Mexico city - Oaxaca

Den 3. februar 2014.
10. vand
Dagen til at sige tak og give offergaver blomster, lys og frugt.
Bededag, det er på denne dag godt at bede om mirakler.

Det var blevet tiden, hvor vi skulle skifte hotel.
Så vi pakkede sammen og forlod hotellet for at køre til Oaxaca der lå 458 km. fra vores hidtidige hotel i Mexico City.

Den 5. februar er grundlovsdag i Mexico. Det fejrede de den 3. februar, så kunne de få tre sammenhængende fridage.

Da vi var kommet et godt stykke udenfor Mexico City, kunne vi se en vulkan. I disen bag den lå endnu en vulkan.

Lidt senere holdt vi et fotostop, for at fotografere de to vulkaner: Popocatépetl og Iztaccíhuatl. Iztaccíhuatl består af 7 udslukte vulkaner og bag denne ligger Popocatépetl, hvor der konstant stiger røg fra.

Popocatépetl betyder det rygende bjerg.
Iztaccíhuatl betyder den sovende kvinde.
Der findes en myte, der fortæller at krigeren Popocatépetl og kongedatteren Iztaccíhuatl blev forelsket i hinanden. Popocatépetl drog i krig langt væk, og da han ikke kom hjem troede Iztaccíhuatl at han var død, og hun døde af sorg. Da så Popocatépetl kom hjem, skabte han to bjerge og lagde Iztaccíhuatl på det ene bjerg. Han stillede sig selv på det andet bjerg med en tændt fakkel for at våge over hende, og hvis der er nogen der truer hende spyr Popocatépetl ild og aske.

Vi holdt atter et fotostop, denne gang for at fotografere Pico de Orizaba, Stjernebjerget, der er ca. 6.010 m.

Kort efter vores fotostop kom vi ind i et ørkenområde.

Det var blevet frokosttid, og vi gjorde holdt, for at få en sandwich. Lige ved siden af bussen, holdt en bil med et billede og en blomst over nummerpladen. Det symboliserer at bilens fører var på pilgrimsrejse. Denne var på pilgrimsrejse til Jomfruen til Juquila ca. 50 km. fra Stillehavet.

Efter frokosten kørte vi ind i et område med masser af kaktus.

Orgelkaktus, lang og smal. De står tit på marker væk fra vejen, da de er populære i haver, og tit bliver stjålet, når de står tæt på vejen.

Guvernantetræ (den gule), står tit sammen med en kaktus, da de to planter befinder sig godt sammen.

Lysestagekaktus.

Vi gjorde et kort fotostop, for at fotografere kaktus.

Vi holdt en kort is/kaffe/toiletpause.

Så var vi endelig fremme ved Oaxaca, der den vigtigste by i det sydlige Mexico. Byen blev grundlagt af spanierne i 1529, men forinden havde aztekerne haft en handelsplads på stedet. Handelspladsen fik navnet Huaxyacac ”I squashens næse”.

Benito Juárez, Mexicos første indianske præsident var født i en landsby 65 km. nord for Oaxaca. Også Porfirio Diaz der greb præsidentmagten i 1877 kom fra Oaxaca området.

På hotellet fik vi en velkomstdrink, inden vi gik op på vores værelser.

Vi mødtes alle til en lille byrundtur, bl.a. for at få vist, hvor der lå en formodentlig bakteriesikker restaurant.

I anledningen af helligdagen var der masser af boder og mennesker i byen.

Vi var atter kommet op i højden. Oaxaca ligger i 1500 meters højde. Byen har tæt på 750.000 indbyggere. Den indianske indflydelse er stærk, og 25-30 % taler ikke spansk.

Aftensmaden nød vi på den restaurant vi havde fået anbefalet.