Den 13. februar 2014. |
Denne dag stod helt i
afslapningens tegn. Vi tog den lidt mere med ro
om morgenen, end vi havde gjort de sidste 14
dage. |
Efter morgenmaden skulle vi ud
at snorkel lidt. Vandet var bare skønt, og der
var en del fisk at se på. Desværre var pakningen
på vores undervandskamera ikke mere for god, så
efter nogle få billeder stod kameraet af. Vi
måtte så nøjes med de indre billeder fra
snorkleture fra resten af ferien. |
Sidst på formiddagen mødtes vi
med Annemarie for lige at få samlet op på
orienteringen om de sidste dage og vores rejse
hjem. Vi havde nemlig forlænget turen med to
dage, de fleste fra selskabet og guiden skulle
forlade hotellet den 14. februar. |
Efter frokosten slappede vi
lidt af på vores værelse. Da vi mente den hårde
middagssol var overstået, gik vi atter ned til
vandet for at snorkle. |
Vi var en lille flok der nød
noget virkeligt lækkert mad sammen til
aftensmaden. |