Tilbage til Rodrigues og Mauritius forside

Cocos Island

Mandag den 29. februar 2016

Denne dag havde vi valgt at tage på en tur til Ile aux Cocos. Der kom en bus og hentede os ved hotellet, og så kørte vi til Baie du Nord, hvor vi skulle med en lille båd ud til Ile aux Cocos. Ile aux Cocos er et naturreservat, med fire sjældne fuglearter.

Sejlturen varede en lille time, og da vi så nogle fugle, blev vi imponerede over, at de kom så tæt på, at vi kunne fotografere dem.

Vores frokost.

Ile Au Cocos/Cocos Island og Ile au Sable

Flere steder skrabte bunden af skibet mod noget, det medførte at vi sejlede meget langsomt.

Flyvemaskinen fra Mauritius. Om ca. et døgn skulle vi med den tilbage til Mauritius.

Da vi pga. vandstanden ikke kunne sejle nærmere øen, stod vi af og vadede ind.

Søpølse – Holothuroidea

Søpindsvin - Echinoidea, eller rettere resterne af den.

Der var ret langt at gå, som sædvanlig sakkede jeg bagud.

Da vi kom ind på øen, gik vi langs stranden et stykke, og kom hen til en bygning, hvor vi kunne holde til. Bygningen bruges af opsynspersonalet. Der er tre ansatte, der er derude på skift 48 timer af gangen.

Vi var nu ikke mere så imponerede over, at kunne få billeder af fugle tæt på, de var næsten ligeglade med at vi var der, og der var rigtig mange af dem.

Efter en lille pause, hvor vi fik lidt at drikke, var vi med på en guidet tur på en sti gennem øen. Cocos er ordet for æg på creolsk. På grund af de mange æg på øen, har den så fået navnet Ile aux Cocos. Det har ikke noget med kokosnødder at gøre.

Vores guide/opsynskvinde.

Fuglene havde reder meget tæt på hinanden, og de forskellige arter ynglede også tæt på hinanden.

Hannen bliver ved reden og passer på ungen, imens hunnen flyver ud efter fisk.

Nogle af dem ruger på jorden.

De tre arter der er flest af på øen er: Gygis alba, Anous stolidus og Anous tenuirostris.

Fuglene lever udelukkende af fisk. Derfor er det forbudt at fiske i en radius på 1200 m. rundt om øen.

Efter den lille gåtur fik vi vores frokost.

Efter frokost valgte vi at tage en lille tur i vandet. Der var meget lavt langt ud, og fuglene havde åbenbart spist alle fiskene, for der var stort set ikke noget at se på.

Lige da vi havde besluttet at gå ind igen, så jeg nogle få små fisk, der var meget hurtige, men det skal de jo nok være, såfremt de skal overleve, med alle de fugle der gerne vil have dem på menuen.

Efter ca. tre timer sejlede vi atter tilbage til Rodrigues. Der var blevet højvande, så denne gang var der ikke stor fare at grundstøde, men der var modvind, så det tog lidt over en time at sejle tilbage.

Skibets anker.

Bussen holdt og ventede på os.

Tilbage på hotellet slappede vi lige lidt af, inden vi gik i vandet for sidste gang ved denne strand.

Det blev for mig en fantastisk snorkletur. Jeg så fisk lige fra jeg lagde mig i vandet, og fandt hele tiden nye steder med fisk. Jeg så også fiskearter, jeg aldrig har set før.

Thorkild var derimod ved at blive gal, han så ingenting og var frustreret, indtil jeg fortalte ham om mit ”fiskeheld”. Så fulgte han i mit fodspor og fik også en rigtig god oplevelse.