Mexico City - Teotihuacan

Den 31. januar 2014

7 død
Et godt tal og et heldigt tegn.
En god dag at føde, er man født den dag undslipper man døden.
Står også for frugtbart.

Kl. 8.00 kørte vi fra hotellet. Kort efter start begyndte fjernsynsskærmen i bussen at køre op og ned. Det havde den også gjort om aftenen forinden, da vi kørte inde i centrum. Det skyldes iflg. chaufføren nogle signaler/bølger et TV tårn udsender. Så det skete, hver gang han kørte i nærheden af dette tårn.

Første stop var ved De Tre Kultures Plads, Plaza de las Tres Culturas, navnet har pladsen fået som symbol på tre hovedepoker i Mexicos historie: den førspanske, den koloniale og en moderne. Pladsen er omgivet af aztekiske ruiner, en spansk kirke fra kolonitiden og moderne højhuse fra nutiden.
Pladsen kaldes også Mexicos blodigste plads. Spanierne og deres allierede massakrerede på pladsen mindst 40.000 Aztekere under og efter det afgørende slag i 1521. I 1692 var pladsen centrum for voldsomme protester mod en langvarig hungersnød i Mexico By. I 1968 var der en langvarig demonstration på pladsen. Efter et par måneder lod regeringen hæren omringe og angribe den fredelige demonstration. Flere hundrede blev dræbt, nogle tusinde blev såret og mange forsvandt.

Pyramiden er en tvillingepyramide til Aztekernes hovedpyramide, der er under udgravning,  i centrum af Mexico City.

Lige der, hvor vi gik ind på pladsen, er der en rund platform. Der har ikke været en tempelbygning ovenpå, platformen blev brugt til ofringer.

Derefter kom vi til tidens tempel, rundt på den er der en frise med kalenderbilleder. Aztekerne havde to kalendere, en rituel kalender med 260 dage og en landbrugskalender med 365 dage. Denne frises billeder viste de forskellige dagstegn fra den rituelle kalender. Jeg forklarer mere om kalendersystemet en af de følgende dage.

Hovedpyramiden i dette område har været lige så høj som korset på Klosterkirken ved siden af (65 m.). Det er jo egentlig ikke en pyramide, men en tempelplatform, men de bliver alle i daglig tale kaldt pyramider. På denne har der været to templer, et tempel for regnguden og et tempel for krigsguden.
For hver kalenderrunde (hver gang de to kalendere gik op i hinanden) dvs. hvert 52. år, blev der bygget en ny pyramide udenom/ovenpå den gamle.

Mindeplade over, at dette var stedet, hvor den sidste kejser overgav sig til Spanierne. Der står bl.a. noget om den smertefulde fødsel af det Mexico, der er i dag. I dag er 75 % af befolkningen Mestiz, udtrykket for at der er spansk blod blandet med den oprindelige befolkning.

Santiago Kirken er opført 1524 af materialer fra aztekiske templer på stedet. Vi gik ind i kirken, mest for at se den døbefont hvor Juan Diego er døbt. Det var Juan Diego, der tre gange mødte Jomfruen af Guadeloupe, mere om det lidt senere på dagen.

Mindeplade for ofrene for hærens angreb på demonstranterne i 1968.

Så kørte vi ud af byen. Ca. 50 km. nordøst for Mexico By, hvor Mesoamerikas største ruinby Teotihuacán ligger.

Teotihuacán blev grundlagt som et landbrugssamfund omkr. 200 år før vores tidsregning. Omkr. år 0 bredte byen sig over ca. 20 km2, og havde ca. 50.000 indbyggere. I centrum af byen lå et stort tempelareal, med bl.a. Solpyramiden og Månepyramiden. Husene var tætliggende, og inddelt i kvarterer efter samfundslag.
400 år senere var byen vokset og havde ca. 200.000 indbyggere. Den kultur, der havde Teotihuacán som centrum, havde en kompleks social og økonomisk struktur. Deres guder og mytologi satte afgørende aftryk på de kulturer der fulgte efter. Efter en nedgangsperiode med tørke og sult blev Teitihuacán år 650 invaderet nordfra, plyndret og sat i brand og byen blev forladt.

På aztekisk betyder Teotihuacán ”Stedet hvor mennesker bliver til guder”.

Månepyramiden som er bygget omkr. år 0 har en grundflade på 129 x 150 m. Den er 46 m. høj, men idet den er bygget på et højere punkt, har dens top samme niveau som Solens Pyramide, der også ligger i området. Der blev gennem 250 år bygget flere lag på Månepyramiden, så den til sidst havde 5 lag, nogle af dem dog kun på forsiden. Inde i månepyramiden har man fundet offergaver, pumaer i bur, slanger og mennesker bundet og placeret i bur med ansigterne mod nord.

På hver side, og foran månepyramiden ligger der 4 templer.

Lidt vest for Månepyramiden ligger et palads, hvor der findes flere murmalerier.

Jaguaren der blæser i en konkylie.

På hovedtemplet i paladset er der en frise med papegøjer.

Alt murværket, også på de store pyramider, var rødt og pudset så det skinnede. Dette er lidt af den oprindelige puds.

Sommerfugle atriumgård.

Thorkild gik så langt op man måtte gå på Månepyramiden. Trapperne op er meget høje, så det var en svær opstigning.

Vi gik ned af de dødes allé, der er 45 m. bred og 2 km. lang. Den er byens centrale nord-syd akse, og slutter egentlig der, hvor vi startede, ved pladsen foran månepyramiden.

Puma.

Solens Pyramide er bygget omkr. år 0 og er Mesoamerikas næststørste tempelpyramide. I 1971 opdagede arkæologer en 100 m. lang tunnel, der fører ind i et rum direkte i midten af pyramiden. Grundfladen er 220 x 225 m. den er 65 m. høj og der er 248 trin til toppen. Der er 4 lag/terrasser på Solpyramiden, og i hvert hjørne i hvert lag har man fundet skelettet af en dreng, der er blevet ofret.

Vi skulle selvfølgelig op på toppen, det var lidt hårdt, men så kunne en hvilepause jo benyttes til at tage lidt billeder af udsigten.

Vi kørte videre i bussen hen til Templet for den fjerede slangegud, Quetzalcóatl. Pyramiden er velbevaret, idet den har været dækket af en senere pyramide, og det er det ældste billede/relief man har af Quetzalcóatl. Inde i pyramiden, der er bygget omkr. år 250, er der fundet 260 skeletter af ofrede mennesker. De ligger i grupper med 7, 9 eller 13. De er ofret til templet, for at give det styrke. Ca. 200 år senere er der bygget en ny pyramide udenpå, det er grunden til at billederne af Quetzalcóatl er så velbevaret. Men nu de er kommet ud i vejr og vind, forvitrer de langsomt.

Quetzalcóatl; quetzal betyder fugl og cóatl betyder slange. Slangeguden er den vigtigste gud, det er en slange med fjer og med jaguartænder. Quetzalcóatl står for den styrende magt, frugtbarhed, regn og har forbindelse til mennesker. Slangeguden skaffer mad og når menneskene uddør, bloder guden, dvs. den drypper blod på knogler og så kommer menneskene igen.

Verden er blevet skabt 5 gange, og sammen med en anden gud, er det Quetzalcóatl, der har skabt verden. Quetzalcóatl har skabt verden 1. 4. og 5. gang.

Det var blevet tid til at få frokost, så vi kørte i bussen om til bagsiden af Månepyramiden, hvor der var et sted, vi kunne købe, hvad vi havde lyst til. Da det var første gang, vi skulle købe mad selv i Mecixo, havde vi alle god hjælp fra Anna Marie.

Under frokosten kom der et søskendepar og optrådt for os med en aztekisk trommedans.

Hendes dragt er Quetzalcóatls tvillings dragt. Han står for de mørke kræfter.

Efter frokosten kørte vi til en butik, ejet af et kooperativ. De havde tilladelse til at sælge varer der er kopier af museumsgenstande. Bjergene ved Teotihuacán indeholder obsidian, en stenart der minder lidt om flint, når man arbejder med det. Butikken solgte mange ting, der var lavet af obsidian.

Men inden vi gik ind i butikken, var der en medarbejder, der fortalte lidt om de forskellige materialer som kunsthåndværkerne bruger.

Når en agave skal til at blomstre, skærer man blomstermidten af, og agaven danner så en honningsaft, som man kan anvende. Planten danner 4 l. om dagen i et halvt år. Tidligere sugede man saften op med en kalabas, og hun demonstrerede hvorledes.
Såfremt honningsaften får lov at gære bliver det til en drik de kalder pulka.

Vi så også hvorledes man kunne lave papir af agaven og en nål med tråd.

Derefter viste hun os forskellige former for obsidian.

Demonstrationen sluttede med smagsprøver på figenkaktuslikør, kaffelikør og mezcal.

Alle disse figurer er kopier af museumsgenstande.

Vores chauffør Julio Cesar og lokalguiden Sixta Perez.

Hvert år valfarter flere millioner pilgrimme til Guadeloupe basilikaen, der er Mexicos vigtigste helligdom, også for personer der ikke er katolikker. Nu valfartede vi også dertil.

I 1531 åbenbarer Jomfru Maria sig i skikkelse af Jomfruen af Guadeloupe på Tepeyacbjerget. Jomfruen af Guadeloupe åbenbarede sig for Juan Diego. Ved at vise dig for en fattig indianer, havde Jomfruen vist sin gunst, ikke kun over for det spanske folk, men for alle Mexicos folk. På bjergsiden var der tidligere et tempel for en vigtig aztekisk gud for jorden, foråret og majsen. Der blev bygget en kirke, Capilla del Cerrito på det sted, hvor Jomfruen angiveligt havde åbenbaret sig for Juan Diego. I 1694 påbegyndtes byggeriet af en rigt udsmykket basilika nedenfor bjerget. Med tiden blev fundamentet på basilikaen ustabilt og bygningen begyndte at slå revner. Samtidig var bygningen blevet for lille til de mange besøgende. I 1976 blev der derfor bygget en ny basilika. Den ny basilika er bygget, så det skal give indtryk af det telt som blev benyttet af Abraham i Sinai.

Vi startede med at defilere forbi et billede af Jomfruen af Guadeloupe. Det skulle efter sigende være et billede der blev skabt af rosenblade på Juan Diegos kåbe, som bevis overfor præsterne på, at det var Jomfruen af Guadeloupe, der havde vist sig for ham.

Vi så først den nyeste basilika.

Derefter gik vi en tur over i den gamle. Den er nu blevet funderet, så det skulle være sikkert at gå derind.

På den store plads er der et tegn på synkronismen i den Mexicanske katolicisme. Sammen med ur og klokker er der en kopi af Aztekernes kalendersten, som er fundet i centrum af Mexico.

Det var meget tydeligt at se, at den gamle basilika er skæv.

Vi var nu kommet gennem dagens udflugtsprogram, og kørte tilbage til hotellet.

Kl. 19.50 mødtes vi atter alle. Anne Marie havde budt os på en Margarita med tequila, ved tagterrassen på Hotel Holiday In, der ligger lige ved Zócaloen.

Vi besluttede at købe vores aftensmad der, hvorefter vi vendte tilbage til hotellet, for at hvile inden næste dags oplevelser.