Palenque - Campeche

Den 9. februar 2014.
3 ørn.
Den bedste dag til overdåd, overflod, kærlighed, held og lykke.
En god dag at skærpe sin intuition og se på om man er det rette sted.

Inden det blev lyst, kunne vi køre skrigaberne i trætoppene – et fint vækkeur at have.

Vi startede dagens udflugt med at køre til ruinbyen Palenque – Det store Vand.

Byen er grundlagt ca. 100 år før vores tidsregning, og havde sin storhedstid omkr. år 615 til 700. Dengang strakte byen sig over 20 km².

Der er 6.ooo registrerede steder i Mexico med gl. civilisation. Meget er ikke udgravet, og i Palenque er kun 2% af området udgravet. Vores gåtur startede ind i Gruppe IV, et område der normalt ikke er adgang til. Her ligger ruinerne, uden at der er gravet noget frit. Regnskoven har allerede ødelagt meget af det.

Vi gik videre ud i det offentlige område.

Palenque er den første gamle mayaby, der er opdaget og beskrevet af europæere. Fra 1700-tallet har eventyrere, opdagelsesrejsende og amatørarkæologer gjort sig fantastiske forestillinger om den smukke by fra en svunden civilisation. Det er i Palenque, man først fandt en mayakongegrav (1952), hvilket revolutionerede mayaforskningen. Og sidst er Palenque kendt for sin arkitektoniske skønhed og fantastiske beliggenhed på en bjergside med udsigt ud over det flade Yucatan og omgivet af tropisk regnskov.

Inskriptionernes Tempel er opført som et mausoleum på toppen af en pyramide der er 24 m. høj. På væggene er der hieroglyffer og symboler. Der er en 20 m. lang tunnel ned til gravkammeret, der, da det blev fundet, rummede skelettet af en guddommeliggjort konge, Pakal, som var iført en dødsmaske af jademosaik.

"Den røde dronnings" grav. Man ved ikke hvem hun var, DNA fortæller at hun ikke var i familie med Pakal, men hun var helt klart overklasse. På vejen ind til hendes grav fandt man en lille dreng og en lille pige der var ofret. Hun blev 50 – 60 år gammel, var 170 cm. høj og var velnæret.

Paladset.

Pynt omkring en dør i et af soverummene.

Toilet.

Sauna.

Senge.

Da vi kørte igen, kørte vi ind på Yucatan halvøen. Det lignede i starten et marsklandskab, og der var masser af fugleliv.

Yucatan har en meget anderledes natur, i forhold til det Mexico vi havde set indtil da. Undergrunden er hævet havbund, bestående af kridt og kalk. Der findes, som noget specielt for halvøen, en del jordfaldshuller.