Mexico City - Taxco - Mexico City

Den 2. februar 2014.
9 kanin
En god dag til at lave forretninger/indkøb og organisering.

Vi kunne ikke umiddelbart finde ud af, hvad denne juice indeholdt. Det viste sig at hovedbestanddelen er figenkaktus, derudover er der for at søde det ananas i samt lidt appelsinsaft, persille og bladselleri.

Det var jo kyndelmisse, en stor dag i hele Mexico. Da vi kom ud fra hotellet var vores bus der ikke. Det viste sig at gaden var spærret af, så den holdt lige udenfor afspærringen. Denne dag var det fordi, der i anledningen af midvinteren skulle være uddeling af gratis mad på zokaloen.

Denne dag skulle vi 165 km. sydvest for Mexico City til den berømte sølvby Taxco. Men vi havde lige nogle timers kørsel inden vi nåede så vidt.

Undervejs passerede vi det højeste punkt, vi ville passere, på vores tur 3.000 m. Derefter kørte vi ind i Forårets Dal.

Efter et par timers kørsel holdt vi en lille pause.

Aztekerne kaldte Taxco for Tlachco ”Stedet hvor der spilles bold”. I 1529 grundlagde spanierne byen og i 1531 åbnedes den første spanske mine. Efter nogle år slap sølvet op, og minen blev forladt. I 1743 fandt José de la Borda store forekomster af sølv, og byen blomstrede op. Fundene trak, som så mange andre steder i verden, masser af sølvjægere til.

I en lille by Acamixtla lige før Taxco besøgte vi et sølvværksted, hvor Ricardo fortalte os lidt om sølvudvindingen og sølvkvaliteter. Vi startede med en velkomstdrink, med lidt tequila i.

Ved Taxco er der i dag 5 åbne miner, hvor der udvides mineraler 24 timer i døgnet. Minerne ligger 1.200 meter nede.
Minestenen pulveriseres og sendes til Monterrey for raffinering. Der bliver de forskellige mineraler adskilt, sølv, guld, zink og bly. Da staten ejer undergrunden i Mexico, bliver sølv og guld sendt til nationalbanken, hvor sølvsmedene så køber sølvet til internationale priser.
Groft sagt siges det at 60 % af arbejdsstyrken i byen arbejder i minerne og de sidste 40 % er sølvsmede.

I 1929 åbnede amerikaneren William Spratling et sølvværksted. Det blev en stor en succes. Der kom flere til, og i dag er der mere end 300 sølvværksteder i byen. Spratling designede sine smykker med inspiration i de indianske motiver. Når smykkerne er runde i designet, er med inspiration i Mayakulturen.

Foruden nye design med inspiration i den gamle kultur laves der stadig kopier af Spartlings design. Ricardo havde taget nogle Spartling halskæder med ind i demonstrationslokalet (de to yderste Maya-inspireret).

Efter demonstrationen havde vi selvfølgelig mulighed for at købe smykker. Der var et meget stort salgslokale, og de tre af bordene, havde kopier af Spratling smykker.

Alle damerne fik en lille indkøbskurv, mens mændene fik tilbudt en tequila.

Det ene af de borde var med Frida Kahlo smykker. Hun levede samtidig med Spratling, og havde nogle af hans smykker.

Da vi var færdige med vores indkøb, kørte vi det sidste stykke til Taxco.

Bussen blev parkeret i udkanten af centrum, da den ikke kunne køre i de små stejle og smalle gader. Så vi gik op i byen og kom forbi, nogle skulpturer af nogle der går bodsgang.

Hvert år til påske er der i Taxco tradition for at gå bodsgang i tre dage. Onsdagen før skærtorsdag, skærtorsdag og langfredag. Man går for forskellig måde de tre dage og skal have tilladelse til at gå bodsgang.

Vi gik videre op til en restaurant med en fantastisk udsigt over byen. Der købte vi vores frokost.

Vi skulle ind at se Santa Prisca Kirken, der er opført af José de la Borda, der var franskmand. Han var sølvmineejer og som tak for de store rigdomme byggede han kirken. Kirken er bygget i barok stil og var færdigbygget i 1758.

Da vi kom ind i kirken, viste det sig, at vi kom lige i slutningen af messen. Rigtig mange mennesker sad med dukker. Dukken symboliserer Jesusbarnet. Man kan i den mexicanske katolske kirke søge om at få en dukke/et Jesusbarn. Det er noget, man kan være skrevet op til i flere år, inden det lykkedes at få en. Den 24. december bliver der delt Jesusbørn ud til de heldige, og efter midnat den aften synger man vuggesang i kirken.

Til kyndelmisse/lysdag skal man så møde op med sit Jesusbarn i kirken. Han har da fået ren ble på, og tøj der passer til alderen. Jesusbarnet bliver velsignet med vievand. Man passer så på sit Jesusbarn derhjemme. I Taxco kommer man så igen året efter og får Jesusbarnet velsignet, denne gang i nyt tøj, der svarer til at barnet er et år. Jesusbarnet bliver aldrig mere en tre år, så skal man aflevere det igen.

I nogle egne af landet skal man have sit Jesusbarn med i kirke hver søndag, i de tre år man har det. Jesusbarnet har en beskyttet og god plads i hjemmet, gerne i nærheden af kaminen, såfremt der er koldt.

Vi gik ind i sakristiet, hvor der er en del billeder. Den katolske kirke har tilladt, at kirken i Mexico har blandet kirken op med deres tidligere tro. Der findes også billeder i kirkerne i Mexico, som man ikke ser andre steder. I selve kirkerummet i Taxco, er der et billede af den gravide Jomfru Maria, og i sakristiet er der et billede af den døde Maria og et af Jesus´ omskæring.

I et andet lokale med billeder af forskellige vigtige mænd, var der et billede af José de la Borda, der byggede kirken.

Det var meningen, at vi skulle have været ind i selve kirkerummet igen, men der var en ny messe, og vi ville ikke komme en flok ind og forstyrre. Det var nogle Polske turister, der havde deres egen præst med. De havde fået lov til at låne kirken, for at holde deres egen messe.

Derfor gik vi videre om bag kirken, hvor der er et indianermarked med forskelligt af indianernes kunsthåndværk.

Derpå gik vi lidt rundt i byen, inden vi atter gik ned til vores bus. Der blev vi, som så mange andre steder, ”overfaldet” af nogle gadesælgere, der gerne ville have os til at købe deres varer.