Fra Two Harbors til International Falls

Tirsdag den 30. august 2016

Vi sov næsten på kirkegården den nat.

Morgenmaden var bestemt ikke det bedste, vi har prøvet. Det havde vi allerede forudset dagen før, da vi så indretningen af området. Desværre ville der nok komme en del flere hoteller, med morgenmad af den standard.

Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte mod nord langs søen.

Vi kørte op til Split Rock Lighthouse. Dette fyrtårn blev bygget, efter en voldsom storm i november 1905 var skyld i, at 29 skibe på Lake Superior på forskellig vis forliste.

Ved siden af fyrtårnet er et hus med tågehorn, de blev benyttet til 1961.

Mellem de to hvide bøjer, ligger der et af de skibe der sank i 1905.

Da fyrtårnet blev bygget, var der ingen vej til stedet. Alt byggemateriale blev sejlet dertil og hejst op. Fyrtårnet stod færdigt i 1910.

I 1916 byggede man en trolleybane fra vandet og op, til at transportere alt op, som fyrpasserne skulle bruge.

I 1934 blev der lavet en vej til stedet, og trolleybanen blev nedlagt. Nu er der kun nogle rester af den gamle bane. De trapper, der er der i dag, er lavet samme sted, som den trappe oprindelig havde for at komme op.

I 1969 stoppede man med at bruge fyrtårnet. Fyrtårnet og de tilhørende boliger blev udnævnt til at være et historisk sted, så fyrtårnet og de tre fyrpasserboliger blev ført tilbage til som de stod i 1920-erne

Under en storm den 10. november 1975 sank det største skib, der er sunket i søen, SS Edmund Fitzgerald med en besætning på 29. mand. Hvert år den 10. november er der atter lys i fyrtårnet til minde om dette forlis.

Vi forlod Superior søen og kørte mod nordvest. Det meste af dagen kørte vi gennem skov på vejstrækninger, hvor der var langt mellem bilerne.

På denne ferie så vi en del dunhamre i vejkanten.

I Ely holdt vi ind for at købe noget frokost.

Hvad er der mon på den anden side af denne bakketop?

Hen på eftermiddagen nåede vi til Voyageurs Nationalpark. Denne nationalpark er 883 km2 og består af skov, med mere end 30 søer, der er oversået med omkring 1.000 øer. Store dele af parken er kun tilgængelig med båd, og der er mulighed for udflugter i flere forskellige former for både.

Vi blev næsten ”fløjet ned” af en ørn, og blev så overraskede, at vi først efter nogle sekunder fattede at tage billeder. Ærgerligt det ikke blev noget før, for den var virkelig meget tæt på.

Området blev først grundlagt som nationalpark i april 1975.

Vi valgte at gå nogle små ture ved forskellige overlook steder. Det sidste sted var dog ikke så fremkommelig, så det blev kun til en kort tur ind i skoven.