Tilbage til Nord-Central USA forside
Med mellemlanding på Island
Lørdag den 27. august 2016 |
Efter en arbejdsmæssig hård sommer, var det endelig blevet
vores tur til at holde ferie. |
Første mål var Minneapolis, men der var jo lige nogle
kilometer, vi skulle have tilbagelagt, før vi var fremme. |
Først tog vi med en taxi til Busterminalen i Svendborg. |
Så var vi med en bus til Nyborg Station. |
Efter lidt ventetid på perronen, tog vi med et tog til
Københavns Hovedbanegård. |
På Københavns Hovedbanegård skiftede vi til et tog der
kørte os til Købehavns Lufthavn i Kastrup. |
Det fik vi tjekket vores bagage ind, kom gennem security og
fandt en siddeplads i loungen, hvor vi kunne slappe af indtil vi skulle boarde. |
På denne tur havde vi valgt at flyve med Iceland Air på
Comfort Class. 10 dage før vores afrejse, fik vi mail fra Iceland Air, at vi
havde mulighed for at opgradere til Business Class. Vi skulle blot komme med et
bud på, hvor meget vi ville betale ekstra for at opgradere. Vi ville så to dage
inden afrejse, få at vide, om vi havde fået pladserne. |
Jeg har mange år talt om, at det kunne være sjovt at prøve
at rejse på business, bare en enkelt gang. Nu havde vi så muligheden for at
prøve det, til rimelige penge. Vi gav et bud på strækningen mellem Reykjavik og
Minneapolis retur, og to dage før afrejse, fik vi besked om, at vi havde fået
pladser på business Class på vores udrejse. Hjemrejsen ville vi jo ikke få
besked om, før 2 dagen inden vi skulle starte turen hjem. |
Det var da med en vis forventning, specielt jeg så frem til
anden del af denne flyrejse. |
På Island havde vi kun kort ventetid inden vi skulle videre
med det næste fly. |
Anden del af flyrejsen var en rigtig god oplevelse. Vi
havde god plads, og alt, skærm, mad tæpper og lignende var en noget bedre
kvalitet end det vi var vant til. |
Vi var på vej til Minneapolis i Minnesota. Minnesota ligger
i det nordligste USA, med grænse til Canada og delstaterne Wisconsin, Iowa,
North Dakota og South Dakota. Minnesota har et areal på 225.181 km2
og havde i 2014 et befolkningstal på 5,457 millioner. Det vil sige at Minnesota er over 5 gange så stort og har lige knap så mange indbyggere som Danmark. |
Mange timer efter vi var stået op, var vi endelig fremme i
Minneapolis. Vores flybilletter inkluderede også at vores bagage kom på
afhentningsbåndet som noget af det første, så vi kom forholdsvis hurtig gennem
lufthavnen, hvorefter vi fandt os en taxa, der kunne køre os til hotellet. |
Under en time efter vores fly var landet, var vi på vores
værelse på hotellet. |
Vi var efterhånden godt trætte, så vi gik ret ”tidligt” i
seng. |