der er også meget, der endnu ikke er gravet fri.

Den tredje hal vi besøgte er heller ikke udgravet ret meget. Man åbnede her i 1989. Her befinder venstre flanke sig. I nogle vitrineskabe er der udstillet forskellige krigere, bl.a. en siddende kriger der sender pile af sted og en officer.

Den sidste bygning vi besøgte indeholdt to glasmontre med hver deres vogn. Vogn med forspand er i ½ str. af naturlig str.

Første vogn er en parasolvogn, hvor kejseren kan sidde og dreje/knække parasollen, alt efter fra hvilken side solen kommer.

Anden vogn er en stridsvogn. Der sidder en kusk foran. Selve vognen er helt lukket, og den er lavet således, at den kun kan åbnes indefra.

Vi kørte atter ind til byen, hvor vi holdt en lille pause ved Naturmedicinmarkedet.

Der er nogle ganske få produkter, man kan købe i ”håndkøb”. Ellers kræver det, at man har en recept med, for at kunne handle på dette marked.

Turens sidste stop var ved Store Vildgås pagoden, der ligger midt i et tempelkompleks. Pagoden blev oprindelig bygget i år 652, til at opbevare nogle skrifter, som munken Zuangzang bragte med hjem fra Indien.

Zuangzang levede ca. år 600-64. Som 28-årig rejste han ad silkevejen mod vest. Efter 4 år kom han til Indien, hvor han studerede buddhisme. Denne rejse til vesten er skildret i en berømt roman ”Rejsen til Vesten” der er skrevet i 1600-tallet. Rejsen er også illustreret på vægbilleder i en af bygningerne ved pagoden.

Vi så ofte personer, der sov, ind imellem de mest utrolige steder.

Vi kørte tilbage til hotellet, og der var dømt afslapning og bad, inden vi skulle videre i dagens program.

Kl. 18.20 mødtes vi alle, og vi kørte i bussen ud til en teaterrestaurant. Aftensmaden var lavet, så den mindede meget om maden under Tang Dynastiet. Efterfølgende så vi danseteater med inspiration i Tang Dynastiets teater.

Der er sæbe i tepotten.

Efter forestillingen kørte vi atter tilbage til hotellet. Sidste punkt på det fastlagte program var, at vores kufferter skulle stå udenfor døren senest kl. 23.00. De ville så blive fragtet til lufthavnen og tjekket ind, inden vi mødte op i lufthavnen den næste morgen.