Tilbage til Rodrigues og Mauritius forside
Den 1. marts 2016 |
Så var det blevet tiden, hvor vi skulle videre
til Mauritius. Vi fik pakket kufferterne og
efter morgenmaden blev vi hentet af en chauffør,
der kørte os til lufthavnen. |
Vi kørte ned langs kysten, det var en fin
køretur. En god måde lige at få afsluttet øen
på. |
Flyet skulle først ankomme fra Mauritius, det
var ½ time forsinket, så vi havde noget ventetid
i lufthavnen. |
Mauritus Fodia rubra |
Vi tager de sidste billeder af Rodrigues og
flyver 560 km. mod vest. |
Da vi ankom til lufthavnen på Mauritius stod der
en repræsentant fra Profil Rejsers partner
hernede og ventede på os. Der var også en gut,
der fulgte os ud til den bil der stod parat til
at køre os til hotellet. |
Landskabet på Mauritius var meget forskellig fra
det vi havde forladt på Rodrigues. |
Det tog lidt over en time at køre til hotellet.
Vi havde bestilt værelse på Dinarobin på den
sydvestlige del af øen. Det er et ***** hotel,
det har vi aldrig prøvet før, så vi var spændte
på, om det var noget for os. |
Vi havde også bestilt et værelse i voksenafdelingen, og med adgang til klubben. Det betød, at vi ikke skulle i receptionen for at tjekke ind, men der stod en fra klubben som tog imod os. Vi gik så over i klubben, hvor vi fik klaret nogle formaliteter og blev informeret om hotellet. |
Derefter blev vi og vores bagage kørt ud til
vores værelse, der lå længst væk i forhold til
indgangen. |
Efter at have pakket ud, gik vi en lille tur,
for at orientere os i området. |
Rødøret Bulbul - Pycnonotus jocosus |